thumb|Den tibetanske sneleopard. thumb|Kort over det tibetanske imperium i 780-erne og 790-erne. Det tibetanske imperium (tibetansk: བོད་ ཆེན་ པོ, Wylieældre historieskrivning brugte omskrivninger af navne og begreber, der er formuleret af den amerikanske professor Turrell V. Wylie fra University of Washiston. Af hensyn til forståelse er det hensigtsmæssigt at angive disse translit i parentes: bod chen po, "Store Tibet") eksisterede fra det 7. til 9. århundrede, da Tibet blev forenet som et stort og stærkt imperium og styrede et område, der var betydeligt større end det tibetanske plateau, og som strakte sig til dele af Østasien, Centralasien og Sydasien.
Traditionel tibetansk historie beskrev hvad af en lang liste af herskere præsterede. Ekstern bekræftelse af imperiets eksistens findes fra det 7. århundrede i kinesiske historiekilder. Kinesiske historikere kaldte landet 吐蕃, hvilket idag udtales Tǔfān eller Tǔbō Fra det 7. til det 9. århundrede regerede en række kejsere over Tibet. Fra kejser Songtsen Gampos tid voksede imperiumets magt mere og mere ud over et sammensat terræn. Under kejser Ralpacan regerede det i begyndelsen af det 9. århundrede over det landområde, der strakte sig fra Tarimbækkenet til Himalaya og Bengalen og fra Pamir til hvad der nu er de kinesiske provinser Gansu og Yunnan.
Imperiets sammensatte terræn og problemerne ved transport kombineret med de nye ideer, der kom ind i imperiet som følge af udvidelsen, bidrog til at skabe interne spændinger og magtblokke, der ofte konkurrerede med herskeren i imperiets center. Således fandt for eksempel tilhængere af Bön-religionen og tilhængerne af de gamle adelige familier sig efterhånden i voksende modsætning til den nyligt introducerede buddhisme. Disse indre modsætninger førte til, at imperiet kollapsede under borgerkrigen i 840-erne.
Namri Songtsen og grundlæggelsen af dynastiet
Det magtcenter, der blev den tibetanske stat, har sin oprindelse i Taktsé-fæstningen (Wylie: Stag-rtse) i Chingba (Phying-ba) i distriktet Chonggyä (Phyongs-rgyas). Ifølge den gamle tibetanske krønike overbeviste en gruppe på dette sted Tagbu Nyazig (Stag-bu snya-gzigs) til at gøre oprør mod Gudri Zingpoje (Dgu-gri Zing-po-rje), der selv var en vasal af Zhangzhung-imperiet under Lig myi-dynastiet. Oprøret mod Zingpoje lykkedes. På dette tidspunkt var Namri Songtsen (også kendt som Namri Löntsän) leder af en klan, som underlagde sig alle sine naboklaner, den ene efter den anden. Han fik kontrol over hele området omkring, hvad der nu er Lhasa, før han blev myrdet omkring 618. Denne nye regionale stat skulle senere blive kendt som det tibetanske imperium. Namri Songtsens regering sendte to ambassadører til det kinesiske Sui-dynasti i 608 og 609, hvilket markerede Tibets indtræden på den internationale scene.Beckwith 1987, pg. 17.
Det historiske navn for det Tibetanske imperium er forskelligt fra det nuværende navn Tibet: "Den første omtale af navnet Bod, der er det sædvanlige navn for Tibet i de senere tibetanske historiske kilder, er betydningsfuldt, fordi det er brugt til at henvise til en erobret region. Med andre ord refererede den gamle navn Bod oprindeligt kun til en del af det tibetanske plateau, en del der, sammen med Rtsaṅ (Tsang, på tibetansk nu stavet Gtsaṅ), er blevet kaldt Dbus-gtsaṅ (Centrale Tibet)."Beckwith 1987, p. 16.
Styret under Songtsen Gampo (618-650) thumb|En statue af kejser Songtsen Gampo i en hule ved Yerpa. Songtsen Gampo (Srong-brtsan Sgam-po) (ca. 604 - 650) var den første store kejser, der udvidede Tibets magt ud over Lhasa og Yarlung-dalen og som traditionelt regnes for at have indført buddhisme i Tibet.
