Rasmus Christiansen (i kirkebogen 'Kristjansen', født 2. februar 1863 i Bjertrup ved Hørning; død 11. november 1940 i København) var en dansk tegner og maler.

Efter at være blevet malersvend og have afsluttet den tekniske skole i Aarhus 1881 fortsatte Christiansen på Kunstakademiet, hvor han var i to år 1881-82, derefter fik han sin videre uddannelse på Kunstnernes Studieskole under P.S. Krøyer og Laurits Tuxen.

Han var på forårsudstillingen på Charlottenborg 1884 med et vinterbillede Toget kommer, der havde motiv fra en jernbaneoverkørsel i Jylland."Rasmus Christiansen", bind 4, side 914 i Salmonsens konversationsleksikon af kunst- og litteraturhistoriker Sigurd Müller thumb|left|Toget kommer.'Motiv fra en Jernbaneoverkjørsel i Jylland'. 1884.

Han foretog udlandsrejser med Vilhelm Hammershøi til Berlin og og andre byer, og han hjalp Tuxen med billedet af Dronning Victoria af Storbritanniens diamantjubilæum."The Family of Queen Victoria", 1887

Christiansen har udført dyremalerier, portrætter, genrestykker og landskaber; i de senere år virkede han også som illustrator. Han bidrog til hæfteskrifter og ugeblade, blandt andet Punch, Klods-Hans, Blæksprutten og dagbladet Politiken, deriblandt med karikaturtegninger. Desuden anskuelsestavler til brug i undervisning.

Galleri

Noter

Eksterne henvisninger

Merete Bodelsen: Rasmus Christiansen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 22. april 2017 fra denstoredanske.dk

Kategori:Malere fra Danmark Kategori:Tegnere fra Danmark