Essenbækårbogen (latin Annales Essenbecenses) er en årbog med historiske notitser vedrørende årene 1020-1323, som synes skrevet i det benediktinske Essenbæk Kloster.Skov, s. 101
Teksten
Karakteristik Meget af årbogens indhold er kirkeligt, hvorfor personen der skrev den nok også var kirkelig, men med stor interesse og sympati for bøndernes vilkår. Specielt i den seneste del af årbogen beskrives bøndernes vilkår som komplicerede af afgifter, uvejr, sygdomme og hærgninger,Skov, s. 103 og personen som skrev årbogen favoriserede tydeligt de jyske bønder frem for landets konge i årene 1313-1320.Skov, s. 105
Titel Langebek gav i 1773 årbogen titlen Annales Essenbecenses,Marstrand, s. 250 med henvisning til at Essenbæk Kloster og den nærliggende Randers er nævnt deri flere gange.Knudsen [Besøgt 2017-03-05] Også at der i årbogen flere gange er nævnt borgen på Kalø, men ikke én gang nogen af de andre tvangsborge som byggedes i 1314, tyder på at årbogen er skrevet i Djursland,Skov, s. 312 hvor der alene var et kloster i Essenbæk Sogn.Lorenzen, s. 96 Specielt personer og steder i Jylland – ikke mindst biskopper i Aarhus – er nævnte i årbogen.Skov, s. 100
Datering og kilder Essenbækårbogen skreves tidligst i 1323, som den sidste notits deri vedrører,Skov, s. 305 og senest i 1367, da ærkebiskop Nikles Jonsen (Bild) benyttede den til at skrive sin ærkebispekrønike.Marstrand, s. 254 Essenbækårbogen synes at være baseret på Rydårbogen og Lundeårbogen indtil omkring 1262, og resten af den synes at være original.
Håndskrifter og publikationer Efter Reformationen kom årbogen nok fra den sidste katolske ærkebiskop Torbern Bille til hans bror Klavs Bille, for rigshistoriograf Anders Sørensen Vedel ejede omkring 1590 ”Alia quædam chronologica aff en gamle rulle, som hr. Claus Bilde haffde, ab anno domini 1027 ad annum domini 1323”,Marstrand, ss. 255-257 og på en anden delvis kopi af årbogen,Jørgensen, s. 25 som nok omkring samme tidIlsøe, s. 434 håndskreves til Huitfeldt, noteredes der:Marstrand, ss. 257-258 ”Dette haffuer ieg udskreffuit oc noteret af en rulle som hørde her Claus Bilde thiill”.Marstrand, s. 257 Siden er årbogen forsvundet.
Latinske håndskrifter Et håndskrift, som nok er fra omkring 1500, er den eneste næsten komplette kopi af årbogen, og findes nu i håndskriftsamlingen Codex Bibliotheca Universitas Upsaliensis ex donatione de la Gardie L.
Håndskriftet ejedes af St. Johannis Stephanius, da han i det 17. århundrede håndskrev en dårlig kopi af det. Det stephaniske håndskrift findes nu i håndskriftsamlingen Codex Bibliotheca Universitas Upsaliensis ex donatione de la Gardie XXV-XXIX, som der også er kopier af i Stockholm og Hamburg.
Den nok til Huitfeldt håndskrevne delvise kopi kom siden til Danzig, hvorfra Dalin tog den med til Uppsala i det 18. århundrede.Marstrand, s. 258 Den findes nu i håndskriftsamlingen Codex Bibliotheca Universitas Upsaliensis H 112.
I 1664 fandtes Vedels delvise kopi i universitetsbiblioteket, og omkring 1690 håndskrev Thomas Broder Bircherod en kopi af den. Vedels delvise kopi brændteMarstrand, s. 256 sammen med Københavns universitetsbibliotek i 1728.Ilsøe, s. 408 Det bircherodske håndskrift fra omkring 1690 findes ikke nu, men i det 18. århundrede håndskrev Bircherod og Peder Jensen Lucoppidan hver en kopi af det. Det seneste bircherodske håndskrift findes nu i håndskriftsamlingen Codex Bibliotheca Regia Hafniensis signatus Ny kongelig Samling 402 in folia,og det lucoppidanske håndskrift findes nu i håndskriftsamlingen Codex Bibliotheca Regia Hafniensis signatus Ny kongelig Samling 561 in folia.
To håndskrevne kopier af det lucoppidanske håndskrift findes nu i håndskriftsamlingen Codex Bibliotheca Regia Hafniensis signatus Ny kongelig Samling 570 in folia.
Publikationer Baseret på det lucoppidanske håndskriftJørgensen, s. 25-26 publicerede Ernst Joachim von Westphalen i 1743 årbogen i det tredje bind af Monumenta ininedita rerum Germanicarum præcipue Cimbricarum et Megapolensium.Ernst Joachim v. Westphalen i Den Store Danske [Besøgt 2017-03-05]
Langebek ejede de to håndskrevne kopier af det lucoppidanske håndskrift da han i 1773, baseret på dem og en kopi af håndskriftet som nok er fra omkring 1500, publicerede årbogen i det andet bind af Scriptores Rerum Danicarum.
