Danmark er et land i Skandinavien i Nordeuropa. Det er den sydligste af de skandinaviske nationer; sydvest for Sverige og syd for Norge, og med landegrænse til Tyskland mod syd. Danmark udgør sammen med Grønland og Færøerne Kongeriget Danmark, hvor Danmark, Grønland og Færøerne er rigsdele. Grønland har selvstyreLov om Grønlands Selvstyre, Retsinformation, 2009. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2009/473 og Færøerne har hjemmestyre.Lov om Færøernes Hjemmestyre, Retsinformation, 1948 https://www.retsinformation.dk/eli/lta/1948/137 Rigsdelenes indbyrdes relation kaldes Rigsfællesskabet. Danmark er omgivet af flere have: Vesterhavet (Nordsøen), Skagerrak og Kattegat på henholdsvis vest-, nord- og østsiden af Jylland, og Kattegat og Østersøen henholdsvis nord og syd for de danske øer. Landet består af halvøen Jylland (undtagen den tyske del, og oftest medregnet Nørrejyske Ø) og 443 navngivne øer, småøer og holme, med de største øer Sjælland, Nørrejyske Ø og Fyn. Landet er kendetegnet ved flad, dyrkbar jord og sandkyst, lav højde og tempereret klima. Danmark har et samlet areal på 42.952 km² og landareal på 42.434 km2.
De tidligste sikre tegn på menneskelig tilstedeværelse i dagens Danmark er fra den ældre stenalder for ca. 10.000 år siden. Landets tidlige historie er præget af skiften mellem ekspansionsfaser (i vikingetiden ikke mindst under Knud den Store, senere i middelalderen under Valdemarerne og i Kalmarunionen) og indimellem disse opløsningsperioder og borgerkrige. Den seneste danske borgerkrig var Grevens Fejde i 1534–36, der ledte til reformationen i Danmark 1536. De følgende århundreder blev præget af svenskekrigene, der efterhånden førte til Danmarks tab af Skånelandene. Forfatningsmæssigt blev det hidtidige adelsvælde i 1660 afløst af enevælden. Med underskrivelsen grundlovsdag 1849 af den danske grundlov blev en mere repræsentativ styreform indledt, og ved systemskiftet 1901 slog parlamentarismen igennem. Industrialiseringen i Danmark fra 1800-tallets midte forandrede landet gennemgribende og satte gang i en langvarig økonomisk vækst. Tyskernes besættelse af Danmark under 2. verdenskrig førte til en udenrigspolitisk nyorientering, så Danmark i 1949 blev medlem af NATO. I 1973 blev Danmark medlem af EF (nu EU).
1. juli 2025 var folketallet 6.004.582. Ved den første folketælling i 1735 havde landet blot 718.000 indbyggere. Siden da er befolkningstallet steget stort set uafbrudt, primært fordi den forventede levealder er blevet meget længere. Derudover har der siden 1960'erne i de fleste år været positiv nettoindvandring til Danmark. 1. januar 2025 udgjorde indvandrere og efterkommere som defineret af Danmarks Statistik i alt 977.000 personer, svarende til 16,3 % af den samlede befolkning. Dansk er det officielle sprog, mens tysk anderkendes som regionalt sprog i Sønderjylland. Danmark er et konstitutionelt monarki, hvor statsministeren fungerer som regeringschef, mens Folketinget er den lovgivende forsamling. Landet er inddelt i fem regioner og 98 kommuner.
Danmark betragtes med et bruttonationalprodukt på 2.926,9 milliarder kr. i 2024 (489.700 kr. pr. indbygger) som et velstående land. Velstanden skabes hovedsageligt i servicesektoren, hvor 80 % af de beskæftigede arbejder. Landet var med til at grundlægge NATO, Nordisk Råd, OECD, OSCE, Europarådet og FN og er i dag en del af EU såvel som Schengen-samarbejdet.
