Mali, officielt Republikken Mali () er en indlandsstat i Vestafrika. Mali er det syvendestørste land i Afrika og grænser mod nord til Algeriet, mod øst til Niger, mod syd til Burkina Faso og Elfenbenskysten, mod sydvest til Guinea og mod vest til Senegal og Mauretanien.
Dagens Mali var tidligere en del af tre vestafrikanske riger, som kontrollerede Trans-Sahara-handelen: Ghanariget, Maliriget (som Mali er navngivet efter) og Songhai-Imperiet. Sent i 1800'erne kom Mali under fransk kontrol og blev en del af Fransk Sudan. Mali fik sin uafhængighed i 1959 sammen med Senegal, som Føderationen Mali. Året efter blev Føderationen Mali en uafhængig nation. Efter lang tid med etpartistyre førte et statskup i 1991 til en ny forfatning og Mali blev en demokratisk flerpartistat. I januar 2012 udbrød der et oprør i det nordlige Mali og den nye stat Azawad blev udråbt.Lydia Polgreen and Alan Cowell, "Mali Rebels Proclaim Independent State in North", "New York Times" (6. april 2012) Konflikten blev yderligere kompliceret af et militærkup i marts. Med støtte fra franske styrker generobrede regeringsstyrker kontrollen med det meste af området og der blev afholdt præsidentvalg i 2013.
Mali er et konstitutionelt demokrati inddelt i otte regioner. Malis nordlige grænser når midten af Sahara, mens landets sydlige region med størstedelen af indbyggerne har floderne Niger og Senegal. Landets økonomi bestemmes hovedsageligt af landbrug og fiskeri. Nogle af Malis naturressourcer er guld, uran og salt. Mali er et af verdens fattigste lande.
Den maliske befolkning, ca. 12 millioner, med etniske grupper fra Subsaharisk Afrika, som har historiske, kulturelle, sproglige og religiøse ligheder. Fransk er det officielle sprog og islam er den mest udbredte religion. Landet har en varieret hverdagskultur pga. sin etniske og geografiske forskellighed.
Historie
Mali var tidligere en del af tre vestafrikanske riger, som kontrollede Trans-Sahara-handelen med guld, salt og andre varer.Mali country profile, p. 1. Disse sahariske kongeriger havde ingen strenge geopolitiske grænser og heller ikke etniske identiter. Det ældste af disse riger var Ghanariget, som domineredes af soninkérne, et mande-talende folk. Nationen udvidede sig i Vestafrika fra det 8. århundrede til 1078, da den blev besat af almoraviderne.Mali country profile, p. 2.
thumb|left|Toppen af Malirigets udvidelse.
Maliriget, der senere blev skabt i den øvre Niger-flod, fik stor betydning i det 14. århundrede. I Maliriget var de ældgamle byer Djenné og Timbuktu centre for handel og læren om islam. Riget forfaldt som resultat af en intern intrige og blev fortrængt af Songhai-Imperiet i det 15. århundrede. Songhai-folket havde sin oprindelse i det nuværende nordvestlige Nigeria. Songhai-Imperiet havde i lang tid været et stærkt styre i Vestafrika og stod tilbage som en genstand for Malirigets styre. I det sene 14. århundrede, fik Songhai sin uafhængighed fra Maliriget, udvidede sig og indbefattede den østlige del af Maliriget. Rigets kollaps var for det meste resultatet af berbernes invasion i 1591. Songhai-Imperiets fald markerede slutningen på regionens rolle som et handelscenter. Ved de nye de europæiske styrkers etablering af havruter mistede Trans-Sahara-handelsruterne deres betydning.
I kolonitiden kom Mali under fransk kontrol sent i 1800-tallet. I 1905 var det meste af området under fransk kontrol som en del af Fransk Sudan. Tidligt i 1959 forenede Mali og Senegal sig til Føderationen Mali. Føderationen fik uafhængighed fra Frankrig 20. juni 1960. Senegal trak sig fra føderationen i august 1960. Modibo Keïta blev valgt som den første præsident og etablerede en etpartistat med uafhængig afrikansk og socialistisk orientering, som havde tætte bånd til Østen, og gennemførte en ekstensiv nationalisering af økonomiske resurser.
