Simon Bækgaard (født 14. oktober 1999) er en dansk professionel fodboldspiller, der spiller for Aarhus Fremad.
Klubkarriere Bækgaard startede sin karriere i Spangsbjerg IF.
Esbjerg fB I juni 2017 skrev Bækgaard under på en etårig kontraktforlængelse. Han fik sin debut for førsteholdet den 3. september 2017 i en 1. divisionskamp, da han startede inde og spillede de første 62 minutter, inden han blev erstattet af Mathias Kristensen i et 1-0-nederlag ude til Fremad Amager. Han forlængede atter sin kontrakt i oktober 2017 frem til sommeren 2021.
Han blev indlemmet i Esbjerg fB's førsteholdstrup i sommeren 2018 på permanent basis.
Den 7. november 2018 optrådte Bækgaard som indskifter mod SønderjyskE Fodbold i DBU Pokalen.
Referencer
Eksterne Henvisninger
Kategori:Midtbanespillere (fodbold) Kategori:Fodboldspillere fra Esbjerg fB Kategori:Fodboldspillere fra Danmark Kategori:Fodboldspillere fra Aarhus Fremad Kategori:Fodboldspillere fra FC Fredericia