Advokat (H), dr.jur.h.c. Erik Hørlyck (f. 1943) er juridisk skribent og advokat/partner hos DAHL Advokatpartnerselskab. Siden 1974 har han udgivet over 26 juridiske lærebøger, der har bidraget til videreudviklingen af vigtige juridiske fag, især entrepriseret, udbudsret og selskabsretPolitiken, Nye æresdoktorer i Aarhus, 19.09.2015. En af hans mest kendte værker er den danske monografi om entrepriseretten, ”Syn og skøn”, 4. udgave, på Jurist- og Økonomforbundets Forlag i 2011.
Erik Hørlyck har været initiativtager til offentliggørelsen af voldgiftskendelser fra Voldgiftsnævnet for byggeri og anlæg i form af afgørelsessamlingen, der anses som et væsentligt bidrag til udviklingen af dansk entrepriseret.
Han udtaler sig også ofte som ekspert i sager om udbudsret - senest i BIOS-sagen.
Baggrund Advokat (H), dr.jur.h.c. Erik Hørlyck blev juridisk kandidat ved Aarhus Universitet i 1968 og fik møderet for Højesteret i 1981. I dag er han medlem af Højesteretsskranken.
I 2008 modtog Erik Hørlyck, Dreyers Fonds Hæderspris for sit omfattende forfatterskab inden for fast ejendom og entrepriseretten. Dreyers Fonds Hæderspris tildeles hvert år en advokat og en arkitekt, der har udmærket sig inden for sit felt.
Æresdoktor I 2015 blev Erik Hørlyck udnævnt til æresdoktor på Aarhus Universitet med begrundelsen: "Ikke alene har han omfattende praktisk juridisk erfaring, han har også en imponerende videnskabelig ballast med sig fra en flot karriere, hvor hans indsats altid har været kendetegnet ved at have et meget højt niveau, også ifølge international standard". Derfra stammer titlen dr.jur.h.c..
Denne højeste videnskabelige grad tildeles forskere, der skønnes at have gjort sig videnskabeligt fortjent. Kun én advokat har tidligere modtaget prisen, og det var Axel H. Pedersen i 1953.
Publikationer Tilbudsloven, 2002. 3. udgave, 2013 Entreprenørvederlaget, 2002 EU-udbud, 1997 Tilvirkningskøbet, 1996 Erhvervsdrivende virksomheder, 1994 Entrepriseretlige noter, 1990 Interessentskaber og konsortier, 1989. 2. udgave, 1996 Aktie- og anpartselskaber, 1985 Syn og skøn, 1982. 5. udgave, 2015 Totalentreprise, 1981. 3. udgave, 2011 Dansk andelsret, 1980. 3. udgave, 2000 Aktieselskaber, 1974 • Entreprise, 1973. 7. udgave, 2014 (Medredaktør af) Kendelser om fast ejendom
References
Kategori:Jurister fra Danmark Kategori:Alumni fra Aarhus Universitet Kategori:Æresdoktorer ved Aarhus Universitet