Fredmans epistlar (da.: 'Fredmans epistler') er en samling på 82 digte sat til musik af Carl Michael Bellman (1740-95), en fremtrædende person i 1700-tallets svenske visesang. Selv om samlingen først blev udgivet i 1790, blev den til over en periode på ca. tyve år fra 1768. En samling på 65 sange uden sammenhængende tema blev udgivet 1791 som Fredmans sånger.
Epistlerne varierer meget i stil og virkning, fra pastoraler med rokokotema befolket af guder og halvguder fra den klassiske antik til klagesange over virkningerne af brændevinsdrikkeri, kroscener og åbenlyse improvisationer. Teksterne, der er baseret på scener fra det daglige liv for Bellmans samtidige i den gustavianske periode i Sverige (o. 1770-1810), beskriver et galleri af fiktive og halvfiktive figurer og begivenheder, der finder sted i Stockholm. Jean Fredman, en alkoholisk tidligere urmager, er den centrale karakter og fiktive fortæller. I epistel 23 ligger Fredman fuld i rendestenen og taler med sig selv, en såkaldt 'soliloquy'Soliloquy (fra latin solo 'til sig selv' + loquor 'jeg taler') – Se evt. Soliloquy (en) og 'soliloquy' på Wiktionary. – Epistel 23 fra Bellman.net – Kryp-In er en kro på Österlånggatan. Han kommer derefter til hægterne i kroen Kryp-In. Oscar Levertin (1862-1906) har karakteriseret scenen som "the to-be-or-not-to-be of Swedish literature" – 'svensk litteraturs at være eller ikke være'.Britten Austin, 1967, s. 61."Kring Fredmans Episel 23" fra Mimersbrunn.se har samme oplysning om monologen i epistel 23 om Shakespeares 'vara-eller-icke-vara-monolog' : "... genom ett annat av Bellmans väl beprövade stilgrepp, in media res, och där utspinner sig en monolog, av Oscar Levertin kallad den svenska motsvarigheten till Shakespeares vara-eller-icke-vara-monolog. ..." – Oscar Levertin (1862-1906): Från Gustaf III:s dagar (1896) har et afsnit "En Bellmanskarakteristik", side 41-88 – Fra Ltteraturbanken.se Ulla Winblad, der er delvis inspireret af Maria Kristina Kiellström (1744-98), er chef for de fiktive "nymfer". Hun er halvt gudinde, halvt prostitueret, en nøglefigur blandt de demimonde figurer i Fredmans epistlar.
Epistlerne er værdsat for den måde poesi og musik passer sammen. Bellman valgte ikke at komponere melodierne, men i stedet låne og tilpasse eksisterende melodier, muligvis for at udnytte humoren ved at modstille velkendte melodier med de betydninger, han gav dem. Det kan også have været beregnet til at give historisk dybde til hans arbejde; han brugte undertiden betydelig energi på at tilpasse melodien til behovet i en epistel.
Mange af epistlerne har bevaret deres kulturele betydning i Skandinavien, især i Sverige. De synges og udgives stadig: af kor som Orphei Drängar, af professionelle solosangere som Fred Åkerström og Cornelis Vreeswijk og af ensemblesangere som Sven-Bertil Taube og William Clauson. Epistlerne er oversat helt eller delvis til blandt andet tysk, fransk, engelsk, russisk, polsk, finsk, italiensk og hollandsk.
Oversigt thumb|Bellmans digteriske snilde med sangene i Fredmans epistlar er blevet sammenlignet med William Hogarths arbejde som maler, som her i Gin Lane, 1751
Bellman skrev i alt 82 sange til Fredmans epistlar, begyndende i 1768. Det overordnede tema er på overfladen drikkeri og dets virkninger, men epistlerne er meget langt fra at være drikkeviser. I stedet er de en mangfoldig samling af sange, der ofte beretter en historie. De er undertiden romantisk pastorale, nogle gange seriøse, endog sørgmodige, men altid dramatiske, fulde af liv. Sammen "tegner de i ord og musik et billede af deres tid".Britten Austin, 1967, s. 11. De er befolket af en lang række karakterer fra Bellmans tid, 1700-tallets Stockholm, men er samtidig udført i rokokostil for at opnå en romantisk eller humoristisk virkning. På den måde konfronteres tilhørerne både med en slående realisme og et klassisk billedsprog, 'classical imagery'. Inden for disse generelle temaer følger epistlerne ikke noget udpræget mønster og beretter ikke tilsammen en enkelt historie. Også deres melodier lånes fra en række kilder, ofte franske. Ordene, der er tilpasset melodierne, er ofte i parodisk kontrast til deres oprindelige temaer, hvilket sandsynligvis har haft humoristisk virkning på deres publikum i 1700-tallet.Britten Austin, 1967, s. 60–93.Hassler and Dahl, 1989, s. 15–16.Kleveland, 1984, s. 92–93. Fredmans epistlar er således ikke let at kategorisere, og kritikeren Johan Henric Kellgren udtalte, at Bellmans sange ikke havde noget forlæg og ikke kan have nogen efterfølgere.Britten Austin, 1967, s. 60. Kellgren i fortalen til udgaven fra 1790:"Företal av Johan Henric Kellgren" på Wikisource "... Olycklig den, som utan öra och röst vil dömma om dessa Arbeten; men brottslig den, som efter vanlige Reglor vågar at granska hvad ej kan jämföras, hvad som varit utan Mönster, och skall blifva utan efterfölgd. ..." (dansk resumé): '... Ulykkelig den, der uden øre og stemme vil bedømme disse værker; men kriminel den, der efter sædvanlige regler vover at undersøge, hvad der ikke kan sammenlignes, det der har været uden forlæg og som skal forblive uden efterfølgere. ...'
