De Havilland DH.82 Tiger Moth er et biplan fra 1930'erne. Den blev designet af Geoffrey de Havilland og gjorde tjeneste ved Royal Air Force (RAF) og andre luftvåben som elementært skolefly. Tiger Moth forblev i tjeneste hos RAF indtil den blev erstattet med de Havilland Chipmunk i 1952. Mange af de overskydende fly blev frasolgt til civilt brug. Mange andre nationer - herunder Danmark - brugte Tiger Moth til både militære og civile formål, og flyet er stadig i udbredt anvendelse i mange lande, hovedsageligt til rekreative formål. Flyet bliver undertiden stadig anvendt som skolefly, særligt for piloter som ønsker at samle erfaring før de bliver omskolet til andre fly med halehjul, og mange gør tjeneste ved firmaer der tilbyder 'Prøv-en-flyvetime'-lektioner.
De Havilland Moth-klubben, der blev stiftet i 1975, er nu en brugergruppe der bl.a. tilbyder gensidig teknisk support.
Design og udvikling thumb|left|Tysk registreret DH.82A Tiger Moth, 2005 Tiger Moth-prototypen var en videreudvikling af flystellet fra de Havilland DH.60 Gipsy Moth på foranledning af det Britiske Luftfartsministeries specifikation 13/31 for et skolefly til begyndertræning. Den største ændring fra DH Moth-serien var nødvendiggjort af et ønske om forbedret adgang til det forreste cockpit: træningsforskriften specificerede at personen i det forreste cockpit skulle være i stand til let at undslippe, i særdeleshed når vedkommende var hæmmet af en faldskærm.Bain 1992, p. 43. I de tidligere Moth-typer var adgangen til det forreste cockpit stærkt begrænset af flyets brændstoftank, som var placeret umiddelbart over det forreste cockpit, og de bageste stivere til den øverste vinge. Løsningen var at flytte den øverste vinge fremad, men samtidigt gøre vingerne pilformede agterud for at bibeholde opdiftscenteret."de Havilland Tiger Moth 82A."web.archive.org. Besøgt: 12 August 2010. Andre ændringer inkluderede et forstærket stel, nedklappelige døre på begge sider af cockpittet og et revideret udstødningssystem. Prototypen var drevet af en de Havilland Gipsy III 120 Hk motor, og fløj første gang den 26. oktober 1931 med de Havillands ledende testpilot Hubert Broad ved pinden.McKay 1988, p. 6.
Siden Tiger Moth ikke har noget elektrisk system, er det nødvendigt at starte motoren med håndkraft. Dette skal gøres med forsigtighed, for ikke at blive ramt af propellen; sådan et uheld kan medføre alvorlige personskader. Fordi flyet er med halehjul kræver det omhu at 'taxie' - køre på jorden. Piloten kan ikke se direkte fremad for motorskærmen, så der er en risiko for at ramme forhindringer, særligt med undervingen, og på jorden er flyet generelt følsomt for vindstød på grund af den store, skråtstillede overvinge.
Starten sker uden problemer, og flyet har en fornuftig stigeevne. For at undgå skader bør motoren ikke køre for fuld effekt i mere end ét minut.
En tydelig detalje i Tiger Moths design er den differentielle funktion af krængerorene. Tiger Moth har kun krængeror på den nederste vinge, og de bliver styret af en eksternt monteret cirkulær skive, der ligger fladt med beklædningen på den nederste vinges underside. Skiven bliver drejet af styrepindene via et system af kæder og wirer, og har skubbe-trækstængerne til krængerorene koblet til et punkt 45° forude udenbords for skivens omdrejningspunkt, når rorene er i neutral stilling. Dette giver et kontrolsystem hvor rorene under kurveflyvning stort set ikke bevæger sig nedad på den udvendige vinge, mens roret på den indvendige side bevæger sig kraftigt opad. Denne styring modvirker en tendens til at bryde ud af kurven Den aerodynamiske effekt er kendt som adverse yaw. Der findes ikke nogen gangbar dansk oversættelse..
thumb|En britisk registreret Tiger Moth fra 1933 Tiger Moth'ens biplan-design gør den til et solidt fly, og den er fuldt kunstflyvningsdygtig. Siden den kun har krængeror på undervingen, og disse har en kraftigt differentiel virkning, har den - for et biplan - en temmelig langsom rulningshastighed. De fleste kunstflyvningsmanøvrer startes ved mellem 90 til 110 knob, og flyet har en absolut maksimumsfart (Velocity Never Exceeded - VNE) på 140 knob. Det er vigtigt at låse de automatiske slats på overvingen under kunstflyvning.
