Oliver Simon D'Arcy Hart (født 1948) er en britisk-født økonom, amerikansk statsborger og professor ved Harvard University. Han har særlig arbejdet med spørgsmål knyttet til erhvervsøkonomi, retsøkonomi, spilteori, kontraktteori og organisationsteori. Han modtog i 2016 sammen med Bengt Holmström Sveriges Riksbanks pris i økonomisk videnskap til minde om Alfred Nobel for sine bidrag til kontraktteori.
Karriere
Han blev i 1969 B.A. i matematik ved University of Cambridge, 1972 M.A. i økonomi ved University of Warwick og 1974 Ph.D. i økonomi ved Princeton University. Derefter var han ansat ved Churchill College i Cambridge og som professor ved London School of Economics, inden han i 1984 vendte tilbage til USA. Her var han først ansat ved Massachusetts Institute of Technology (MIT) og fra 1993 ved Harvard University.
Forskning
Hart er ikke mindst kendt for sin forskning om ufuldstændige kontrakter - en gren af kontraktteorien, der omhandler tilfælde, hvor det er umuligt at forudsige samtlige fremtidige hændelser, der kan påvirke forholdet mellem forskellige kontraktparter. I det tilfælde bør kontrakter i stedet stipulere, hvilke parter der har retten til at afgøre, hvad der skal træffes af beslutninger i den fremtidige situation.
Æresdoktor i København
Hart blev i 2009 udnævnt til æresdoktor ved Copenhagen Business School.
Bibliografi 1995 Firms, Contracts, and Financial Structure (Oxford University Press).
Noter
Eksterne henvisninger Oliver Harts hjemmeside på Harvard Nobelstiftelsens side om Oliver Hart
Kategori:Økonomer fra Storbritannien Kategori:Professorer fra Storbritannien Kategori:Harvard University Kategori:Princeton University Kategori:Alumni fra University of Cambridge