Naomi Osaka (, født 16. oktober 1997) er en professionel tennisspiller, der repræsenterer Japan. Med sejren i US Open 2018 blev hun den første japaner, der vandt en Grand Slam-turnering i single. Sejren, der blot var hendes anden i WTA-sammenhæng, opnåede hun med en finalesejr over Serena Williams på 6-2, 6-4. Med sejren opnåede hun også sin hidtil bedste placering på WTA-ranglisten som nummer 7. Ud over Grand Slam-sejren i US Open 2018 har hun også vundet Australian Open 2019 og US Open 2020. Med sejren i Australien nåede hun toppen af verdensranglisten. Med den anden titel i New York blev hun den første asiatiske spiller, der har vundet tre Grand Slam-turneringer.

Ved OL 2020 (afholdt i 2021) var det Osaka, der antændte den olympiske ild. Hun stillede desuden op i damesingle ved legene, og hun var andenseedet. Hun nåede dog kun til tredje runde, hvor hun blev besejret af tjekken Marketa Vondrousova.

Privatliv Osaka er datter af en japansk mor og en haitiansk far. Hun har i størstedelen af sit liv levet i USA.

Referencer

Eksterne henvisninger

Noami Osaka hos coretennis.net

Kategori:Tennisspillere fra Japan Kategori:Vindere af Australian Open Kategori:Vindere af US Open (tennis) Kategori:Tennisspillere ved sommer-OL 2020 Kategori:Deltagere for Japan ved sommer-OL 2020