thumb| Jerseys administrative område Jerseys historie er nært knyttet til de øvrige kanaløer og dens beliggenhed mellem de to store europæiske magter; Storbritannien og Frankrig.
Jersey repræsenterer de sidste rester af det middelalderlige hertugdømme Normandiet, der blev påvirket af både England og Frankrig. Jersey ligger i Mont Saint-Michel-bugten og er den største af Kanaløerne. Øen har haft selvstyre siden splittelsen af hertugdømmet Normandiet i 1204.
Oldtid thumb| La Pouquelaye de Faldouet blev bygget på Jerseys østkyst med udsigt over til Cotentin-halvøen. De tidligste spor på menneskelig aktivitet på Jersey dateres til omkring 250.000 år siden (før Jersey blev en ø), da grupper af nomadiske jægere brugte hulerne på La Cotte de St Brelade som grundlag for at jage mammut og uldhåret næsehorn.
Stigende havniveauer resulterede i, at Jersey har været en ø i ca. 6.000 år, og ved dens nuværende ekstremer måler den 10 mil øst mod vest og seks mil nord mod syd. Indgraveringer fra Istiden er blevet dateret til mindst år 12.000 før Kristi fødsel beviser okkupering af området af Homo sapiens.
Der findes også beviser for bosatte samfund i den neolithiske periode, som er præget af opførelsen af de rituelle gravsteder, dysser. Antallet, størrelsen og synlige placeringer af disse megalitiske monumenter (især La Hougue Bie) har antydet social organisation over et bredt område, herunder omkringliggende kyster, var påkrævet til opførelsen. Arkæologiske beviser viser også, at handelsforbindelser med Bretagne og Englands sydkyst eksisterede i løbet af denne tid.
Skattefund Bevis for beboelse og rigdom er blevet opdaget i form af flere skattefund. I 1889, under opførelsen af et hus i Saint Helier, blev der fundet en guldtorque af irsk oprindelse på 746 gram. Et bronzealderfund bestående af 110 redskaber, hovedsageligt spyd og sværd, blev opdaget i Saint Lawrence i 1976 - sandsynligvis en smeds lager. Fund af mønter blev opdaget ved La Marquanderie i Saint Brelade, Le Câtel i Trinity og Le Câtillon i Grouville (1957).Balleine's History of Jersey, Marguerite Syvret and Joan Stevens (1998)
To metaldetektører meddelte i juni 2012, at de havde afdækket, hvad der kunne være Europas største skattefund af keltiske mønter fra jernalderen: 70.000 romerske og keltiske mønter. Fundet antages at have tilhørt en Curiosolitae-stamme, der flygtede fra Julius Caesars hærer omkring 50 til 60 f.Kr.
I oktober 2012 rapporterede en anden metaldetektør et fund fra den tidlige bronzealder, Trinity Hoard.
Gallo-romerske og tidlige middelalder Selv om Jersey var en del af den romerske verden, er der mangel på spor der kan give en bedre forståelse af øen i den gallo-romerske og tidlige middelalder. Den overlevering, at øen blev kaldt Caesarea af romerne, synes ikke at have noget faktuelt grundlag. Det romerske navn på Kanaløerne var I. Lenuri (Lenur-øerne)og blev besat af briterne under deres migration til Bretagne (5.-6. århundrede).
Forskellige helgener som kelternes Samson af Dol og Branwalator (Brelade) var aktive i regionen. Overleveringen siger, at Saint Helier fra Tongeren i det moderne Belgien var den første til at føre kristendommen til øen i det 6. århundrede. En del af murene af Fishermen's Chapel mure stammer fra denne periode, og Karl den Store sendte sin udsending til øen (på det tidspunkt kaldet Angia, også stavet Agna) i 803. Et kapel bygget omkring 911, udgør nu en del af kirken St. Clement skib.