I november 1968 blev Keïtas regime styrtet i et ikke-blodigt militærkup ledet af Moussa Traoré.Mali country profile, p. 3. Det følgende militærledede regime med Traoré som præsident prøvede at ændre økonomien i landet. Det blev forpurret af politisk tumult og tørke mellem 1968 og 1974. Traorés regime mødte begyndende uro i det sene 1970'ere og tre kupforsøg. Dog undertrykte Traorés regime alle uligheder til sent i 1980’erne. Regeringen fortsatte med at forsøge økonomiske reformer, og den almindelige borger blev i stigende grad misfornøjet. Voksende krav for et flerpartisk demokrati gjorde, at Traorés regime tillod begrænset politisk liberalisering, men nægtede at indlede et demokratisk system. I 1990 begyndte sammenhængende modstandsbevægelser at dukke op og situationen blev kompliceret af den stigende etniske vold mod nord, fulgt af tuareg-folkets tilbagevenden til Mali. Anti-regeringsprotester i 1991 førte til et kup, en overgangsregering og en ny forfatning. I 1992 vandt Alpha Oumar Konaré Malis første flerpartivalg. Efter sit genvalg i 1997 satte præsident Konaré gang i politiske og økonomiske reformer og bekæmpede korruption. I 2002 vandt Amadou Toumani Touré valget. Han var tidligere general og leder af militæraspektet i demokratiets opstand i 1991.Mali country profile, p. 4. Mali var frem til 2012 et af de mest politisk og socialt stabile lande i Afrika.USAID Africa: Mali . USAID. Besøgt 3. juni 2008.
Løsrivelsesbevægelsen i Azawad
I januar 2012 begyndte en gruppe tuareger fra Den Nationale Bevægelse for et Frit Azawad (MNLA) et oprør i det nordlig Mali, for en selvstændig stat i Azawadområdet. Det er soldater, der har kæmpet for Muammar Gaddafi i Libyen.
De var svært bevæbnede med våben medbragt fra det Libyske borgerkrigs-kaos, og fik i i marts tilslutning fra radikale islamister i gruppen Ansar Dine ("Troens Forsvarere").
Den 22. marts gennemførte en officer i den maliske hær Amadou Sanogo et militærkup i Bamako. Juntaen kalder sig CNRDRE (Le Comité National pour la Restauration de la Democratie et le Redressement de l’Etat).
Den officielle begrundelse var, at hæren i nord var underbemandet og dårligt udstyret. Men han var støttet af en stigende utilfredshed med landets politiske klasse og især præsident Amadou Toumani Touré. Han gik i skjul, og landets forfatning fra 1992 blev sat ud af kraft.
I slutningen af marts indtog MNLA og Ansar Dine de to hovedbyer Gao og Kidal, og den maliske hær jagedes helt ud af den nordlige del af landet. Den 2. april indtages Timbuktu.
Fredag d. 6. april 2012 erklærede Tuareg-bevægelsen Den uafhængige stat Azawad (fransk: État indépendant de l'Azawad), uafhængig fra Mali. Der var begyndende splittelse mellem tuaregerne i MNLA og islamisterne i Ansar Dine, men de forsøgte at styrke samarbejdet, hvilket medførte at landet 26. maj skiftede navn til "Den islamiske republik Azawad".
Den 6. april trådte også Amadou Toumani Touré tilbage og afløstes 12. april af Dioncounda Traoré som midlertidig præsident.
I juni udtalte en talsmand for Ansar Dine, at det er gruppens ønske at indføre sharia i ”hele Mali” og en uafhængig stat i nord-Mali; samtidig er der sammenstød mellem dem og MNLA, lige som der opstår flere lokale modstandsgrupper.
Det Vestafrikanske Økonomiske Fællesskab, ECOWAS, vedtog 16. juni at indsætte en interventionsstyrke på 3.270 mand, hovedsageligt fra Nigeria, Senegal og Niger. Den skal ”stabilisere og konsolidere” overgangsmagten i Bamako og sammen med den maliske hær ”generobre” den nordlige del af landet, men først når alle muligheder for dialog med oprørerne i nord er udtømte, som det hedder i en erklæring. FNs generalsekretær Ban Ki-moon støtter dette initiativ.FNs resolution 2071
Konflikten har sendt over 320.000 maliere på flugt, og der er desperat nød i området. FNs Børnefond (UNICEF) oplyser, at 12 millioner mennesker trues af akut sult på tværs af Sahel-bæltet, og at situationen i Mali forværrer problemet.Tidslinje over kaosramte Mali siden marts 1991 u-landsnyt.dk 22.06.12 af Lars Zbinden Hansen
UNESCO satte 28. juni 2012 Timbuktu på listen over Verdensarvsområder i fare.