Baseret på håndskriftet som nok er fra omkring 1500, den nok til Huitfeldt håndskrevne delvise kopi, de to håndskrevne kopier af det lucoppidanske håndskrift, og kopien af det stephaniske håndskrift i HamburgJørgensen, s. 26 publicerede Waitz i 1892 årbogen i det 29. bind af Monumenta Germaniæ Historica.
Baseret på håndskriftet som nok er fra omkring 1500, den nok til Huitfeldt håndskrevne delvise kopi, det seneste bircherodske håndskrift og det lucoppidanske håndskrift publicerede Ellen Jørgensen i 1920 årbogen i Annales Danici medii ævi.
I 1980 publicerede Erik Kroman årbogen i Danmarks middelalderlige annaler. Essenbækårbogen År fra Herrens inkarnation 1020. Cluniacenserordenen begyndte.
1027. Hellige Olav martyriseredes i Stiklestad.
1084. Karteuserordenen begyndte.
1088. Hellige kong Knud martyriseret i Odense.
1099. Cistercienserordenen begyndte.
1100. Paschalis II sad 18 år, 5 måneder, 7 dage.
1101. Erik God, Danmarks konge, omkom på vejen til Jerusalem.
1103. Asser gjordes til den første ærkebiskop i Danmark.
1104. Asser tilsendtes ærkebiskoppens første pallium.
1111. Pave Paschalis pågrebes af Sachsens grev Henrik.
1112. Henrik rådede i 15 år.
1113. Hellige Bernhard indtrådte i klosteret.
1115. Hellige Knud gjordes til hertug i Jylland. Konvent sendt til Clairvaux.
1118. Pave Gelasius ét år.
1119. Pave Callistus to år, 10 måneder, 8 dage.
1120. Præmonstratenserordenen begyndte.
1125. Pave Honorius II 5 år. Kejser Henrik omkom.
1130. Pave Innocens II 13 år. Hellige hertug Knud martyriseredes i Haraldsted. Erik Emune valgtes i Skåne.
1131. Der var krig i Jelling mellem Niels og Erik Emune. Der var solformørkelse i efteråret.
1132. Der var krig i Sejerø mellem Erik og Magnus, og i begge flygtede Erik.
1134. Roskilde ødelagt af slaverne.
1135. Der var krig i Foteviken i Skåne, og Magnus fældedes, og 6 biskopper, en fra Sverige og en fra Sjælland og 4 fra Jylland, og kong Niels flygtede.
1136. Erik Emune fældede Harald Kesja, hans bror.
1137. Der var mørke i fasten over hele jorden.
1138. Asser, den første ærkebiskop, omkom, og Eskil efterfulgte denne.
1139. Kong Erik Emune fældedes i Jylland af sorte Plov, og Erik Lam gjordes til konge, hans søsters søn.
1140. Oluf, Harald Kesjas søn, rejste sig mod kong Erik Lam.
1142. Der var krig i Stillinge mellem Erik Lam og Oluf, Haralds søn.
1143. Rike fældedes, Roskildes biskop. Oluf fældedes, Haralds søn.
1144. Pave Celestin III fem måneder.
1145. Pave Lucius II to år.
1146. Pave Eugenius ni år. Konvent sendtes til Lyse.
1147. Munken Erik Lam omkom i Odense. Der var krig i Slangerup.
1148. Hellige Malakias mistede livet. Svend valgtes som konge i Skåne, Knud i Jylland, Magnus’ søn.
1149. Ærkebiskop Eskil pågrebes af kong Svend.
1150. Der var krig i Slangerup, Knud flygtede. Der var krig i Taastrup.
1151. Der var krig i Viborg. Stig Hvide, klosteret Essenbæks stifter, dræbtes.
1152. Hellige Bernhard mistede livet. Konvent sendt til Esrum.
1155. Anastasius tre år. Igen fred mellem kongerne.
1156. Knud Magnussøn fældedes i Roskilde. Valdemar gjordes til Danmarks konge.
1157. Kong Svend fældedes i Grathemose.
1158. Hadrian 4 år. Absalon gjordes til Roskildes biskop.
1160. Konvent sendt til Sebber.
1162. Konvent sendtes til Sorø og til den Sikre dal.
1163. Valdemar den første besøgte kejseren.
1164. Alexander 24 år.
1165. Valdemar okkuperede Vindland. Konvent sendt til den Kære ø.
1167. Buris pågrebes.
1170. Knud, Valdemars søn, kronet. Rügen besejredes af danskerne.
1171. Canterburys Hellige Thomas martyriseret. Ærede Knud overført til Ringsted.
1172. Konvent sendt fra Esrum til Dargun.
1173. Der var jordskælv i Danmark. Konvent sendtes til Løgum.
1174. Konvent sendtes til Kołbacz, der udpeges som den Glimtende dal.
1176. Kastellet Stettin i Slavien blev belejret af danskerne.
1177. Hellige Margrethe martyriseredes i Højelse.
1178. Ærkebiskop Eskil forlod Danmark, og Absalon gjordes til ærkebiskop. Og den fjerde ugedag i det hellige kors’ vigilie blev solen skjult.
