Sampo Group (NASDAQ OMX: SAMPO) er en finsk forsikringsgruppe. Sampo Group består af moderselskabet Sampo plc samt If P&C Insurance Holding Ltd og Hastings Group Ltd, som er fuldt ejede datterselskaber af Sampo plc. I 2025 havde det Helsinki-baserede moderselskab et forsikringsresultat på 1,485 milliarder euro og mere end 15.000 ansatte.
Sampo Group drev bankforretninger under navnet Sampo Bank i årene 2000 - 2006. I november 2006, blev bankforretningen lukket og frasolgt til Danske Bank, og således var der efterfølgende kun forsikringsaktiviteterne tilbage i koncernen. Overskuddet fra frasalget blev investeret i opkøb af Nordea-aktier. Sampo reducerede gradvist sit ejerskab i Nordea mellem 2020 og 2022 og gennemførte sin exit i april 2022
Sampo plc's A-aktier har været noteret på NASDAQ OMX Helsinki siden januar 1988 og på Nasdaq Copenhagen siden 2024. Handel med A-aktier på Nasdaq Stockholm startede i februar 2026, da de svenske depotbeviser (SDR'er), der havde været handlet siden 2022, blev omdannet til A-aktier.
If
If P&C Insurance er ansvarlig for Sampo Groups skadeforsikringsoperationer. If P&C Insurance er det førende skadeforsikringsselskab i Norden med omkring 4,6 millioner kunder i de nordiske og baltiske lande i 2025. Virksomheden tilbyder forsikringsløsninger og tjenester i Finland, Sverige, Norge, Danmark, Estland, Letland og Litauen.
Hastings
På det britiske forsikringsmarked opererer Sampo Group gennem kundebrandet Hastings, som er en af de førende udbydere af digital skadeforsikring med fokus på bil-, varevogn-, cykel- og husforsikring. Hastings Group blev grundlagt i 1996 og som en af de førende udbydere på det britiske marked har de 4,5 millioner aktive kundepolicer og over 4.900 ansatte i 2025.
Mandatum Life Mandatum Life Insurance Company Limited var en del af Sampo Group indtil september 2023. Selskabet blev noteret på Nasdaq Helsinki efter en demerger, og handelen af Mandatum-aktier på Nasdaq Helsinki begyndte i oktober 2023.
Nordea Nordea er en nordisk baseret finansiel servicekoncern med forretninger i Nordeuropa. I oktober 2009 fik Sampo plc tilladelse af de svenske myndigheder til at overtage mere end 20 % af Nordea. I 2022 solgte Sampo samtlige aktier i Nordea. https://www.sampo.com/media/releases/2022/sampo-has-sold-its-entire-holding-in-nordea/
Navn I finsk mytologi refererer navnet Sampo til en mytisk maskine, som skaber salt, mad og guld ud af ingenting.
Referencer
Eksterne henvisninger Official website of Sampo Group Sampo Group's Annual Report Archive Mandatum Life If P&C Insurance
Kategori:Virksomheder i Helsinki Kategori:Finansielle servicevirksomheder fra Finland Kategori:Forsikringsselskaber fra Finland Kategori:Etableret i 1988