Da hans fader Namri Songtsen døde ved forgiftning (ca. 618 Beckwith 1987, s. 19–20), overtog Songtsen Gampo magten efter at have nedkæmpet et kortvarigt oprør. Songtsen Gampo viste sig at være dygtig såvel til diplomati som i kamp. Kejserens minister, Myang Mangpoje (Myang Mang-po-rje Zhang-shang), besejrede ca. år 627 Sumpa-folkene.Old Tibetan Annals, herefter OTA l. 2 Seks år senere (ca. 632-633) blev Myang Mangpoje anklaget for forræderi og henrettet.OTA l. 4-5Richardson, Hugh E. (1965). "How Old was Srong Brtsan Sgampo", Bulletin of Tibetology 2.1. s. 5–8.OTA l. 8-10 Han blev som minister efterfulgt af Gar Songtsen (mgar-srong-rtsan).
Kinesiske optegnelser nævner en udsending til Tibet i 634. Ved denne lejlighed anmodede kejseren om ægteskab med en kinesisk prinsesse, men han blev afvist. I 635-636 angreb og besejrede kejseren Tuyuhun (tibetansk: ‘A zha), som boede ved søen Koko Nor, og som kontrollerede vigtige handelsruter til Kina. Efter en militær tibetansk kampagne mod Kina i 635-636,OTA l. 607 erklærede den kinesiske kejser sig villig (men ifølge tibetanske kilder kun på grund af truslerPowers 2004, s. 168–69) til at give en kinesisk prinsesse til Songtsen Gampo.
Ca. 639, efter at Songtsen Gampo havde en tvist med sin yngre broder Tsänsong (Brtsan-srong), blev den yngre broder brændt til døde af sin egen minister Khäsreg (Mkha’s sregs) (formodentlig på hans broder kejserens anmodning).
Den kinesiske prinsesse Wencheng (tibetansk: Mung-chang Kung-co) forlod Kina i 640 for at gifte sig med Songtsen Gampos søn. Hun ankom et år senere. Dette er traditionelt anset for at være den første gang, buddhismen kom til Tibet, men det er ret usandsynligt, at buddhismen spredte sig uden for de fremmede, der opholdt sig ved hoffet.
Songtsen Gampos søster Sämakar (Sad-mar-kar) blev sendt for at gifte sig med Lig-myi-rhya, Zhangzhungs konge i det nu vestlige Tibet. Men da kongen nægtede at fuldbyrde ægteskabet, hjalp hun derefter sin broder til at besejre Lig myi-rhya og indlemme Zhangzhung i det tibetanske imperium. I 645 overvandt Songtsen Gampo kongeriget Zhangzhung.
Songtsen Gampo døde i 650. Han blev efterfulgt af sin sønnesøn, spædbarnet Trimang Lön (Khri-mang-slon). Den virkelige magt lå i ministeren Gar Songtsens hænder. Der er en vis forvirring om, hvorvidt det centrale Tibet erobrede Zhangzhung under Songtsen Gampos regering eller under regeringen Trisong Detsen (755-797 eller 804).Karmey, Samten G. (1975). "'A General Introduction to the History and Doctrines of Bon", s. 180. Memoirs of Research Department of The Toyo Bunko, No, 33. Tokyo. Tang-annalernes optegnelser synes imidlertid at placere disse begivenheder klart i Songtsen Gampos regering, for de siger, at i 634, Zhangzhung og forskellige Qiang-stammer "som helhed underkastede sig ham." Derefter gik han sammen med Zhangzhungs land for at besejre Tuyuhun, derefter overvandt han endnu to Qiang-stammer, før han truede den kinesiske region Songzhou med en meget stor hær (ifølge de tibetanske kilder 100.000 men ifølge de kinesiske kilder mere end 200.000 mand).Powers 2004, s. 168 Han sendte derefter en udsending med gaver af guld og silke til den kinesiske kejser for at bede om en kinesisk prinsesse i ægteskab og, da dette blev ham nægtet, angreb han Songzhou. Ifølge Tang-annalerne trak han sig til sidst tilbage og undskyldte sin opførsel, hvorefter kejseren gav sit samtykke.Lee 1981, s. 7–9Pelliot 1961, s. 3–4
Det er registreret i tibetansk tradition, at efter, at Songtsen Gampo døde i 650 e.Kr., angreb det kinesiske Tang-dynasti og tog kontrol over Lhasa, "men de kunne ikke opretholde deres tilstedeværelse der i det fjendtlige miljø, så de vendte efter kort tid tilbage til Kina."
Styret under Mangsong Mangtsen (650-676)
Efter at have indlemmet Tuyuhun i det tibetanske territorium døde den mægtige minister Gar Songtsen i 667.
