Floris I (født 1030, død 28. juni 1061) var greve af Holland og Vestfriesland fra 1049 til sin død.
Floris var søn af grev Dirk III af Holland og Othelinde af Sachsen, datter af markgreve Bernhard I af Nordmark. Han efterfulgte broderen Dirk IV, som greve af Holland og Vestfriesland, da denne blev myrdet i 1049. Omkring 1050 giftede han sig med Gertrud af Sachsen, datter af Bernhard II af Sachsen og Eilika af Schweinfurt. Han underkastede sig kejser Henrik IIIs styre og reddede dermed sin fædrenearv. Floris fortsatte de traditionelle stridigheder, og den 28. juni 1061 dræbte markgreve Ekbert I af Braunschweig-Meißen ham i Nederhemert, da han rejste fra Zaltbommel. De var rivaler med hensyn til Friesland. Floris I blev begravet i Egmond, Noord-Holland.
Gertrud giftede sig på ny efter Floris død med Robert I af Flandern. 3. august 1113 døde hun i Veurne og blev begravet i St.-Walburgakirken der.
Familie og børn Floris og Gertrud fik syv børn: Albrecht (født ca. 1051), kannik i Liège. Dirk V (født ca. 1052, Vlaardingen-17. juni 1091). Pieter (født ca. 1053), kannik i Liège. Bertha (født ca. 1055-1094, Montreuil-sur-Mer), gift med Filip 1. af Frankrig i 1072. Floris (født ca. 1055), kannik i Liège. Machteld (født ca. 1057) Adela (født ca. 1061), gift med grev Baudouin I af Guines.
Stamtræ
Litteratur Abraham Jacob van der Aa: Biographisch woordenboek der Nederlanden. Deel 6. J.J. van Brederode, Haarlem 1859, S. 115–116 .
Poelman: Floris I . In: P.C. Molhuysen und P.J. Blok (Hrsg.): Nieuw Nederlandsch Biografisch Woordenboek. Deel 2. A.W. Sijthoff, Leiden 1912, Sp. 445.
Kategori:Nederlandenes historie