Både karavanebyens kulturmindesmærker og en pyramide, rejst af regenten i 1495, er truet af yderligtgående islamisters og lovløse elementers hærgen.Timbuktu på fareliste over truede dele af "Verdensarven" u-landsnyt.dk 28. juni 2012Afrikanske kulturskatte i fare for ødelæggelse dr.dk 25. april 2012
Premierminister Cheick Modibo Diarra blev 11. december 2012 arresteret af 20 soldater fra den militære base Kati.
Det var fra samme militære base, at statskuppet d. 21. marts 2012 blev gennemført. Senere samme dag erklærede Cheick Modibo Diarra at han og hans regering gik af.BBC: Cheick Modibo Diarra går af
Den konstituerede præsident Diouncounda Traoré har d. 12. december udnævnt Django Sissoko som ny konstitueret premierminister.BBC: Django Sissoko udnævnt til ny konstitueret premierminister.
Politik og regering thumb|left|Fungerende præsident for Mali Dioncounda Traoré.
Mali er et konstitutionelt demokrati undergivet en forfatning fra 12. januar 1992, der blev ændret i 1999.Mali country profile, p. 14. Forfatningen var udarbejdet efter en traditionel adskillelse af magten mellem udøvende, lovgivende og dømmende magt.Regeringens system beskrives som semi-præsidentisk. Systemet betegnes som semi-præsidentielt.
Den udøvende magt overdrages til præsidenten, som vælges i en periode på fem år og har en begrænsning på to perioder.Mali country profile, p. 15.Constitution of Mali, Art. 30. Præsidenten er statsoverhoved og de væbnede styrkers øverstkommanderende.Constitution of Mali, Art. 29 & 46. Premierministeren udpeges af præsidenten og er regeringschef og styrer ministerrådet.Constitution of Mali, Art. 38. Nationalforsamlingen er Malis eneste lovgivende magt og består af repræsentanter, som vælges i 5-årige perioder. Efter valgene i 2007 har Alliance pour la démocratie et le progrès 113 ud af 160 sæder i forsamlingen.Koné, Denis. Mali: "Résultats définitifs des Législatives". Les Echos (Bamako) (13. august 2007). Besøgt 24. juni 2008. Forsamlingen holder to forsamlinger hvert år og debatterer og stemmer på lovgivningen, indsendt af et medlem eller af regeringen.Constitution of Mali, Art. 65.
Forfatningen sørger for en uafhængig domstol,Constitution of Mali, Art. 81. men den udøvende magt fortsætter med at udøve indflydelse på det dømmende område ved at udpege dommere og overser både de dømmende funktioner og den lave håndhævelse. Malis højeste domstol er højesteretten, som både har dømmende og administrative styrker og en adskilt forfatningsdomstol, der sørger for dømmende gennemgang af lovgivende handlinger og står som en valgdommer.Constitution of Mali, Art. 83-94. Adskillige lavere domstole eksisterer, selv om landsbychefer og ældre skal løse uenigheder i byområder.
thumb|Forhenværende præsident Amadou Toumani Touré sammen med George W. Bush.
Militæret tog magten ved et statskup den 22. marts 2012, hvilket udsatte præsident og parlamentsvalg. Da valgene blev gennemført i 2013 opnåede den nuværende præsident Ibrahim Boubacar flertal, og blev indsat i præsidentembedet den 4. september 2013.
Udenrigsrelationer Malis udenrigspolitiske orientering er i stigende grad blevet vigtig og vestlige igennem tiden.Mali country profile, p. 17. Siden institutionen af en demokratisk regering i 2002, er Malis relationer med Vesten og USA blevet forbedret betydeligt. Mali har endnu et længevarende forhold til Frankrig, den tidligere styrer. Mali er aktiv i regionale organisationer som den Afrikanske Union. Ved at kontrollere og løse regionale konflikter, som i Elfenbenskysten, Liberia og Sierra Leone, er Malis vigtigste udenlandske mål. Mali føler sig truet af potentialet for konflikter i nabolandene, og forholdet med disse er ofte svære. Generel usikkerhed langs grænser mod nord inkluderer banditter ved krydsningsgrænserne og terrorisme, der tilbageholder problemer i regionale forhold.
Militær