Mellem 665-670 blev Khotan besejret af tibetanerne, og en lang række konflikter fulgte med det kinesiske Tang-dynasti. I foråret 670 angreb Tibet de resterende kinesiske territorier i det vestlige Tarim-bækken efter at have vundet i Slaget ved Dafeichuan over Tang-dynastiet. Med tropper fra Khotan erobrede de Aksu, hvorpå kineserne forlod regionen og afsluttede to årtier af kinesisk kontrol.Beckwith, Christopher I. The Tibetan Empire in Central Asia. (1987), s. 34–-36. Princeton University Press. . Således fik de kontrol over alle de kinesiske fire garnisoner i anxi i Tarim-bækkenet i 670 og holdt dem indtil 692, da kineserne endelig formåede at genvinde disse territorier.Beckwith, 36, 146.
Kejseren Mangsong Mangtsen (Trimang Löntsen' 'eller Khri-mang-slon-rtsan) giftede sig med Thrimalö (Khri-ma-lod), en kvinde, der skulle få stor betydning i tibetansk historie. Kejseren døde i vinteren 676-677, og Zhangzhung oprør fandt sted derefter. I samme år blev kejsersønnen Tridu Songtsen ((Khri 'dus-srong btsan eller Khri-'dus-srong-rtsan) født.Beckwith 1987, s. 14, 48, 50.
Styret under Tridu Songtsen (677-704) thumb|Tibets imperium i år 700.
Kejser Tridu Songtsens magt blev modvejet i nogen grad af hans moders, Thrimalös, og klanens indflydelse. (Wylie mgar; også sgar og ′gar). (Der er tegn på, at Gar nedstammede fra medlemmer af Lesser Yuezhi, et folk der oprindeligt havde talt et indo-europæisk sprog og på et tidspunkt efter det 3. århundrede f.Kr. var emigreret fra Gansu eller Tarim til Kokonur.
I 685 døde ministeren Gar Tsenye Dompu (mgar Bstan-snyas-ldom-bu) og hans broder, Gar Tridring Tsendrö (mgar Khri-‘bring-btsan brod) blev udnævnt til at afløse ham.Beckwith 1987, s. 50 I 692 tabte tibetanerne Tarim-bækkenet til kineserne. Gar Tridring Tsendrö besejrede kineserne i kamp i 696 og søgte om fred. To år senere, i 698, inviterede kejseren Tridu Songtsen Gar-klanen (som talte mere end 2.000 mennesker) til en jagtfest, hvorunder han lod dem massakrere. Gar Tridring Tsendrö begik efterfølgende selvmord, og hans tropper sluttede sig til kineserne. Dette bragte Gar-klanens indflydelse til ophør.Beckwith 1987, s. 14, 48, 50
Fra 700 indtil hans død forblev kejseren på militær kampagne i nordøst og var fraværende fra det centrale Tibet, mens hans mor Thrimalö administrerede i hans navn.Petech, Luciano (1988). "The Succession to the Tibetan Throne in 704-5." Orientalia Iosephi Tucci Memoriae Dicata, Serie Orientale Roma 41.3. s. 1080–87. I 702 afsluttede Zhou-dynastiet i Kina under kejserinde Wu Zetien og det tibetanske imperium en fredsaftale. I slutningen af det år koncentrerede den tibetanske kejsers regering sig om konsolidering af den administrative organisation khö chenpo (mkhos chen-po) i det nordøstlige Sumru-område, som havde været det Sumpa-land, der blev besejret 75 år tidligere. Sumru blev organiseret som et nyt "horn" i imperiet.
I sommeren 703 boede Tridu Songtsen i Öljak ( ‘Ol-byag) i Ling (Gling), som lå ved Yangtzes øvre områder, inden man fortsatte med en invasion af Jang ( 'Jang), som måske også har været Mosuo eller kongeriget Nanzhao. I 704 opholdt han sig kortvarigt ved Yoti Chuzang (Yo-ti Chu-bzangs) i Madrom (Rma-sgrom) ved den gule flod. Han invaderede derefter Mywa, som i det mindste delvist var Nanzhao (tibetansk Mywa, der sandsynligvis henviser til de samme mennesker eller folk, der blev henvist af kineserne som Man eller Miao)Backus (1981) s. 43–44Beckwith, C. I. "The Revolt of 755 in Tibet", s. 5 note 10. i: Weiner Studien zur Tibetologie und Buddhismuskunde. Nos. 10-11. [Ernst Steinkellner and Helmut Tauscher, eds. Proceedings of the Csoma de Kőrös Symposium Held at Velm-Vienna, Austria, 13–19 September 1981. Vols. 1-2.] Vienna, 1983.Beckwith (1987) s. 64–65 men døde under gennemførelsen af denne kampagne.
Styret under Tride Tsuktsän (704-754)