Jorge Fernando Seré Dulcini (født 9. juli 1961 i Montevideo, Uruguay) er en uruguayansk tidligere fodboldspiller (målmand).
Seré spillede størstedelen af sin karriere i hjemlandet, hvor han primært repræsenterede Montevideo-storklubberne Danubio og Nacional. Han vandt en lang række titler med Nacional, blandt andet det uruguayanske mesterskab og Copa Libertadores. Han tilbragte også et enkelt år i Brasilien hos Coritiba.
For Uruguays landshold spillede Seré fire kampe i perioden 1987-1989. Han deltog ved to udgaver af Copa América, heriblandt 1987-udgaven, som uruguayanerne vandt efter finalesejr over Chile.
Titler Primera División Uruguaya 1992 med Nacional
Copa Libertadores 1988 med Nacional
Intercontinental Cup 1988 med Nacional
Recopa Sudamericana 1989 med Nacional
Copa Interamericana 1989 med Nacional
Copa América 1987 med Uruguay
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Fodboldspillere fra Uruguay Kategori:Personer fra Montevideo