1179. Ændring af klosteret Essenbæk.
1181. Der var krig i Dösje i Skåne mellem kongen og landboer. Der var krig i Annelöv.
1182. Ærkebiskop Eskil og kong Valdemar den første døde.
1183. Kong Knud mødte kejseren i Lübeck. Konvent sendt til Lehnin.
1184. Ekspedition sendt til Wolgast i Slavien.
1186. Konventet blev sendt til Oliwa. Ebbes Sune omkom.
1187. Lucius III 5 år. Jerusalem indtaget af hedninge. Der var solformørkelse. Det danske breviar komponeredes.
1188. Sune, Ebbes søn, omkom.
1189. Konfessor hellige Kelds overførsel.
1190. Konvent sendt til Reinfeld. Prædikantordenen begyndte.
1191. Ekspedition sendt til Finland.
1192. Urban II 3 år. Konvent sendt til Guldholm.
1193. Biskop Valdemar pågrebes af hertug Valdemar. Esrums første brand.
1194. Konvent sendt til Ås.
1195. Pave Gregor ét år.
1196. Pave Clemens to år. Kong Knud for til Estland med garden. Vinden var voldsom.
1197. Den hellige treenigheds orden begyndte.
1198. Innocens III 19 år. Der var jordskælv i Danmark. Roskildes biskop Peder pågrebes.
1200. Mindrebrødrenes orden begyndte. Grev Adolf pågrebes.
1201. Ærkebiskop Absalon omkom i Sorø. Anders efterfulgte denne.
1202. Hellige abbed Vilhelms død i Trøsteren. Esbern snare omkom, Absalons bror.
1203. Kong Knud døde. Valdemar II gjordes til konge, Knuds bror.
1204. Kong Valdemar førte garden til Norge med Erling, Magnus’ søn, og gjorde denne til konge der.
1206. Biskop Valdemar blev løsladt. Ærkebiskop Anders førte garden til Reval.
1207. Valdemar drev kejseren på flugt.
1208. Kejser Philipp fældedes. Otto gjordes til kejser. Mange danskere dræbes i Lena.
1209. Biskop Valdemar blev afsat fra det bremiske sæde.
1210. Sverker, Karls søn, faldt.
1211. Borgen, som betegnes Demmin, blev genopbygget af danskere.
1212. Dronning Dagmar omkom.
1213. Roskildes biskop Peder den ældre omkom.
1215. Der var generelt koncil i Rom ved pave Innocens. Den aarhusianske biskop Skjalm omkom.
1216. Peder, Jakob’s søn, gjordes til Roskildes biskop.
1217. Pave Honorius 9 år.
1218. Valdemar III helliget. Kejser Otto og grev Niels omkom.
1219. Kong Valdemar den anden sendte ekspedition til Estland. Konfessor Dominicus omkom.
1220. Kristne genvinder Jerusalem og det hellige land.
1222. Kardinal Gregor var i Danmark. Ærkebiskop Anders fratrådte.
1223. Kong Valdemar, med hans søn Valdemar, stjæles af grev Henrik.
1224. Ærkebiskop Peder indvies. Landet blev ødelagt.
1225. Peder, Roskildes biskop, Jakobs søn, døde.
1226. Valdemar, med hans søn, blev løsladt. Niels blev Roskildes biskop. Konfessor Frans døde.
1227. 9 år Gregor. Danskerne fangedes ved Bornhöved.
1228. Ærkebiskopperne Anders og Peder døde.
1229. Jerusalem indtoges fra hedningene.
1230. Kardinal Otto var i Danmark. Ærkebiskop Uffe indvies. Der var solformørkelse, og menneske- og kvægpest.
1231. Den tredje Valdemar døde.
1232. Erik krones.
1233. Kong Valdemar førte sin hær til Wertohog. Mindrebrødre indtrådte i Danmark.
1234. Lund gik tabt i brand.
1236. Biskop Valdemar, ydmyg munk, døde. Gregor døde. Det romerske sæde ledigt 5 år.
1237. Der var storm Hellige Clemens’ dag. Der var krig i Skanör mellem danskerne og nordmændene.
1238. Hellige abbed Vilhelms overførsel.
1240. Hertug Skule, med hans søn, blev dræbt. Jerusalem og det hellige land indtages af hedningene.
1241. Kong Erik ægtede Jutta. Valdemar II døde. Der var solformørkelse 2. Non. oktober.
1242. Pave Innocens den fjerde 12 år.
1243. Kong Erik førte sin hær til Kolding mod Abel, hans bror.
1244. Randers gik tabt i brand.
1245. Biskop Niels fratrådte. Der var generelt koncil i Lyon.