Normannerne Øen tog navnet Jersey som følge af vikingaktivitet i området mellem det 9. og 10. århundrede. Kanaløerne forblev politisk knyttet til Bretagne indtil 933, da William Longsword, hertug af Normandiet indtog Cotentin og øerne og føjede dem til hans domæne; i 1066 besejrede Vilhelm Erobreren af Normandiet Harold Godvinson i Hastings for at blive Englands konge. Vilhelm fortsatte med at styre sine franske besiddelser som en separat enhed, da han var skyldig som hertug til kongen af Frankrig.
Ifølge dokumenter fra den normanske finansamt, blev Jersey i 1180 inddelt, af administrative grunde, i tre ministeria de Gorroic, de Groceio og de Crapau Doit (hvert ministeria indeholdte måske tre sogne).På dette tidspunkt blev der bygget eller udvidet kirker, hvor de fleste sognekirker på øen blev bygget/ombygget i normannisk stil (valgt af abbediet eller prioren for hver kirke).
Øerne forblev en del af hertugdømmet Normandiet indtil 1204, da kong Filip 2. Augustus af Frankrig erobrede hertugdømmet fra kong Johan uden Land; takket være Pierre de Préaux, der besluttede at støtte kong Johan, blev øerne i den engelske konges personlige besiddelse og blev beskrevet som værende er Peculiar of the Crown. De såkaldte Constitutions of King John regnes som værende fundamentet for det moderne selvstyre.
Feudalisme thumb| Mont Orgueil dominerer den lille havn i Gorey og vogter Jersey mod angreb fra den franske kyst overfor. Fra 1204 ophørte Kanaløerne med at være et fredeligt bagvand og blev et potentielt brændpunkt på den internationale scene mellem England og Frankrig. I Paris-traktaten (1259) opgav Kongen af Frankrig krav på Kanaløerne. Kravet var baseret på hans stilling som feudalherre over Hertugen af Normandiet. Kongen af England opgav kravet på fastlandet Normandiet og udnævnte en bestyrer (Warden), en stilling, der nu betegnes som guvernørløjtnant af Jersey og en fogd til at styre i hans sted. Kanaløerne blev aldrig absorberet i kongeriget England. Men kirkerne i Jersey blev underlagt yderligere 300 års kontrol af bispedømmet i Coutances.
De eksisterende normaniske skikke og love fortsatte med den undtagelse af, at den øverste instans for retssystemet var kongen af England i stedet for hertugen af Normandiet. Der var intet forsøg på at indføre engelsk lov. Loven blev udøvet gennem 12 politikredse, betjente (connétable) og en foged (Baillé). Disse titler har forskellige betydninger og pligter i forhold til dem i England.
Mont Orgueil slot blev bygget på dette i denne tid for at fungere som en kongelig fæstning og militærbase. Dette var nødvendigt, da øen havde få forsvarsmuligheder og tidligere blev presset af en flåde under befaling af den franske landsforviste Eustache le Moine, som arbejdede sammen med den engelske konge, indtil han skiftede side og plyndrede Kanaløerne på den franske konges kommando. En "warden" blev udnævnt til at repræsentere kongen på øen, denne titel kaldes undertiden "Captain", som senere blev "Governor" på øen. Pligterne var primært militære anliggender, men med magt til at udpege en foged som typisk var en øboer. Enhver undertrykkelse fra en foged eller en warden skulle løses lokalt, og hvis dette fejlede kunne kongen indsætte kommissionærer til at rapportere om stridighederne.
