Regeringen Lars Løkke Rasmussen III var Danmarks regering fra 28. november 2016 til 27. juni 2019, bestående af partierne Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Regeringen omtales normalt som VLAK-regeringen.Husker du? Her er de 100 vigtigste begivenheder fra valgperioden. kapitel 2. Altinget.dk 16. april 2019. Regeringen efterfulgte regeringen Lars Løkke Rasmussen II, der trådte til efter regeringen Helle Thorning-Schmidt II's afgang som følge af folketingsvalget den 18. juni 2015. Det var første og indtil videre eneste gang, Liberal Alliance var i regering.
Regeringen afløste den rene Venstre-regering, der havde siddet i godt et år, ud fra et ønske ikke mindst hos Lars Løkke Rasmussen om at få et stærkere regeringsmandat. Da VLAK-regeringen blev dannet, forudså mange, at den ville få store udfordringer med at opnå enighed med sit støtteparti Dansk Folkeparti, især om skatte- og udlændingepolitikken. Regeringen viste sig dog at være stabil, da den undervejs tilpassede sine ambitioner, og på trods af en række valgrygter undervejs udskrev statsministeren først valg ved den fireårige valgperiodes udløb i juni 2019.
I løbet af regeringsperioden blev der blandt andet gennemført skatteændringer, der gjorde det mere fordelagtigt at spare op til pension, flere stramninger i udlændingepolitikken, en ny energiaftale med bred tilslutning fra hele Folketinget samt et forsvarsforlig, der forøgede udgifterne til forsvaret. De forskellige uenigheder blandt regeringspartierne indbyrdes og i forhold til støttepartiet Dansk Folkeparti gjorde dog, at regeringen på flere områder havde svært ved at fremlægge og få vedtaget en sammenhængende politik.Olesen, Niels Wium: artiklen "Lars Løkke Rasmussen" i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 12. november 2022.
Regeringen og dens støtteparti tabte folketingsvalget 5. juni 2019 og blev derefter afløst af en socialdemokratisk etpartiregering under Mette Frederiksen.
Dannelse Statsminister Lars Løkke Rasmussen meddelte i sin landsmødetale ved Venstres landsmøde i Herning lørdag den 19. november 2016, at han agtede at invitere partilederne for Liberal Alliance, Anders Samuelsen, og Det Konservative Folkeparti, Søren Pape Poulsen, til regeringsforhandlinger på Marienborg mandag den 21. november 2016. Løkke Rasmussen udtalte, at han ønskede et forstærket mandat i kontrast til den daværende rene Venstre-regering, der blot havde 34 mandater bag sig. De tre partier havde dog ikke et flertal i Folketinget, men måtte søge flertal for deres lovforslag hos Dansk Folkeparti. Analyse i Politiken 27. november 2016
Efter en uges forhandlinger kunne Lars Løkke Rasmussen den 28. november 2016 præsentere sin nye regering på Amalienborg. Regeringen omtalte sig selv som en trekløverregering, og grundlaget for dens arbejde var et nyt regeringsgrundlag, der var blevet forhandlet under samtalerne på Marienborg og fik titlen "For et friere, rigere og mere trygt Danmark". Programmet indeholdt blandt andet ambitioner om lempelser af topskatten, omlægning af SU'en og udflytning af statslige arbejdspladser. Danmarks Statistik: Økonomisk-politisk kalender 2016. Besøgt 11. november 2022.
Initiativer
Økonomisk politik
I regeringsgrundlaget fremhævede regeringen, at den ville arbejde for, at de offentlige udgifter skulle udgøre en mindre andel af samfundsøkonomien, og at skattetrykket skulle falde strukturelt.Regeringsgrundlaget for VLAK-regeringen - trekløverregeringen. Regeringen.dk 27. november 2016. Regeringens økonomiske planer blev uddybet, da den i maj 2017 fremlagde en revideret 2025-plan med titlen "Vækst og Velstand 2025". 2025-planen indebar ambitioner om at forøge beskæftigelsen med ca. 60.000 personer og BNP-væksten fra ca. 1½ til 2 % årligt frem mod 2025.Overblik: Her er regeringens 2025-plan. Altinget.dk 30. maj 2017. Planen var en opdatering af den foregående plan, som den foregående rene Venstreregering havde fremlagt i august 2016. I den reviderede plan lagde regeringen op til skattelettelser, blandt andet finansieret af en beskeden realvækst i det offentlige forbrug på 0,3 % om året i alle årene frem mod 2025.Regeringen vil sænke skatten i ny 2025-plan. Altinget.dk 30. maj 2017.
