thumb|Angrebet på Marstrand 1719. Angrebet mod Marstrand var en succesfuld dansk belejring af Marstrand og Karlstens fæstning, som skete den 10-16. juli 1719 i slutfasen af den Store nordiske krig. Danskerne havde, for at få en ende på det svenske kaperi, gennemført en lang flådeblokade af Göteborg under foråret 1719. Efter et dansker-norsk angreb mod det nordlige Bohuslen havde skibe under kommandoer af Peder Tordenskjold i juli også angrebet havnen i Marstrand og de stilleliggende orlogsskibe i den svenske Göteborgseskadron . Efter, at disse skibe var blevet sænket af deres egne besætningner, blev Karlstens fæstning endeligt også angrebet, og ved hjælp af psykologisk krigsførelse kapitulerede fæstningen hurtigt. Fæstningens kommandant, oberst Henrich Danckwardt, blev senere dømt til døden af en svensk krigsret og blev henrettet. Den stærke fæstning Karlstens kapitulation 1719 omgives af et antal myter og legender.
Baggrund
Efter Karl XII's død ved Fredrikstens fæstning i Norge den 30. november 1718 marcherede den svenske hær tilbage på tværs af grænsen til Sverige. Den Store Nordiske Krig , som var foregået uden afbrud siden år 1700, havde gjort de kæmpende parter fattige. Eftersom den svenske østkyst blev truet af Rusland, var der også en mulighed for Danmark-Norge samtidigt at gentage områder på svenskevestkysten, og der fandtes allerede omfattende planer på angreb til landes og havs mod Bohuslen.
Angrebet mod Nya Varvet (1717)
De svenske orlogsskibe som tidligere har været baseret i Göteborg, den såkaldte Göteborgseskadron, var efter den dansker-norske kommandør Peder Tordenskjolds angreb mod det Nye Lag i året 1717 blevet udbredte langs med Bohuskysten, på ordre af Karl XII. Hoveddelen af eskadronen fandtes på foråret 1719 i Marstrand, mens nogle mindre orlogsskibe lå i vinterlejr nær Strömstad. Et par mindre skibe eskorterede transporter mellem Göteborg og Marstrand på Nordre älv, og tilbage i Göteborg fandtes kun en galej. Fregatterne i Marstrand kunne ikke gå til havs eftersom der var stor mangel både på mandskab, mad og udrustning til orlogsskibenes besætninger. Fæstningernes vedligeholdelse blev forsømt, og i begyndelsen af 1719 klagede fortifikationens håndværkere på at de i lang tid ikke har fået nogen løn ud. De tilsvarende problemer havde flådens underofficerer og tømrere i Göteborg.
thumb|left|Dansk kort over området mellem Göteborg og Marstrand foråret 1719. Kalvesunde og Rivöfjorden spærres af danske orlogsskibe. Handelsskibe ved Klippen og Stigbergen kommer ikke ud. Göteborgseskadronens fregatter ligger ubevæbnede i Marstrand. Nogle mindre svenske skibe holder vagt ved Kippholmen i Nordre elvs udmunding. Dybde angives i favne eller danske fødder (fod). Kilde: Det Kongelige Bibliotek, København.
Samtidigt foregik den svenske kapreraktivitet, med hovedbase i Göteborg, som irriterede de dansker-norske myndigheder. Den 27. marts ankrede en dansker-norsk flådestyrke, bestående af fire linieskibe og en fregat , på Rivö fjord uden for Göteborg. Den blokerende styrke blev ledt af Tordenskjold, nyligt forfremmet til den lavere admiralsgrad schoutbynacht. Han havde ordre ikke at angribe Göteborg, for ikke at risikere de fredssamtaler som foregik i Stockholm i foråret. I begyndelsen af juni var den blokerende flådestyrke tiltaget til syv linieskibe, to fregatter, fire skudpramme, to flydende batterier, en " bombarderskip" , fem galejer og to gallioter. De mindre danske skibe forsøgte at hindre den svenske havtrafik mellem Nordre elv og Marstrand. I midten af juni kom yderligere 26 danske handelsskibe fra Øresund med forråd til den danske belejringsflåde.
Dette indebar også at det nordlige Bohus-amt blev stadig stærkere at forsvare. I slutningen af maj kom en konvoj af fragtskibe til Marstrand, hvor omlæsning skete til mere grundgående skibe for yderligere transport igennem Nordre elv. En del af konvojen vendte derefter tilbage til Strömstad. Den 23 maj overtog feltmarskal Carl Gustaf Rehnskiöld kommandoen over de svenske tropper i Bohus-amt, og i begyndelsen af juni blev en inspektionsrejse gennemført i landskabet. Forsvarsapparaterne skulle forbedres på flere steder, og ordre blev givet om at øge arbejdet med at tømme forrådene i Strömstad både land- og søvejen.
Göteborgeskaderns afdelingschef i Marstrand, kaptajn Erik Sjöblad, fik ordre til at fortøje eskadronens fregatter og galejer på passende måde for at kunne forsvare de begge indsejlinger til havnen. Rehnskiöld gav også ordre om at skibene skulle klargøres for sænkning i havnen.
Angrebet mod Strömstad thumb|Kort over Bohus-amt og dele af Vestsverige med planer af Göteborg, Bohus, Vänersborg og Marstrand. Udført af den tyske kartograf Johann Baptist Homann og publiceret i 1729, efter hans død. Kilde: Krigsarkivet, Stockholm.
Siden fredsforhandlingerne i Stockholm er mislykkedes, besluttede den danske kong Fredrik IV at sætte sine slagplaner i værket. I Sydnorge fandtes over 30.000 soldater, og foruden angreb nordfra mod Strömstad var en søtransport planlagt med 8.000 soldater som skulle landsættes på Hisingen. De svenske fragtskibe i Strömstad havde ikke nået at komme i gang, da den danske viceadmiral Andreas Rosenpalm spærrede vejen med en flådestyrke, blandt andet bestående af tre fregatter og fire galejer, i slutningen af juni. Efter det at Rehnskiöld, sammen med chefen for Göteborgseskadronen admiral Jonas Fredrik Örnfelt , vurderet situationen på plads og fået underrrettelse om at " denne Norska Krigsmachten, under Konungens egit samt Chronprintzens tale War ud i anmarche", blev givet ordre om at transportflåden skulle sænkes. Galejer og et mindre skib skulle forsøge om natten at snige sig ud igennem et indre farvand, men da denne også var blokeret sprængtes endeligt Göteborgseskadronens galejer Kristiania, Lovisa , Bellona og brigantinen Pollux ved Tångevigen, Tångeflo på moderne søkort, syd for Strömstad den 5 juli. Samtidigt blev skudprammene Strömstad og Gå På, bestykkede med 20 kanoner hver, og fjorten fuldtlæssede fragtskibe i Strömstads havn. Tilbageværende forråd blev åbnet, så både civilbefolkning og militær kunne tage for sig så meget de kunne, resten blev ødelagt. Straks derefter marcherede de svenske tropper, blandt andet de Grønne esdragoner , fra Strömstad sydpå mod Uddevalla. Totalt fandtes cirka 5.000 soldater i Bohus-amt under Rehnskiölds kommando, inklusive fæstningsgarnisonerne i Göteborgs byfæstning, Nya Älvsborg og Karlsten. Den 6 juli kom de første danske tropper til Strömstad, og den 8 juli var Fredrik IV med yderligere soldater på plads i den uførsvarede by.
En styrke bestående af fire skibe, og lige mange galejer, placeredes mellem Klåverön og Tjuvkil. Eftersom skibene forsøgte at hindre trafikken mellem Marstrand og Tjuvkil, og plyndrede i skærgården, blev det stadig mere tydeligt at Tordenskjolds angrebsplaner gjaldt Marstrand. Et svensk modsangreb blev gennemført natten til den 3 juli, da galejen Lucretia og brigantinerne Luren , Uppassaren og Framfuss fra Kippholmen i Nordre elvs udmunding, havde held med at snige ned langs med Hisingen, og komme forbi den danske overvågning på pistolskuds afstande uden at blive opdaget. Endeligt angrebs og blev den store galej Prins Kristian overmandet, bestykket med 9 kanoner, ved Rivö hoveder, siden skibet forgæves forsøgt at slippe ud blandt øerne. I den første uge i juli begyndte Tordenskjold at samle en angrebsstyrke mod Marstrand.
Angrebet mod Marstrand Fredag den 10 juli thumb|Marstrandsön i nutid set fra nordøst i helikopter over Koön
På eftermiddagen kunne forsvarerne på Karlsten regne til 18 danske skibe " hvaribland War en af Master giordt Blokhus" . Tordenskjold havde efterladt linieskibe og fregatter uden for Göteborg, og angrebsstyrken ved Marstrand bestod dels af skudpramme med kanoner og mørser , blandt andet den nye mørsarepram Lange Maren , dels af galejer som foruden egen besætning, havde 50 soldater hver ombord fra de efterladte linieskibe. På aftnen blev mellem 600 og 700 soldater ved Metsund landsat på den østlige side af den uførsvarade Koön , øst for Marstrand. Samtidigt landsattes 12 tung mørser på 100 respektive 200 pund, som blev slæbt over til øens vestside. Desuden blev 50 stykker håndmørsare landsat. Hvis bare den vestligste del af Koön kunne beskydes fra fæstningen. Karlstens kommandant, oberst Henrich Danckwardt, havde i en skrivelse til Rehnskiöld den 27 juni forlangt at få 400 til 500 man for at forhindre landgang på Koön, og denne syd for Marstrand liggende Klåverön. Disse soldater havde ikke nået at ankomme inden Tordenskjold angreb. Den danske taktik med landgang på den østlige side af Koön var omtrent den samme som statholderen i Norge, Ulrik Frederik Gyldenløve , benyttede sig af da han indtog Marstrand og Karlesten i juli 1677.
Lørdag den 11 juli På formiddagen blev en livlig beskydning indledt mellem det nye danske batteri på Koön, og Karlstens fæstning. Tordenskjold skriver i en senere skrivelse at den nye artilleristilling blev heftigt beskudt af de tre svenske galejer, en skudpram og tre orlogsskibe. Desuden blev danskerne fra fæstningen og de sydlige facader beskudt.
thumb|stående|Galejen Prins Fredrik av Hessen (T) og skudprammen Ge På (V) forsvarer facaden Hedvigsholm mod dansk angreb. (N) er den dumme fregat Halmstad , og (P) er en dum svensk brænder. Kilde: Det Kongelige Bibliotek, København. thumb|left|Befindtlige og planlagte befæstninger omkring Marstrand, på oversigt fra 1709. Kilde: Krigsarkivet, Stockholm.
Mellem klokken 6 og 7 på aftnen forstummede kanonilden fra facaden Hedvigsholm . Kanonbatteriet, som var placeret på en ø i havnen nær Koøen, var bestykket med fire 36-dum, to 12-dumt og to 6-dumme kanoner. Hedvigsholm havde kun tolv mands besætning under kommandoer af en underofficer. Da denne på grund af den heftige beskydning ikke mente at kunne kunne holde befæstningen, sendte han budskaber om dette til Danckwardt. Eskadronchefen Sjöblad mente at batteriet Hedvigsholm skulle " runineras", for ikke at risikere at kanonerne uskadte skulle kunne erobres og vendes mod skibene i havnen. I stiller for at forsøge at forsvare denne vigtige facade sendte Danckwardt en officer, løjtnant Breittenberg, for at førsømme kanonerne. Ved ankomsten til Hedvigsholm, så fandt Breittenberg både folk og materiel uskadte, men iværksatte alligevel sin opgave. Da danskerne bemærkede at skydningen fra Hedvigsholm er ophørt begyndte de at beskyde skibene i havnen, og havde held med at skyde sænk i den båd som førte over Hedvigsholms besætning og ammunition, syv tønder krudt, til fæstningen.
Fra protokoller som blev ført ved dette og senere afhører, får efterverdenen flere detaljer om hvordan kommandanten ræsonnerede under belejringen. Forhørsledelsen spurgte efter protokollerne om hvorfor kommandanten ikke sendte over flere folk til Hedvigsholm som var " det stærkeste og bedste Batteriet at secundere Flåttan og Staden med" , og som også havde understøttelse i skydningen af galejen Prins Fredrik av Hessen og skudprammen Gå På. Danckwardt svarede at hvis han ikke " ruinerede" Hedvigsholm, så kunne facaden for den fortsatte kamp blive det mest farlige. Han mente også at fjenden kunne vade over det smalle sund mellem Koön og Hedvigsholm, hvilken krigsrets medlemmer ikke havde samme opfattelse om.
Søndag den 12 juli thumb|left|Karlstens fæstning set fra nordøst. Detalje af dansk situationskort fra 1719. Kilde: Det Kongelige Bibliotek, København.