Det åbne cockpit tillader at piloterne kan stikke hovedet udenfor, så det er muligt at se landingsbanen under indflyvning og landing. Som ved andre halehjulsfly er det vigtigt at lande lige, uden sidelæns bevægelse, for at undgå at lave et ground loop. Den kan landes på to måder. For at lave en landing 'på hjulene' sætter man flyet på landingsbanen med moderat fart, og lader kun hovedhjulene røre jorden mens halen forbliver løftet indtil farten aftager. Den har kun ringe tendens til at lave en 'høne' (at hoppe på hjulene). I modsætning til de fleste andre halehjulsfly er den anden type landing, en trepunktslanding, temmelig vanskelig. Højderoret har ikke tilstrækkelig effekt til at presse halen ned til den korrekte vinkel ved lav hastighed. Derfor skal halen bringes ned med et ryk, ved præcist rigtig hastighed og højde.
Operativ historie Produktion thumb|En canadisk DH.82C Tiger Moth med den karakteristiske hood Til at begynde med bestilte RAF 35 stk. Tiger Moth I med dobbeltstyring. Disse havde firmabetegnelsen DH.82.Bransom 1991, p. 41. En følgende ordre på 50 fly med de Havilland Gipsy Major I motor (130 Hk) var af typen DH.82A, eller, under RAF's navngivning Tiger Moth II. Tiger Moth trådte i tjeneste ved RAF Central Flying School i Februar 1932. Ved begyndelsen af Anden verdenskrig havde RAF 500 Tiger Moths i tjeneste, og et stort antal civile fly blev tvangsindskrevet for at imødekomme behovet for skolefly.
thumb|left|Tiger Moth med blindflyvningshood til instrumenttræning, tidligt under krigen. Af de over 7.000 britisk producerede Tiger Moths blev i alt 4.005 bygget under krigen på RAF's ordre, og næsten halvdelen af disse blev bygget af Morris Motors Limited i Cowley, Oxford.
De Havilland Canada i Downsview producerede 1.548 af alle versioner, inklusive DH.82C og varianterne med Menasco-motorer, kendt som Menasco Moth. DHC byggede også 200 Tiger Moths for USAAF Lend-Lease formål. Disse fly blev - af hensyn til det herskende bureaukrati - designeret som type PT-24 før de blev leveret til Royal Canadian Air Force. De Havilland Australia samlede 20 fly af løsdele sendt fra Storbritannien før de selv startede deres egen storproduktion af DH.82A, som resulterede i at yderligere 1.070 fly blev bygget lokalt.
Derudover blev der bygget 23 i Sverige under navnet Sk.11 af AB Svenska Järnvägsverkstädernas Aeroplanavdelning (Statsbanernes Flyafdeling), 91 blev bygget i Portugal af OGMA, 38 i Norge af Kjeller Flyfabrikk (nogle kilder siger 37, så det første kan have været samlet af et 'kit') og 133 blev bygget i New Zealand af de Havilland Aircraft of New Zealand udover et stort antal fly, der blev fremsendt som byggesæt fra Storbritannien.
Danmark købte i alt 15 Tiger Moth, de fem første i marts 1933, syv mere i 1934, og som erstatning for havarerede fly, tre mere i årene 1935 - 37. De blev benyttet af Flyveskolen, der dengang lå på Lundtofte Flyveplads ved Lyngby, hvor Danmarks Tekniske Universitet ligger i dag. I 1934 flyttede Flyveskolen til Værløse Flyveplads. Efter 9. april 1940 blev de 12 overlevende Tiger Moth’er opmagasineret, en på Kløvermarken, de øvrige kom til Avedøre. Tyskerne solgte et enkelt fly til Sverige, hvor det totalhavarerede. De øvrige flys skæbne er ukendt."Tiger Moth" Flyvehistorie Besøgt: 19 Juli 2016.
