thumb|Wolfgang Amadeus Mozart Wolfgang Amadeus Mozart var produktiv og skrev i mange genrer. De mest kendte værker er skrevet indenfor opera, klaverkoncerter og sonater, symfoni, og strygekvartetter og strygekvintetter. Mozart skrev desuden mange soloværker for piano, andre former for kammermusik, messer og anden kirkemusik, flere danse, divertimenti, og andre former for let underholdningsmusik ud fra datidens begreber.
Katalogisering Forkortelsen "K." eller "KV" viser til «Köchel-Verzeichnis», som er et mere eller mindre kronologisk katalog over Mozarts værker bygget op af Ludwig von Köchel. Bemærk, at kataloget er blevet ændret flere gange, hvilket har ført til, at flere værker har fået samme KV-nummer. Mozarts kompositioner i listen under er sorterede tematisk, altså efter hvilken type komposition, det er. Ikke alle tematiske grupper af Mozarts værker har fået et generelt accepteret nummer. Köchel nummererede for eksempel kun symfonierne (1 til 41), klaverkoncerterne (1 til 27, uden at medtage nogen tidlige transskriptioner af Mozart) og et par andre grupper. Det meste af kammermusikken og vokalmusikken har ingen tilsvarende nummerering (eller i det mindste ikke en accepteret en). Relativt få af Mozarts kompositioner har opusnummer, da mange af kompositionerne ikke blev offentliggjorte, mens han levede, så opusnumrene er ganske upraktiske at benytte for hans kompositioner.
Symfonier Mozart skrev symfonier over en periode på 24 år, fra 1764 til 1788. Ifølge nyere forskning skrev Mozart ikke bare de 41 symfonier, som man ofte ser i traditionelle katalogudgaver, men op mod 68 komplette værker. Den originale nummerering har stået uændret således, at den sidst kendte symfoni hedder «Nr. 41». Enkelte af symfonierne (K. 297, 385, 550) blev ændret af komponisten efter de første versioner.
Barnesymfonier (1764–1771) Der er flere nummererede symfonier fra Mozarts tidlige barndom: Symfoni nr. 1 i Es-dur, K. 16 Symfoni nr. 2 i H-dur, K. 17 (tvivlsom, tilskrevet Leopold Mozart) Symfoni nr. 3 i Es-dur, K. 18 (tvivlsom, af Karl Friedrich Abel) Symfoni nr. 4 i D-dur, K. 19 Symfoni nr. 5 i H-dur, K. 22 Symfoni nr. 6 i F-dur, K. 43 Symfoni nr. 7 i D-dur, K. 45 Symfoni nr. 8 i D-dur, K. 48 Symfoni nr. 9 i C-dur, K. 73 Symfoni nr. 10 i G-dur, K. 74 Symfoni nr. 11 i D-dur, K. 84 Symfoni nr. 12 i G-dur, K. 110 Symfoni nr. 13 i F-dur, K. 112
Der er endvidere flere unummererede symfonier fra denne periode:
Symfoni i F-dur, K. Anh. 223 (19a) Symfoni i G-dur, "Old Lambach", K. Anh. 221 (45a) Symfoni i F-dur, K. 76 (42a) Symfoni i H-dur, K. Anh. 214 (45b) Symfoni i D-dur, K. 81 (73l) Symfoni i D-dur, K. 97 (73m) Symfoni i D-dur, K. 95 (73n) Symfoni i H-dur, K. Anh. 216 (C11.03) Symfoni i C-dur, K. 96
Symfonier fra Salzburg-tiden (1771–1781) Disse symfonier bliver undertiden underkatagoriseret som «Tidlig» (1771–1773) og «Sen» (1773–1775), og undertiden som «germanske» (med menuet) eller «italienske» (uden menuet). Ingen af disse blev offentliggjort, mens Mozart levede.
