João Félix Sequeira (født 10. november 1999) er en portugisisk professionel fodboldspiller, der spiller som offensiv midtbanespiller for Saudi Pro League-klubben Al-Nassr og Portugals landshold.

Klubkarriere På ungdomsniveau repræsenterede Félix i en lang årrække FC Porto, men blev i 2014 sorteret fra i holdets akademisystem. Han kom året efter til ærkerivalerne Benfica, der også blev hans første klub som seniorspiller.

Félix blev en del af Benficas førsteholdstrup allerede som 18-årig, i sæsonen 2018-19. Hans første år som seniorspiller blev en stor succes. Han imponerede stort i den hjemlige liga, og markerede sig også i UEFA Europa League-turneringen, hvor han scorede et hattrick i Benficas kvartfinale mod Eintracht Frankfurt. Han endte med at score 15 mål i 21 Primeira Liga-kampe i sin første sæson hos Benfica.

I juli 2019 blev Félix solgt til den spanske La Liga-klub Atlético Madrid for en pris på 126 millioner euro, en pris der på daværende tidspunkt gjorde ham til historiens fjerdedyreste fodboldspiller.

Landshold Félix debuterede for det portugisiske landshold 5. juni 2019 i et UEFA Nations League-opgør mod Schweiz. Inden da havde han repræsenteret flere af landets ungdomslandshold, heriblandt U21-holdet.

Referencer

Eksterne henvisninger

Kategori:Fodboldspillere fra Portugal Kategori:Fodboldlandsholdsspillere fra Portugal Kategori:Fodboldspillere fra S.L. Benfica Kategori:Fodboldspillere fra Atlético Madrid Kategori:Fodboldspillere fra Chelsea F.C. Kategori:Fodboldspillere fra FC Barcelona Kategori:Fodboldspillere fra Al-Nassr FC Kategori:Deltagere ved det europæiske mesterskab i fodbold 2020 Kategori:Deltagere ved det europæiske mesterskab i fodbold 2024 Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2022 Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2026