Etymologi
thumb|upright|left|Jellingstenen bliver kaldt Danmarks dåbsattest på grund af dens inskription om at Harald Blåtand "gjorde danerne kristne". Danmark (Denamearc) nævnes i et manuskript der også indeholder den Angelsaksiske Krønike, nærmere betegnet The Abingdon Chronicle II. I manuskriptet, som menes at være nedskrevet i det 11. århundrede, genfortælles Orosius på angelsaksisk, og i det pågældende afsnit berettes om nordmanden Ottar – den angelsaksiske genfortælling blev i ældre tid traditionelt tilskrevet Alfred den Store (849–899).Paulus Orosius (editor Henry Sweet, M.A.): Extracts from Alfred's Orosius, Oxford Clarendon Press, London, september 1885, bind 2, side 16 Den latinske sammenstilling In marca vel regno Danorum forekommer hos den østfrankiske krønikeskriver Regino af PrümChristiansen, side 119 som her skildrer Otto I i år 965 indkalder til bispe-møde.Niels Refskou,: In marca vel regno Danorum. En diplomatarisk analyse af forholdet mellem Danmark og Tyskland under Harald Blåtand, Kirkehistoriske Samlinger, 1985, side 19-33Niels Refskou: Det retlige indhold af de ottonske diplomer til de danske bispedømmer, Scandia 52, 1986, side 173Hoops ed. "Dänemark" RGB 5 (Walter de Gruyter, 1984)
Ordet Danmark er også nævnt på Jellingstenene, som daterer sig til år ca. 950.
Ordet Danmark består af to led. Forstavelsen "Dan-" henviser til danerne eller, ifølge Saxo, til sagnkongen Dan.Daner og Jyder: Dan og Juda-Dan – af Mikkel Stjernholm Kragh Der er utallige referencer til daner forskellige steder i Europa hos både antikkens græske og romerske historikere (som Gregor af Tours, Jordanes og Procopius) og hos middelalderens (som Adam af Bremen, Beowulf, Widsith og Ældre Edda)
På norrønt blev folket i flertal kaldt "danir"danir in Geir T. Zoëga (1910) , Oxford: Clarendon Press, som kan betyde noget i retning af "fladlandsbeboere". "Daner" er sandsynligvis en afledning af det indoeuropæiske *dhen-, som betyder "flade, fladt bræt".Indo-European Lexicon, Pokorny Master PIE Etyma , side 249, Linguistics Research Center, College of Liberal Arts, The University of Texas at Austin, hentet fra Julius Pokorny: Indogermanisches etymologisches Wörterbuch, Bern: Francke, 1959, 1989.
"Mark" blev på oldhøjtysk og angelsaksisk brugt i betydningen "grænseland", og den politiske tone genfindes også i ordet, og embedet, markgrevskab, ligesom endelsen muligvis også har forbindelse til skovområder som Finnmark eller Telemark.Asernes æt Daner, Danir, Vandfolket
Ordet Danmark kan altså have betydet "fladlandsbeboernes grænseland" og var muligvis i begyndelsen begrænset til skovene i Slesvig, altså danernes grænseland til tyskerne mod syd.Nielsen, Niels Åge (1969). "Daner", i Dansk etymologisk ordbog. Gyldendal, København.
Mens "Danmark", i almindelig sprogbrug entydigt refererer til konge-riget og nationalstaten Danmark, så dukker identiske eller lignende stednavne også op i den svenske geografi: , sogn i Uppsala län; Dannemark, en ø i skærgården ved Göteborg, et skovområde i Karlshamn, Blekinge; Dannemarka, Västra Götalands län, vest for Vättern.
Historie
Forhistorie fra oldtid til vikingetid (10500 f.Kr. – 1047 e.Kr.)
thumb|left|Solvognen fra bronzealderen cirka 1350 f. Kr. er et tydeligt tegn på en religiøs og kulturel udvikling. Den danske forhistorie før stenalderen er mest geologisk historie, fordi der ikke er sikre tegn på mennesker. Man har spekuleret i, at neandertalere for 100.000 år siden eller mere har opholdt sig i det nuværende Danmark, men der er ikke klare tegn herpå. For cirka 15.000 år siden begyndte indlandsisen at vige nordpå i forbindelse med en klimaændring.Denmark på Encyclopædia Britannica Eleventh Edition, s. 24. Herpå fulgte i de næste årtusinder tre forskellige indvandringsbølger til Danmark: For ca. 10.000 år siden (ca. 8.000 f.Kr.) indvandrede nogle jægere og samlere, som ifølge DNA-analyser var små og meget mørkhudede med grå eller blålige øjne. Derefter fulgte for ca. 6.000 år siden (4.000 år f. Kr.) det folk, der bragte agerbrug til landet, og dermed lod bondestenalderen afløse jægerstenalderen. Og ca. 1.000 år senere (omkring 3.000 f.Kr.) kom endelig et hyrdefolk (kendt som Jamna-kulturen) med oprindelse i Østeuropa, der med stor sandsynlighed medbragte det indoeuropæiske sprog, som dansk nedstammer fra.Danskerne vil uddø med lukkede grænser. Interview med DNA-forskeren Eske Willerslev i "Politiken" den 29. oktober 2016.Danskernes forfædre - mørkhuderne. Artikel i Berlingske af Lars Henrik Aagaard 4. april 2017.
