"Du Kan Gøre Hvad Du Vil" er den danske popsanger Christian Brøns' debutsingle fra 2001. Sangen blev Brøns' gennembrud efter han havde forladt realityprogrammet Big Brother 2001, og toppede den danske hitliste i mange uger. Den modtog desuden flere musikpriser.
Sangen er en coverversion af Patrik Isakssons sang "Du får göra som du vill".Patrik Isaksson kung av Danmark. Aftonbladet. Hentet 1/2-2017 Den blev samplet på nummeret "Hey Jimmy" der blev udgivet på den danske rapper Ankerstjernes andet album, For os, i 2015.Ankerstjerne: For Os . GAFFA. Hentet 31/1-2017
I 2016 udgav Peter Belli albummet Som boblerne i bækken, som indeholder en coverversion af "Du kan gøre hvad du vil".
Modtagelse "Du Kan Gøre Hvad Du Vil" lå sammenlagt 15 uger som nummer 1 på Hitlistens Track Top-40, ud af de i alt 23 uger den lå på listen.CHRISTIAN DK - DU KAN GØRE HVAD DU VIL (SONG) . danishcharts.com. Hentet 31/1-2017 Dette var en ny rekord for et dansk nummer.
Ved prisuddelingen P3 Guld modtog sangen "Årets lytterhit" der var stemte af radiostationens lyttere frem for den jury, som uddeler de øvrige priser.'Big Brother-Christian' vandt P3 Lytterhittet i 2001: En fuckfinger til kultursnobberne . DR. Hentet 31/1-2017 Ved GAFFA-prisen dette år fik nummeret prisen for "Årets Danske Single".Her er samtlige GAFFA-Prisen-vindere 1991-2014 . GAFFA. Hentet 31/1-2017 Ved Danish Music Awards i 2002 blev "Du Kan Gøre Hvad Du Vil" nomineret til "Årets danske hit",DE NOMINEREDE . BT. Hentet 31/1-2017 der dog gik til Safri Duos "Played-A-Live (The Bongo Song)".Og vinderen er ... . Ekstra Bladet. Hentet 1/2-2017
Referencer
Kategori:Sange fra Danmark Kategori:Sange fra 2001 Kategori:Christian Brøns Kategori:Nummer et-hits i Danmark