Cement er en dansk dokumentarfilm fra 1950, der er instrueret af Per B. Holst efter manuskript af Albert Mertz.
Handling Filmen fortæller kridtets og lerets tilblivelseshistorie og viser de mange årtusinders aflejringer, der har skabt disse to fundamentale bestanddele i cementen. På cementfabrikken i Aalborg vises i laboratoriet i lille format, hvordan cementfabrikationen foregår, og man følger derefter i storfabrikationen den samme proces. Cementen forlader fabrikken for at forsendes ud til hele verden. Til bygninger, veje og broer bruges alle vegne cement, et af 1950'ernes vigtigste byggematerialer.
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Dokumentarfilm fra Danmark Kategori:Danske film fra 1950