French Open-mesterskabet i mixed double 2019 var den 107. turnering om French Open-mesterskabet i mixed double. Turneringen var en del af French Open 2019 og blev spillet i Stade Roland Garros i Paris, Frankrig i perioden 29. maj - 7. juni 2019 med deltagelse af 32 par.

Mesterskabet blev for andet år i træk vundet af Latisha Chan og Ivan Dodig efter finalesejr over Gabriela Dabrowski og Mate Pavić. Den useedede duo sikrede sig titlen ved at vinde med 6-1, 7-6(5) over det andenseedede par. Finalen var en gentagelse af finalen fra 2018, og Chan og Dodig blev dermed det første par i den åbne æra, som formåede at forsvare French Open-titlen i mixed double. Et succesfuldt titelforsvar for et makkerpar var ikke forekommet ved dette mesterskab siden 1965, hvor Margaret Court og Ken Fletcher vandt titlen for tredje år i træk, men Bob Bryan havde været den seneste spiller, der vandt mesterskabet to år i træk, da vandt titlen i 2008 (med Viktorija Azarenka) og i 2009 (med Liezel Huber). Det taiwanesisk-kroatiske vinderpar, der var useedet, tabte ikke et eneste sæt på vej til titlen og sikrede sig sejren ved at vinde over de to topseedede par i semifinalen og finalen.Roland-Garros - Chan, Dodig defend mixed crown (7. juni 2019) WTA - Chan, Dodig defend Roland Garros mixed doubles title over Dabrowski, Pavic in Open Era first (7. juni 2019) ATP Tour - Mixed Doubles Déjà Vu: Dodig/Chan Defeat Pavic/Dabrowski To Win Roland Garros (7. juni 2019)

Sejren var Latisha Chans tredje grand slam-titel i karrieren, idet hun tidligere havde vundet US Open-mesterskabet i damedouble 2017 sammen med Martina Hingis og (som nævnt) French Open-mesterskabet i mixed double 2018. Ivan Dodig vandt ligeledes sin tredje grand slam-titel, eftersom han udover de to mixed double-titler også havde vundet French Open-mesterskabet i herredouble 2015 med Marcelo Melo som makker, og det var dermed også hans tredje French Open-titel.

Gabriela Dabrowski var i finalen for tredje år i træk efter at hun i 2017 vandt titlen sammen med Rohan Bopanna, hvilket altså blev efterfulgt af to finalenederlag i 2018 og 2019. Det var første gang, at en spiller var i finalen tre år i træk, siden Katarina Srebotnik var i finalen i 2006, 2007 og 2008.

Pengepræmier

Den samlede præmiesum til spillerne i mixed double androg € 475.000 (ekskl. per diem), hvilket var en stigning på godt 3 % i forhold til året før.

ResultatPengepræmierEkskl. per diemÆndringift. 2018Pr. parTotalVindere (1) € 122.000 € 122.000 +1,7 %Finalister (1) € 61.000 € 61.000 +1,7 %Semifinalister (2) € 31.000 € 62.000 +3,3 %Kvartfinalister (4) € 17.500 € 70.000 +2,9 %Tabere i 2. runde (8) € 10.000 € 80.000 +5,3 %Tabere i 1. runde (16) € 5.000 € 80.000 +5,3 %Samlet præmiesum - € 475.000 +3,3 %

Turnering

Deltagere

Turneringen havde deltagelse af 32 par, der var fordelt på: 26 direkte kvalificerede par i form af deres placeringer på ATP's og WTA's verdensrangliste. 6 par, der havde modtaget et wildcard.

Seedede spillere

De 8 bedste par blev seedet:

SeedningRang.Sum af de to spilleres rangeringer i double pr. 27. maj 2019. Spiller Resultat 1 23 Nicole Melichar Bruno SoaresSemifinale 2 23 Gabriela Dabrowski Mate PavićFinale 3 26 Barbora Krejčíková Rajeev RamMeldte afbud 4 27 Demi Schuurs Jean-Julien RojerFørste runde 5 28 Zhang Shuai John PeersKvartfinale 6 31 Chan Hao-Ching Oliver MarachKvartfinale 7 33 Alicja Rosolska Nikola MektićKvartfinale 8 37 Anna-Lena Grönefeld Robert FarahAnden runde

Wildcards

Seks par modtog et wildcard til turneringen.

Par Resultat Manon Arcangioli Tristan LamasineFørste runde Alizé Cornet Jonathan EyssericFørste runde Amandine Hesse Benjamin BonziKvartfinale Chloé Paquet Benoît PaireMeldte afbud Pauline Parmentier Fabrice MartinFørste runde Margot Yerolymos Grégoire BarrèreFørste runde

Resultater

Se også French Open-mesterskabet i herresingle 2019 French Open-mesterskabet i damesingle 2019 French Open-mesterskabet i herredouble 2019 French Open-mesterskabet i damedouble 2019

Eksterne henvisninger French Open Noter

Kategori:French Open 2019 2019