Andreas Rasch-Christensen (født 2. juni 1971 i Kolding) er forsknings- og udviklingschef ved professionshøjskolen VIA University College. Han er uddannet cand.mag. i historie og samfundsfag ved Aarhus Universitet og har en ph.d. fra DPU, Aarhus Universitet.
Uddannelse og karriere
Andreas Rasch-Christensen er uddannet cand. mag. i historie og samfundsfag (1998) fra Aarhus Universitet og opnåede i 2010 ph.d.-graden fra DPU, Aarhus Universitet. Fra 1998-2007 var han lektor på læreruddannelsen i Skive (nu en del af professionshøjskolen VIA University College). I 2007 blev han uddannelseschef og i 2010 forsknings- og udviklingschef i VIA Pædagogik & Samfund, hovedområdet for de pædagogiske og socialfaglige uddannelser og forskningsområder.
Rasch-Christensen blev i 2023 medlem af Trivselskommissionen, der blev nedsat for at udarbejde konkrete anbefalinger til at afhjælpe problemer med danske børn og unges mistrivsel.Se listen: De skal sidde i regeringens trivselskommission. Artikel på altinget.dk 13. august 2023.
Andreas Rasch-Christensen er født i Kolding og opvokset i Haderslev. Han bor i dag Aarhus med sin kone og to børn.
Formidling Andreas Rasch-Christensen optræder hyppigt i medierne og som oplægsholder om dagtilbud, folkeskolen og læreruddannelsen. Han er forfatter til en række videnskabelige artikler, kronikker i aviser og bidrag til bøger. Hans forskning har de senere år rettet sig mod folkeskolen, herunder forskning i inklusion, læreplaner, didaktik og skoleledelse. Aktuelt sidder han i den videnskabelige styregruppe for følgeforskning i den danske skolereform.
Kritik Andreas Rasch-Christensen er anmeldt til Nævnet for Videnskabelig Uredelighed i en sag, der omfatter anklager om citatfusk, fabrikation af data, plagiat og misrepræsentation af andres forskning. Andreas Rasch-Christensen og ni andre anklagede forskere blev i marts 2019 frifundet for alle anklager.Ti forskere frikendt for videnskabelig uredelighed Jens Ejsing 18. marts 2019 på berlingske.dk
Andreas Rasch-Christensen har været anmeldt for og erkendt vidtgående plagiat i forbindelse med udgivelsen af en bog om fodboldstjernen Luis Suárez. Sagen fik ingen følger for Andreas Rasch-Christensens stilling som forskningschef ved VIA University College, fordi han, ifølge institutionens rektor, Harald Mikkelsen, kun havde plagieret i sin fritid.Fodboldbog giver skoleforsker sag på halsen Esben Christensen 16. april 2015 på folkeskolen.dk
Eksterne henvisninger
Forskningsprofil på UC Viden http://politiken.dk/debat/kroniken/premium/ECE2211359/skolereformens-succes-staar-og-falder-med-lederne/ http://www.b.dk/nationalt/har-reformen-forbedret-folkeskolen https://www.information.dk/debat/2005/01/professionsrettet-laereruddannelse. https://politiken.dk/indland/uddannelse/ECE3300810/feedback-studerende-afleverer-opskrifter-og-batmancitater/ http://politiken.dk/indland/uddannelse/ECE3300616/kommende-paedagoger-har-faa-timer/ http://hansreitzel.dk/P%C3%A6dagogik/Folkeskolen-efter-reformen/9788741260273 http://www.kristeligt-dagblad.dk/mennesker/2014-06-17/fodboldfanatiker-og-forsker-i-folkeskolerne http://www.uvm.dk/Aktuelt/~/UVM-DK/Content/News/Udd/Dagtilbud/2016/Mar/160307-Mastergruppe-skal-give-forslag-til-styrkede-laereplaner http://ufm.dk/uddannelse-og-institutioner/rad-naevn-og-udvalg/ph-d-radet https://www.berlingske.dk/samfund/ti-forskere-frikendt-for-videnskabelig-uredelighed
Kategori:Personer fra Kolding Kategori:Forskere fra Danmark