José Oscar Herrera Corominas (født 17. juni 1965 i Tala, Uruguay) er en uruguayansk tidligere fodboldspiller (forsvarer).
Herrera spillede gennem sin karriere 56 kampe og scorede fire mål for Uruguays landshold. Han debuterede for holdet 12. oktober 1988 i en venskabskamp mod Paraguay. Han var en del af den uruguayanske trup til VM 1990 i Italien, og spillede tre af landets fire kampe i turneringen, hvor holdet blev slået ud i 1/8-finalen. Han var også med til at vinde Copa América med holdet i 1995.
På klubplan spillede Herrera blandt andet for Peñarol og Montevideo Wanderers i hjemlandet, for Cagliari og Atalanta i Italien, samt for Newell's Old Boys i Argentina. Hos Peñarol var han med til at vinde to uruguayanske mesterskaber og en udgave af Copa Libertadores.
Titler Primera División Uruguaya 1985 og 1986 med Peñarol
Copa Libertadores 1987 med Peñarol
Copa América 1995 med Uruguay
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Fodboldspillere fra Uruguay Kategori:Fodboldspillere fra Cruz Azul Kategori:Fodboldspillere fra Atalanta BC Kategori:Fodboldspillere fra Cagliari Calcio Kategori:Fodboldspillere fra Newell's Old Boys Kategori:Fodboldspillere fra Club Atlético Peñarol Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 1990