Selv om de ikke bliver regnet som «symfonier», bliver de tre Divertimenti K. 136–138, i 3-satsa italienske overturestil stundom regnet med blandt Salzburg-symfonierne. Symfoni nr. 14 i A-dur, K. 114 (1771) Symfoni nr. 15 i G-dur, K. 124 (1772) Symfoni nr. 16 i C-dur, K. 128 (1772) Symfoni nr. 17 i G-dur, K. 129 (1772) Symfoni nr. 18 i F-dur, K. 130 (1772) Symfoni nr. 19 i Ess-dur, K. 132 (1772) Symfoni nr. 20 i D-dur, K. 133 (1772) Symfoni nr. 21 i A-dur, K. 134 (1772) Symfoni nr. 22 i C-dur, K. 162 (1773) Symfoni nr. 23 i D-dur, K. 181 (1773) Symfoni nr. 24 i H-dur, K. 182 (1773) Symfoni nr. 25 i G-mol, K. 183 (173d B) (1773) Symfoni nr. 26 i Es-dur, K. 184 (1773) Symfoni nr. 27 i G-dur, K. 199 (1773) Symfoni nr. 28 i C-dur, K. 200 (1774) Symfoni nr. 29 i A-dur, K. 201 (1774) Symfoni nr. 30 i D-dur, K. 202 (1774)
Senere symfonier (1781–1791) Symfoni nr. 31 i D-dur, "Paris", K. 297 (K. 300a) (1778) Symfoni nr. 32 i G-dur, "Overture i italiensk stil", K. 318 (1779) Symfoni nr. 33 i H-dur, K. 319 (1779) Symfoni nr. 34 i C-dur, K. 338 (1780) Symfoni nr. 35 i D-dur, "Haffner", K. 385 (1782) Symfoni nr. 36 i C-dur, "Linz", K. 425 (1783) Symfoni nr. 37 i G-dur, K. 444 (1783) I flere år blev denne kategoriserede som en Mozart-symfoni, men senere har man fundet ud af at den faktisk blev skrevet af Michael Haydn, og at Mozart bare skrev en langsom introduktion til den. Symfoni nr. 38 i D-dur, "Prague", K. 504 (1786) De tre sidste symfonier blev skrevet i løbet af tre måneder i 1788. Det er sandsynligt, at han håbede å få publiceret disse tre værker sammen som et enkelt opus, men de blev ikke offentliggjort før efter hans død. En eller to af dem kan være blevet fremført i Leipzig i 1789. Symfoni nr. 39 i Es-dur, K. 543 (1788) Symfoni nr. 40 i G-mol, K. 550 (1788) Symfoni nr. 41 i C-dur, "Jupiter", K. 551 (1788)
Solokoncerter Klaverkoncerter
Mozarts solokoncerter for piano og orkester er nummererede fra 1 til 27. De første fire nummererede koncerter er tidlige værker. Satserne i disse koncerter er arrangementer af klaversonater af forskellige samtidige komponister (Raupach, Honauer, Schobert, Eckart, C. P. E. Bach). Solokoncerterne 7 og 10 er kompositioner for tre og to piano. De 21 andre er originale kompositioner for piano og orkester. Af disse blev femten skrevet i årene 1782 til 1786, mens han de sidste fem år kun skrev to klaverkoncerter. Klaverkoncert nr. 1 i F-dur, K. 37 Klaverkoncert nr. 2 i H-dur, K. 39 Klaverkoncert nr. 3 i D-dur, K. 40 Klaverkoncert nr. 4 i G-dur, K. 41 Klaverkoncert nr. 5 i D-dur, K. 175 Klaverkoncert nr. 6 i H-dur, K. 238 Klaverkoncert nr. 7 i F-dur for tre piano, K. 242 Klaverkoncert nr. 8 i C-dur, "Lützow", K. 246 Klaverkoncert nr. 9 i Es-dur, "Jeunehomme", K. 271 Klaverkoncert nr. 10 i Es-dur for to piano, K. 365 Klaverkoncert nr. 11 i F-dur, K. 413/387a Klaverkoncert nr. 12 i A-dur, K. 414/385p Klaverkoncert nr. 13 i C-dur, K. 415/387b Klaverkoncert nr. 14 i Es-dur, K. 449 Klaverkoncert nr. 15 i H-dur, K. 450 Klaverkoncert nr. 16 i D-dur, K. 451 Klaverkoncert nr. 17 i G-dur, K. 453 Klaverkoncert nr. 18 i H-dur, K. 456 Klaverkoncert nr. 19 i F-dur, K. 459 Klaverkoncert nr. 20 i D-mol, K. 466 Klaverkoncert nr. 21 i C-dur, K. 467 Klaverkoncert nr. 22 i Es-dur, K. 482 Klaverkoncert nr. 23 i A-dur, K. 488 Klaverkoncert nr. 24 i C-mol, K. 491 Klaverkoncert nr. 25 i C-dur, K. 503 Klaverkoncert nr. 26 i D-dur, "Coronation", K. 537 Klaverkoncert nr. 27 i H-dur, K. 595