Bellman var en dygtig og underholdende fremfører af sangene og ledsagede sig selv på cisterOm instrumentet cister : "... også sister, cyther, zister, cittern, fra gresk κιθάρα, kithara) er et klimpreinstrument i luttfamilien. ..." – 'Cister' af Dorthe Falcon Møller i Den Store Danske og 'Cister' hos Ordnet.dk. Han brugte forskellige stemmer og efterlignede lyden af en folkemængde, for eksempel den talte indledning til Stolta stad!, epistel nr. 33. Han er usædvanlig, endog unik, blandt store digtere, fordi næsten hele hans arbejde var "udtænkt til musik". Hans præstation er blevet sammenlignet med Shakespeare, Beethoven, Mozart og Hogarth. Bellman var imidlertid ikke en stor dramatiker eller en stor klassisk komponist. Hans biograf, Paul Britten Austin (1922-2015), antyder, at sammenligningen med Hogarth er den der kommer nærmest. Bellman havde evnen til at bruge elegante klassiske referencer i komisk kontrast til den barske og usle virkelighed der følger af drikkeri og prostitution. Han gør det ved både at beklage og lovprise disse excesser med sang og opnår noget af det samme, som Hogarth opnåede med graveringer og maleri.
Kunsthistorikeren Axel Romdahl (1880-1951) beskriver Bellmans følsomhed som havde han været maler: "En usædvanlig hurtig opfattelse af både lyd og billede må have kendetegnet ham."Britten Austin, 1967, s. 125. Paul Britten Austin er enig heri og bemærker, at "Når [Bellmans] ord og musik har fortonet sig, er det det visuelle billede, der er tilbage." Jan Sjåvik kommenterer i den historiske ordbog om skandinavisk litteratur og teaterThe A to Z of Scandinavian Literature and Theater af Jan Sjåvik, 2006, 2010. (Libris ), at 'Bellmans præstation består i at tage denne ydmyge og ikke-anerkendte litterære genre [drikkevisen] og hæve den til en genre, der blev umulig at ignorere, mens der i processen blev skabt sange og karakterer, der er blevet en uundværlig del af Sveriges litterære og kulturelle arv.'
Epistlerne thumb|upright|Johan Fredrik Martin (1755-1816): akvarel ca. 1780; detalje af en scene, der minder om Ulla Winblads hjemtur fra en ø i Mälaren til Stockholm i epistel nr. 48 , "Solen glimmar blank och trind"
Mange af de 82 sange i Fredmans epistlar er stadig populære i Sverige. Deres forskellige stilarter og temaer kan illustreres med eksempler på nogle af de mest kendte sange. Epistel nr. 23, "Ach du min Moder!"Epistel 23 med ordforklaringer fra Bellman.net – I kommentaren dér henvises til kap. 15,10 i Jeremias' Bog () : "Ve mig, mor, at du fødte mig! / Jeg anklages og fordømmes af hele landet. / Jeg har hverken ydet eller modtaget lån, / men alle forbander mig. ..." er blevet beskrevet som svensk litteraturs 'at være eller ikke være'. Den fortæller i realistisk stil historien om en beruset (Fredman), der vågner i rendestenen uden for kroen Kryp-In ('Här ligger jag i rännsten och betraktar ... '). Han forbander sine forældre for at have undfanget ham 'måske på et bord' ('Ell' kanske på et bord'), mens han ser på sit iturevne tøj ('Rocken i trasor!'). Ved daggry åbner kroen, og han kommer ind og får sit første glas. Sangen slutter med en høj taksigelse til den berusedes mor og far.