Regeringen indgik sine tre finanslove med sit parlamentariske grundlag Dansk Folkeparti. Finansloven for 2018 kom til efter langstrakte forhandlinger, der blev afsluttet i december 2017. Indtil få dage før tredjebehandlingen truede regeringspartiet Liberal Alliance således med at stemme imod sit eget finanslovsforslag.Husker du? Her er de 100 vigtigste begivenheder fra valgperioden. Kapitel 3. Altinget.dk 24. april 2019. Finansloven indebar blandt andet afsættelsen af 5½ mia. kr. til at genopbygge skattevæsenet, hovedsagelig ved at forbedre kontrolindsatsen, og 1,3 mia. kr. mere til politiet over de næste år. Herunder blev politiets rytteri genoprettet. Finanslovsaftalen for 2019 blev indgået den 30. november 2018, ligeledes med Dansk Folkeparti. Den indebar, at den hidtidige finansiering af satspuljemidlerne ved en mindreregulering af overførselsindkomsterne blev ændret. Fremover skulle pensionsoverførsler følge lønudviklingen, mens andre indkomstoverførsler som hidtil stiger med 0,3 pct.point mindre end lønudviklingen. De 0,3 procentpoint indsættes fremover i stedet på en obligatorisk pensionsopsparing. Derudover blev aftrapningen af folkepension for beskæftigede reduceret. Finansloven indebar også en beslutning om at etablere Udrejsecenter Lindholm.Danmarks Statistik: Økonomisk-politisk kalender 2018. Besøgt 12. november 2022.
I marts 2017 blev indgået en ny Nordsøaftale, hvor A.P. Møller - Mærsk betalte for genopbygningen af et synkende gasfelt mod til gengæld at få forskellige skattebegunstigelser.
I maj 2017 indgik regeringen et bredt forlig med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om den fremtidige boligbeskatning. Forliget var en opfølgning på forliget året før om et nyt system for ejendomsvurderinger. Ifølge forliget skulle såvel ejendomsværdiskatten som grundskylden fra og med 2021 reformeres med nye satser og vurderingsgrundlag. Skattestoppets nominalprincip skulle ophæves fra dette år, og satsen for ejendomsværdiskatten fastsættes, så den reelle beskatning for huse af samme værdi blev ensartet for hele landet. Samtidig indebar aftalen en mulighed for, at boligejere fremover kunne få indefrosset deres boligskattebetalinger, så de først skulle betales (inklusive renter) ved boligens salg.Aftale om tryghed om boligbeskatningen. Regeringen.dk 2. maj 2017.Danmarks Statistik: Økonomisk-politisk kalender 2017. Besøgt 12. november 2022.
I juni 2017 indgik regeringen en aftale med Dansk Folkeparti om justering af reglerne for pensionsopsparing. Hensigten var at forbedre de erhvervsaktives tilskyndelse til at spare mere op til pensionen. Aftalen ændrede blandt andet på grænserne for indbetaling til aldersopsparingsordningen. I september 2017 blev indgået en aftale med Dansk Folkeparti om bil-, bro- og vejafgifter, der reducerede registreringsafgiften til 85 % indtil et beløb på 185.000 kr. og 150 % derover. Broafgiften over Storebælt blev reduceret med en fjerdedel, og det blev aftalt, at den vestfynske motorvej skulle gøres tresporet. Aftalen blev finansieret dels via en besparelse fra indførelsen af et tidligere aftalt kontanthjælpsloft og dels ved indførelse af periodebaserede vejafgifter.