Rondo for klaver og orkester i D-dur, K. 382 Rondo for klaver og orkester i A-dur, K. 386
Violinkoncerter Mozarts fem violinkoncerter blev skrevet i Salzburg rundt 1775. De er kendte for de smukke melodier og kunstfærdige brug af udtryksfulde og tekniske karakteristikker for instrumentet, men Mozart gik antagelig aldrig gennem alle mulighederne man har på violin således, som andre efter ham gjorde (eksempelvis Beethoven og Brahms). Violinkoncert nr. 1 i H-dur, K. 207 (1775) Violinkoncert nr. 2 i D-dur, K. 211 (1775) Violinkoncert nr. 3 i G-dur, K. 216 (1775) Violinkoncert nr. 4 i D-dur, K. 218 (1775) Violinkoncert nr. 5 i A-dur, K. 219 (1775)
Mozart skrev også en adagio og to rondoer for violin og orkester. Adagio for violin og orkester i E-dur, K. 261 (1776) Rondo for violin og orkester i H-dur, K. 269 Rondo for violin og orkester i C-dur, K. 373
Desuden findes der to værker, som er tvivlsomt tilskrevet Mozart. Violinkoncert i Ess-dur , K. 268 (1780) (tilskrevet Johann Friedrich Eck) Violinkoncert i D-dur, "Kolb", K. 271a ("No. 7") (1777)
Hornkoncerter Mozarts fire hornkoncerter er af de mest spillede hornkoncerter, som findes. De blev skrevet for Mozarts gode ven, Joseph Leutgeb. Koncerterne (særlig den fjerde) blev skrevet for, at solisten virkelig skulle kunne slå sig løs på instrumentet og vise hvor dygtig, han var.
Hornkoncerterne kendetegnes af en elegant og humoristisk dialog mellem solisten og orkesteret. Hornkoncert nr. 1 i D-dur, K. 412 (1791) Hornkoncert nr. 2 i Es-dur, K. 417 (1783) Hornkoncert nr. 3 i Es-dur, K. 447 (c. 1784–87) Hornkoncert nr. 4 i Es-dur, K. 495 (1786)
Koncerter for blæseinstrument Fagotkoncert i H-dur, K. 191 (1774) Koncert for fløjte, harpe og orkester i C-dur, K. 299 (1778) Obokoncert i C-dur, K. 314 (1777–78) Koncert for klarinet og orkester i A-dur, K. 622 (1791) Fløjtekoncert nr. 1 i G-dur, K. 313 (1778) Fløjtekoncert nr. 2 i D-dur, K. 314 (1778) (Et arrangement af obokoncerten). Andante for fløjte og orkester i C-dur, K. 315 (1778)
Concertante-symfonier Sinfonia Concertante for violin, bratsch og orkester K. 364 i Es-dur (1779) Sinfonia Concertante for obo, klarinet, horn og fagot K. 297b i Es-dur Anh. 9 og senere Anh. C 14.01 (1778)
Andre Trompetkoncert, K. 47c (tabt) Cellokoncert, K.206a (1775, tabt)
Pianomusik Mozarts tidligere kompositioner var pianosonater og andre pianostykker, eftersom det var på dette instrumentet han fik sin første musikalske oplæring. Næsten alt, han skrev for piano, var ment for ham selv (eller søsteren, som også var dygtig på piano). Eksempler på hans tidligste værker findes i Nannerl's Music Book. Mellem 1782 og 1786 skrev han 20 værker for solopiano (blandt andet sonater, variationer, fantasier, suiter, fuger, rondo) og værker for fire hænder eller to piano.