Cirka 1700 f.Kr. begyndte bronzealderen i Danmark, og cirka 500 f.Kr. fulgte jernalderen. Sidstnævnte var underinddelt i keltisk jernalder, romersk jernalder og germansk jernalder. Allerede i slutningen af jernalderen, dvs. i 700-tallet, kan der have eksisteret en stærk, dansk centralmagt. Herom vidner det kolossale forsvarsværk Dannevirke og Kanhavekanalen Samsø.
Den danske historie indledes i det 8. århundrede, hvor de skriftlige kilder begynder at omtale forholdene her. Den nordiske regions forhistoriske tid, og såvel den efterfølgende vikingetid, omtales også, selv af historikerne, som oldtid. Her begynder de nordfra-kommende (danske, svenske og norske) vikinger at hærge og handle i det meste af Europa., og På den måde er vikingetiden en overgangsfase mellem forhistorien og den danske middelalder. Fra denne tid stammer Jellingstenene og Gorm den Gamle, som er den første konge i den traditionelle danske kongerække. I vikingetiden kaldtes Danmark for Tanmaurk.03 december 2021, videnskab.dk: 166 svampearter for første gang opdaget i Danmark Citat: "..Den nye slægt er opkaldt efter ‘Tanmaurk’, vikingernes ord for Danmark. Det er blevet latiniseret til Tanmaurkiella, fordi svampene er så små, forklarer Jan Pedersen. Ordet ‘Tanmaurk’ kan ses på den store af de to Jellingesten...", backup Danske og skandinaviske vikinger spillede i det meste af vikingetiden en stormagtsrolle i Europa, bl.a. på grund af den stærke flåde.Poul Bo Christensen: Danmarks historie 1996. LM. s. 12 . Fra slutningen af 800-tallet blev der grundlagt danske bosættelser i England, og i 1013 og igen i 1016 erobrede danske konger hele England. Efter Knud den Store blev vikingeimperiet igen svækket, og England gik tabt. Da Svend Estridsen fik tronen i 1047, var Danmarks tid som vikingemagt forbi.
Middelalder (1047–1536)
Efter ca. 1050 begynder en periode, hvor en mere fredelig kontakt med det øvrige Europa fik stadigt stigende betydning, f.eks. med indførelse af kristendommen, kulturpåvirkninger og nye driftsformer for landbrugene. Andre tre forhold fik også større betydning: kongernes forsøg på at øge deres indenlandske magt, deres forsøg på at udvide det udenrigske magtområde, f.eks. under Valdemarerne, og striden med Hanseforbundet.Lübeck aerenlund.dk. Besøgt 13. januar 2010.
Den indenlandske magtkamp stod først mellem stormændene på den ene side og kongemagten og kirken på den anden. Senere blev det til en strid mellem kirken og kongemagten. Udenrigspolitisk forsøgte man at skabe og fastholde et østersørige, kulminerende i Kalmarunionen af 1397. Samarbejde med Hanseforbundet var en handelsmæssig nødvendighed, men også et konstant politisk problem. Dette byforbund fik stor indflydelse på landets forhold og var i perioder den reelle magt i landet.
Reformationen og tabte krige (1536–1660)
right|thumb|Ved freden i Roskilde måtte Danmark-Norge afstå de danske landsdele i Skåneland og de norske len Trondheim og Bohus til Sverige. Halland var i 1645 afstået til Sverige for en 30-årig periode. Landsdelene Skåneland og Bohus len. Landsdele, som gjorde oprør og vendte tilbage til dansk styre i 1660. I 1534-36 oplevede Danmark sin sidste borgerkrig i form af Grevens Fejde mellem borgere og bønder på den ene side og adelen på den anden. Den førte til reformationen i 1536 med overgang til en luthersk protestantisme og tab af pavens og kirkens indflydelse, der udgjorde et markant skifte i Danmarks historie. Kongerne inddrog kirkegodset og stod på den baggrund stærkt over for adelen, dog blev meget af rigdommen brugt til krigsførelse. Tydeligst er dette eksemplificeret ved renæssancekongen Christian IV, der nok lod opføre smukke bygninger mange steder i landet, men som led alvorlige nederlag ved sin deltagelse i trediveårskrigen i Tyskland. Den fortsatte kamp mod Sverige medførte nederlag på nederlag med stadige tab af territorier, først øerne i Østersøen, men senere også danske kerneprovinser som Skånelandene ved Freden i Roskilde i 1658.Roskildefreden på roskildefreden.dk. Besøgt 17. februar 2010.