I februar 2018 indgik regeringen aftale om ændringer i indkomstskattesystemet med Dansk Folkeparti. Der blev indført et nyt jobfradrag på 4½ pct. af arbejdsindkomster over 187.500 kr. om året og et nyt skattefradrag for pensionsindbetalinger op til 70.000 kr. Fradraget var på 12 % for skatteydere med mere end 15 år til folkepensionsalderen og på 32 % for personer med mindre end 15 år inden pensionsalderen. Endelig blev grundlaget for beskæftigelsesfradraget udvidet med pensionsindbetalinger og det maksimale fradrag forøget med 1.000 kr. til 38.400 kr., mens bundskatten blev lempet med minimale 0,02 procentpoint. Skattereformen var oprindelig lagt stort op fra regeringens side, som forudsagde historisk store skattelettelser, men på grund af modstand fra Dansk Folkeparti endte den med mindre justeringer snarere end en egentlig reform. I alt indebar aftalen skattelettelser for 5 mia. kr., som først og fremmest var indrettet på at løse det såkaldte samspilsproblem for pensionsopsaring.
I maj 2019 indgik regeringen en aftale om tidlig tilbagetrækning sammen med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre, der indførte den nye overførselsindkomst seniorpension for personer med nedsat arbejdsevne, der højst har seks år tilbage inden folkepensionsalderen.Danmarks Statistik: Økonomisk-politisk kalender 2019. Besøgt 12. november 2022. Ordningen erstattede den hidtidige seniorførtidspension. Socialdemokratiet og SF tiltrådte senere aftalen.Efter måneders tovtrækkeri: Fra 1. januar kan man søge om den nye seniorpension. DR.dk 11. november 2019.
Integrationspolitik
I regeringsgrundlaget bekendte regeringen sig til en fortsat stram udlændingepolitik og som modstander af ukontrolleret indvandring, men også til at byde de udlændinge velkomne, som "kommer med lyst, evner og appetit på at bidrage til vores land".
Udlændinge- og integrationspolitikken blev varetaget af minister Inger Støjberg, som blev kendt som regeringens mest kontroversielle minister.Valgstrømmen: Vestager tager sølv i debatten mellem spidskandidater i Bruxelles. Berlingske.dk 15. maj 2019. I februar 2017 modtog hun hård kritik fra Folketingets Ombudsmand for en ulovlig instruks om at have pålagt Udlændingestyrelsen at adskille mindreårige brude fra deres ældre ægtefæller, og det trak internationale overskrifter og skabte stor debat om hensigten med en integrationsminister, da hun i marts 2018 lagde et Facebook-opslag op, hvor hun fejrede integrationsstramning nr. 50 med en kage.
I statsministerens nytårstale 1. januar 2018 italesatte Løkke Rasmussen parallelsamfund i Danmark som et problem, og i marts 2018 fremlagde regeringen oplægget Ét Danmark uden parallelsamfund - ingen ghettoer i 2030. Oplægget, der blev omtalt som et ghettoudspil og en ghettopakke, indeholdt en række initiativer, der var specielt målrettet almene boligområder med mange indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Det gjaldt blandt andet indførelse af mulighed for nedrivning eller salg af nogle almene boligområder, styrket politiindsats og højere straffe i såkaldte skærpede strafzoner, obligatoriske dagtilbud til førskolebørn og målrettede sprogprøver i 0. klasse, en anderledes fordeling af elever på gymnasier og kriminalisering af genopdragelsesrejser.Overblik: Her er hovedpunkterne i regeringens ghettoplan. Altinget 1. marts 2018. På baggrund heraf blev der i løbet af foråret indgået en række delaftaler om en række tiltag på området:Læs om alle delaftalerne i opgøret med parallelsamfund. Regeringen.dk. Temaside dateret 18. maj 2018, besøgt 12. november 2022.
En aftale om finansieringen af den samlede indsats, der fandt sted ved at tage 10 mia. kr. fra Landsbyggefonden i perioden 2021-26, til blandt andet renoveringer og nedrivninger i udsatte boligområder (med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) En aftale med krav om, at de områder, der har stået på den daværende såkaldte ghettoliste i fire år i træk - de såkaldt hårdeste ghettoområder – skal nedbringe andelen af almene familieboliger til højst 40 procent inden 2030 (med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti) En aftale om forbud mod at flytte ind i de nævnte "hårdeste ghettoområder" for personer i kontanthjælpssystemet (med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti) En aftale om obligatorisk læringstilbud til 1-årige i udsatte boligområder og skærpet straf til ledere for pligtforsømmelser (med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti) En aftale om bedre fordeling af børn i daginstitutioner (med Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti)