John Miller "Ian" McColl (født 7. juni 1927, død 25. oktober 2008) var en skotsk fodboldspiller (forsvarer) og senere -træner.

På klubplan tilbragte McColl hele sin aktive karriere, fra 1945 til 1960, hos Glasgow-storklubben Rangers F.C. Her var han med til at vinde hele syv skotske mesterskaber, fire FA Cup-titler og to udgaver af Liga Cuppen.

McColl spillede desuden 14 kampe for Skotlands landshold, som han debuterede for 15. april 1950 i en VM-kvalifikationskamp på hjemmebane mod England. Han var en del af den skotske trup til VM 1958 i Sverige, men kom dog ikke på banen i turneringen, hvor skotterne blev slået ud efter det indledende gruppespil.

Efter at have afsluttet sin aktive karriere fungerede McColl i en årrække som manager. Han var blandt andet i fem år ansvarshavende for det skotske landshold, og havde efterfølgende tre år i spidsen for engelske Sunderland.

Titler Skotsk mesterskab 1947, 1949, 1950, 1953, 1956, 1957 og 1959 med Rangers

FA Cup 1949, 1950, 1953 og 1960 med Rangers

Scottish League Cup 1947 og 1949 med Rangers

Referencer

Eksterne henvisninger

Kategori:Fodboldspillere fra Skotland Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 1958 Kategori:Fodboldspillere fra Rangers F.C. Kategori:Fodboldtrænere fra Skotland Kategori:Fodboldtrænere fra Sunderland A.F.C.