Træning Tiger Moth blev det mest udbredte elementærskolefly, ikke bare i det Britiske Commonwealth, men også i mange andre lande, herunder Danmark. Det var den primære type der tjente i den Britiske Commonwealth Air Training Plan, hvor tusinder af militære flyveelever fik deres første flyvetur i denne robuste lille maskine. RAF fandt at Tiger Moth's flyveegenskaber var ideelle til at træne fremtidige jagerpiloter. Selv om den var fredelig og tolerant over for småfejl under normal flyvning, som det blev foretaget under begyndertræningen, krævede Tiger Moth dygtighed og koncentration når den skulle benyttes til formationsflyvning eller kunstflyvning — en mislykket manøvre kunne nemt få flyet til at stalle eller gå i spin.
thumb|left|Canadisk DH.82C i Commonwealth Air Training Plan "træner gul" farve på Western Canada Aviation Museum (bemærk skiene) Lige fra begyndelsen beviste Tiger Moth at den var et ideelt skolefly, simpelt og billigt at eje og vedligeholde. Styrebevægelserne krævede en positiv og sikker hånd - flyet reagerede lidt langsomt på styringen. Nogle instruktører foretrak disse egenskaber, fordi de hurtigt afslørede en dårligt egnet elev.
Tiger Moth reagerer godt på styring, og den er temmelig nem at flyve for et halehjulsfly. Dens store "faldskærms" vinger tilgiver selv slemme fejl, og den staller helt nede ved 25 knobs fart under motor. Dens stall- og spinegenskaber er godartede. Den har i nogen grad 'adverse yaw', og kræver derfor sideror under drej."Pilot's Notes for Tiger Moth Aircraft." R.A.A.F. Publication No. 416, February 1941.
Tiger Moth opfylder det grundlæggende krav til et skolefly: den er "let at flyve, men svær at flyve rigtigt"; dens godmodige opførsel inden for rammerne af normal flyvning gør det nemt for en begynder at lære flyvningens grundlæggende færdigheder. Samtidigt er det nødvendigt at lære og effektivt anvende koordineret flyvning, og flyet vil afsløre mangelfuld håndtering, både for instruktøren og en opmærksom elev. Efterhånden som træningen bliver mere avanceret, særligt m.h.t. luftakrobatik, vil en Tiger moth kræve større dygtighed af sin pilot.
Tiger Moth vil ikke, som nogle skolefly, "flyve ud af problemerne", men vil i stedet for stalle eller spinne hvis den bliver behandlet forkert. Dette er ikke alvorligt - dens stall og spin er godmodige, og demonstrerer tydeligt mangelfuld håndtering uden at være til fare for fly og besætning. Denne opførsel var uvurderlig, navnlig for militære instruktører, der i løbet af kort tid skulle sortere eleverne med potentiale for jagerfly, dem der skulle på mindre krævende flytyper, og dem der skulle afvises som piloter.
Skydemål thumb|En Queen Bee bygget i 1944. Foto fra 2008. En radiostyret version af Tiger Moth kaldet DH.82 Queen Bee blev fremstillet fra 1935; den blev benyttet til at slæbe skydemål (Et risikabelt job for en pilot - navnlig når det var begyndere ved maskingeværerne!). Den benyttede et træstel baseret på DH.60 Gipsy Moth, med de nødvendige strukturelle ændringer til stag og stræbere, og havde vingerne fra Tiger Moth II."Radio Controls Robot Plane On Pilotless Flight." Popular Mechanics, October 1935. Der var knap 300 i tjeneste ved starten af Anden verdenskrig. Det formodes at navnet "Drone" er afledt fra "Queen Bee". Disse fly havde et normalt frontcockpit til testflyvning og f.eks. overførselsflyvninger, men havde et radiokontrolleret system i det bageste cockpit, der betjente rorene ved hjælp af pneumatiske servoer. I alt firehundrede blev bygget af de Havilland i Hatfield, og yderligere 70 af Scottish Aviation."Queen Bee G-BLUZ, Aircraft History." Captain Neville's Flying Circus. Retrieved: 31 August 2010.
Kystpatrulje