Værker for solopiano
Pianoduetter Piano for fire hænder Klaversonate for fire hænder i C-dur, K. 19d (London, maj 1765) Klaversonate for fire hænder i D-dur, K. 381 / 123a Klaversonate for fire hænder i H-dur, K. 358 / 186c Klaversonate for fire hænder i F-dur, K. 497 Klaversonate for fire hænder i C-dur, K. 521 Klaversonate for fire hænder i G-dur, K. 357 (ufærdig) Fuga i G-mol, K. 401 Andante og variationer i G-dur, K. 501 Adagio og allegro (Fantasi) i F-mol, K. 594 (orgel, transskription af komponisten) Fantasi i F-mol, K. 608 (orgel, transskription af komponisten)
To piano Sonate for to piano i D-dur, K. 448 / 375a Fuga for to piano i C-mol, K. 426
Kammermusik Violinmusik Han skrev også for piano og violin. Bemærk rækkefølgen, som instrumenterne er nævnt i, for hovedsagelig er dette klaverdominerede sonater, hvor violinen mere er et akkompagnement. I senere år fik violinen en vigtigere rolle.
Violinsonater fra barndommen (1763–66) Violinsonater KV 6–9 Sonate i C for klaver og violin, K. 6 Sonate i D for klaver og violin, K. 7 Sonate i H for klaver og violin, K. 8 Sonate i G for klaver og violin, K. 9 Fiolinsonater, KV 10–15 Sonate i H for klaver og violin (eller fløjte), K. 10 Sonate i G for klaver og violin (eller fløjte), K. 11 Sonate i A for klaver og violin (eller fløjte), K. 12 Sonate i F for klaver og violin (eller fløjte), K. 13 Sonate i C for klaver og violin (eller fløjte), K. 14 Sonate i H for klaver og violin (eller fløjte), K. 15 Violinsonater, KV 26–31 Sonate i Es for klaver og violin, K. 26 Sonate i G for klaver og violin, K. 27 Sonate i C for klaver og violin, K. 28 Sonate i D for klaver og violin, K. 29 Sonate i F for klaver og violin, K. 30 Sonate i H for klaver og violin, K. 31
Senere violinsonater (1778–88) Violinsonate nr. 17 i C-dur, K. 296 Violinsonate nr. 18 i G-dur, K. 301 Violinsonate nr. 19 i Es-dur, K. 302 Violinsonate nr. 20 i C-dur, K. 303 Violinsonate nr. 21 i E-mol, K. 304 Violinsonate nr. 22 i A-dur, K. 305 Violinsonate nr. 23 i D-dur, K. 306 Violinsonate nr. 24 i F-dur, K. 376 Violinsonate nr. 25 i F-dur, K. 377 Violinsonate nr. 26 i H-dur, K. 378 Violinsonate nr. 27 i G-dur, K. 379 Violinsonate nr. 28 i Es-dur, K. 380 Violinsonate nr. 29 i A-dur, K. 402 (fragment, fuldført af M. Stadler) Violinsonate nr. 30 i C-dur, K. 403 (fragment, fuldført af M. Stadler) Violinsonate nr. 31 i C-dur, K. 404 (fragment) Violinsonate nr. 32 i H-dur, K. 454 Violinsonate nr. 33 i Es-dur, K. 481 Violinsonate nr. 35 i A-dur, K. 526 Violinsonate nr. 36 i F-dur, K. 547