Bratskreservoiret (, ) er et vandkraftreservoir på Angarafloden nordvest for Bajkalsøen mellem Bratsk og Tsjeremkhovo i Irkutsk oblast, Rusland. Det er opkaldt efter byen Bratsk, den største by ved reservoiret. Reservoiret har et areal på 5.470 km², næsten dobbelt så stort som Fyn (3.099,7 km²), og et maksimalt volumen på 169,27 km³.

Reservoiret

Fyldningen af Bratskreservoiret påbegyndtes i 1961, og værket blev sat idrift i 1967. Dæmningen er 125 meter høj og 4.417 meter lang. Bajkal–Amur jernbanen løber langs toppen af dæmningen. På tidspunktet for dets indvielse var reservoiret den største kunstige sø i verden.George St. George. Siberia: The New Frontier. D. McKay Co, 1969. Page 147. Den installerede elkapacitet er 4.500 MW, og den årlige produktion er 22,6 TWh, på tidspunktet for det indvielse havde vandkraftværket den største installerede kapacitet i verden.

Bratskreservoiret anvendes til vandtransport, tømmerflådning, fiskeri, industriel- og drikkevandsforsyning. Som en følge af oprettelsen af Bratskreservoiret har det været muligt at øge skibsfarten på mange af bifloderne. På bredden af den Bratskreservoiret ligger byerne Bratsk, Svirsk, Usolje-Sibirskoje.

I litteraturen

Den enorme konstruktion af Bratskdæmningen er behandlet i et digt, Bratskaja GES () af Jevgenij Jevtusjenko. I 1976 blev indvirkningen af reservoirkonstruktionen på landsbyboernes liv opstrømsbeskrevet i Valentin Rasputins roman Farvel til Matjoroj, ().

Billeder

Referencer

Eksterne henvisninger

Kategori:Reservoirer i Rusland Kategori:Vandkraftværker i Rusland Kategori:Dæmninger i Rusland Kategori:Etableret i 1967 Kategori:Irkutsk oblasts geografi Kategori:Reservoirer konstrueret i Sovjettiden