Jansson er en dansk installations- og servicevirksomhed med speciale inden for el-teknik, sikring, IT og kommunikation. Virksomheden blev grundlagt i 1897 i Vejle, og har siden etableret afdelinger rundt i Danmark. Jansson blev i år 2000 opdelt i tre selskaber med hver sit kompetenceområde (El, Alarm & Kommunikation) under paraplyen Jansson Gruppen A/S.
Historie I 1897 flytter maskinisten Carl Magnus Jansson (C.M. Jansson) fra Sverige til Danmark, og starter den 12. juni el-virksomheden C.M. Jansson i Vejle. Virksomheden drives, efter C.M. Janssons død, videre af sønnen C.F. Jansson.
I 1953 køber Ingeniør Poul Ørum Meier firmaet af grundlæggerens søn, og drives videre under navnet Jansson. Virksomheden, beskæftiger på daværende tidspunkt, godt en halv snes medarbejdere. Ved generationsskifte i 1983 omdannes Jansson til aktieselskab, med sønnen Axel Ørum Meier samt kompagnonen Peter Jeppesen som ejere. Firmaet beskæftiger på dette tidspunkt 28 medarbejdere med en årsomsætning på 9 mio. kr.
I år 2000 opdeles Jansson til tre selskaber med hver sin specialisering; Jansson El A/S, Jansson Alarm A/S og Jansson Kommunikation A/S.
Jansson har igennem årene ekspanderet i form af organisk og akkvisitiv vækst, og beskæftiger i dag (juli 2016) godt 220 medarbejdere på tværs af afdelingerne i landet, med en årsomsætning på godt 230 mio. kr.
Janssons afdelinger er placeret i følgende byer: Vejle, Kolding, Horsens, Billund, Esbjerg, Odense og Brøndby.
Forretningsområder Jansson El A/S Elinstallation Industri- & elektronikservice Drift & vedligehold Bygningsautomatik (CTS) Energi
Jansson El er desuden ejer af lampeforretningen Lysmesteren Vejle
Jansson Alarm A/S Tyverialarm (AIA) Brandalarm (ABA) og Varslingsanlæg Adgangskontrol (ADK) Videoovervågning (TVO)
Jansson Kommunikation A/S IT Telefoni Unified Communications (UC) Netværk
Værdier og slogan C.M. Jansson var, før han forlod Sverige, ansat som maskinpasser på sukkerfabrikken Örtofta Sockerfabrik. Ved fratrædelse i 1895 modtog han et vidnesbyrd fra den daværende direktør, med ordene "Jansson arbejder med flid, dygtighed & god opførsel". Disse dyder og egenskaber har siden grundlæggelsen defineret virksomhedens værdigrundlag, der til stadighed anvendes sammen med sloganet "Samvittighedsfuld siden 1897".
Kilder og eksterne henvisninger
Vejle Amts Folkeblad - "Jansson køber fynsk virksomhed" Telekommunikation - "IP-telefoni til TV 2's Journalister" Microsoft Pinpoint - Jansson Kommunikation A/S Tekniq medlemmer - Trekantområdets installatørforening Telekommunikation - Jansson kåret som "Avaya Operations Services Partner of the Year 2013 Nordics and Baltics"
Fyens stiftidende - "It-firma i Odense købt af Vejle-firma" SecurityWorldHotel - "Jansson Kommunikation overtager Coneo Services" Business Vejle - Well-Done Prisen 2009 Randers Amtsavis - "Brandvæsenet har øje på blinde alarmer" Vejle Lokalavis - "Hos Lysmesteren møder man Knut - den populære isbjørn" Licitationen - Jansson EL A/S Computerworld - "IP-telefoni og opkøb giver vækst i Vejle" Berlingske Business - "Flid, dygtighed og god opførsel" Virk | Data - Jansson Gruppen A/S Hjemmeside - www.Jansson.dk Kategori:Ingeniørvirksomheder i Danmark Kategori:Etableret i 1897 Kategori:Virksomheder i Vejle