I modsætning hertil er rokokoscenen i epistel nr. 28 "I går såg jag ditt barn, min Fröja"Epistel 28 med ordforklaringer fra Bellman.net – Yxsmedsgränd er en gyde i Gamla stan – Se evt også 'Lokaler och platser i Bellmans Stockholm' fra Bellman.net – 'Fröja' er frugtbarhedsgudinden i nordisk mytologi, Freja, der beretter om et forsøg på at arrestere "nymfen" Ulla Winblad, baseret på en virkelig begivenhed. Bellman kombinerer her realisme – Ulla iført en sortbroderet bul mister sit ur i en navngiven gyde (Yxsmedsgränd) i Stockholms Gamla Stan – med billeder fra klassisk mytologi, som en myrte og en henvisning til gudinden Afrodite.
En anden tone er anslået i nr. 40, "Ge rum i Bröllops-gåln din hund!" (Gør plads i bryllupssalen, din hund!Epistel 40 med ordforklaringer fra Bellman.net – 'Ge rum i Bröllopsgåln din hund!' (engl.) – ('plåt' er en mønt) Serafimerlasarettet ('Serafen') var Sveriges første sygehus, 1752.), da nogle ustyrlige soldater ved et kaotisk bryllup på en voldsom måde blander sig med musikerne og bryllupsfesten. Råb og panik ved en skorstensbrand skaber sammen med et komplekst rimmønster et humoristisk billede af den katastrofale begivenhed.Massengale, 1979, s. 112–116. Historien slutter med at den tilknyttede frivillige indsamling til Serafimerlasarettet bliver røvet, bl.a. af præsten : "...En tog en plåt, Prästen två, sen skildes de åt" ('plåt' er en mønt).
En senere epistel, nr. 48, 'Solen glimmar blank och trind'Epistel 48 med ordforklaringer fra Bellman.net, fortæller om den afslappede og fredelige bådfærd, der bringer Ulla Winblad tilbage til Stockholm over Mälaren en dejlig forårsmorgen efter en nat med svir. Mændene i båden råber til hinanden, tilsyneladende tilfældigt, men hver detalje bidrager til at skabe et pastoralt billede: "Solen glimmar blank och trind / Vattnet likt en spegel / Småningom upblåser vind / I de fallna segel ..." Sangen er "en af Bellmans største" og skaber "et uforligneligt panorama af det attende århundrede i Stockholm, som møder os i Martins billede".
Epistel nr. 71, "Ulla! min Ulla! säj får jag dig bjuda"'glimma' hos SAOB – Epistel 71 med ordforklaringer fra Bellman.net – Undertekst: "Til Ulla i fenstret på Fiskartorpet, Middagstiden,en Sommardag. - P a s t o r a l - Dedic. til Herr Assessor LUNDSTRÖM"'-, er en anden af de mest elskede pastorale epistler, og melodien kan være af Bellman selv. Den beretter om hvordan Fredman en sommerdag sidder på hesteryg uden for Ullas vindue på værtshuset Fiskartorpet og inviterer hende til at spise med sig: "Ulla! min Ulla! säj får jag dig bjuda / Rödaste Smultron i Mjölk och Vin? ...", '... rødeste skovjordbær i mælk og vin'.Britten Austin, 1967, s. 155–156.
Den følgende epistel, nr. 72, "Glimmande nymf" (skinnende, strålende nymfeEpistel 72 med ordforklaringer fra Bellman.net. – Undertekst: 'Lemnad vid Cajsa Lisas Säng, sent om en afton.'), er et natstykke, der er sat til en melodi i andante fra en fransk opéra comique. Det beskriver i erotisk detalje "nymfen" sovende i sin seng. For at skabe den ønskede stemning af stigende spænding skaber Bellman en regnbue – efter solnedgang – og Paul Britten Austin bemærker, at publikum "end ikke bemærker det".Massengale, 1979, s. 100.
Epistel nr. 80, "Liksom en Herdinna, högtids klädd" (Som en hyrdinde, festklædtEpistel 80 – Undertekst: 'Angående Ulla Winblads Lustresa til Första Torpet, utom Kattrumps Tullen. P a s t o r a l Dedic. til Kongl. Secreteraren KELLGREN.'), en pastorale, der næsten parafraserer Nicolas Boileau-Despréauxs franske vejledning til opførelse af pastorale vers. Epistel 80 indleder med: Liksom en Herdinna, högtids klädd, Vid Källan en Juni dag,