Virgilio Maroso (26. juni 1925 - 4. maj 1949) var en italiensk fodboldspiller (forsvarer).
Maroso tilbragte hele sin karriere i hjemlandet, hvor han repræsenterede Torino og Alessandria. Han vandt fem italienske mesterskaber med Torino i perioden 1943-1949. Han spillede desuden syv kampe for det italienske landshold.
Maroso omkom i flyulykken i Superga 4. maj 1949, hvor næsten hele Torino FC's hold blev udslettet. Holdet var på vej hjem fra en opvisningskamp i Lissabon mod Benfica, da klubbens fly styrtede ned ved Basilica di Superga-kirken i udkanten af Torino. Alle 31 ombordværende omkom.
Titler Serie A 1943, 1946, 1947, 1948 og 1949 med Torino
Coppa Italia 1943 med Torino
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Fodboldspillere fra Italien Kategori:Omkomne ved flyulykker