I løbet af hundredeårskrigen blev øen angrebet mange gange,Including twice in the 1338-39 Channel campaign hvilket resulterede i den formelle oprettelse af ømilitsen i 1337, som var obligatorisk i de næste 600 år for alle mænd i den miliære alder. I marts 1338 landsatte en fransk styrke på Jersey, der havde til hensigt at erobre øen.Watts (2007), pp. 8-17 Selvom øen blev overrendt af franskmænd, forblev Mont Orgueil i engelske hænder.Ford (2004), pp. 18–25 Franskmændene forblev indtil september, hvor de sejlede ud for at erobre Guernsey, Alderney og Sark. I 1339 vendte franskmændene tilbage, angiveligt med 8.000 mænd i 17 genovesiske galejere og 35 franske skibe. Det slog dog igen fejl at erobre slottetFord (2004), p. 22
Den sorte død ankom til øen i 1348 og hærgede befolkningen. Ændringen i England til skriftsproget "engelsk" blev ikke optaget i Jersey, hvor normannisk-fransk fortsatte indtil det 20. århundrede. I juli 1373 overtog Bertrand du Guesclin Jersey og belejrede Mont Orgueil. Hans tropper lykkedes med at bryde de ydre forsvar og tvang garnisonen tilbage til borgtårnet. Garnisonen blev enige om, at de ville overgive sig, hvis de ikke blev reddet inden Mikkelsdag og du Guesclin sejlede tilbage til Bretagne og efterlod en lille styrke til at opretholde belejringen. En engelsk flåde ankom i tide.Ford (2004), p. 23 1.000 franske soldater, ledet af kastilianeren Pero Nino, invaderede øen den 7. oktober 1406. De gik i land ved St. Aubin's Bay og besejrede de 3.000 forsvarer, men fejlede i at erobre øen
Udbredelsen af kendskabet til Jeanne d'Arc inspirerede Frankrig til at smide englænderne ud fra det franske fastland, med undtagelse af Calais. Dette satte Jersey tilbage i frontlinjen mellem England og Frankrig. Franskmændene lykkedes ikke at erobre Jersey i løbet af Hundredeårskrigen, men ved at udnytte splittelsen i England under Rosenkrigene erobrede de Mont Orgueil i sommeren 1461, angiveligt som en del af en hemmelighed aftale mellem Margaret af Anjou og Pierre de Brézé at få fransk støtte til Lancasternes sag. Øen blev holdt af franskmændene indtil 1468, da de yorkiske styrker og lokale militser kunne generobre slottet.Watts (2004), pp. 16–17
Øboerne på Jersey var, i flere århundrede, i stand til at forhandle retten til at bevare privilegier og forbedre visse fordele, såsom handelsrettigheder, fra kongen, grundet øens strategiske placering for den engelske Krone.
Reformation til borgerkrig I løbet af det 16. århundrede adopterede øboerne den protestantiske religion, som resultat af idéer om reformation samt splittelsen med den katolske tro af Henrik 8. af Englang, og i 1569 rykkede kirkerne under ledelse af bispedømmet i Winchester. Calvinisme i Jersey betød, at livet blev meget usentimental. Loven blev strengt håndhævet, straffen for gerningsmænd var alvorlig, men uddannelsen blev forbedret.
Ekskommunikationen af Elizabeth 1. af paven øgede den militære trussel mod øen, og den stigende brug af krudt og skydevåben på slagmarken betød, at fæstningerne på øen skulle tilpasses. En ny fæstning blev bygget for at forsvare St Aubins Bay, det nye Elizabeth Castle blev opkaldt efter dronningen af Sir Walter Raleigh, da han var guvernør. Ømilitsen blev omorganiseret baseret på øens sogne, og hver sogn havde to kanoner, der sædvanligvis var opbevaret i kirken - en af St. Peter-kanonerne kan stadig ses på bunden af Beaumont Hill. thumb|250x250px| Dette kort over Jersey, udgivet i 1639, viser indvendige detaljer som Le Mont ès Pendus (galgebakken, nu kaldet Westmount). Ved første øjekast ser kystlinjen vildt unøjagtigt ud, men hvis billedet drejes lidt med uret, bliver formen meget tættere på det, der er kendt i dag. En af de gunstige handelsaftaler med England var retten til at importere uld (England havde brug for et eksportmarked, men var i krig med det meste af Europa). Produktionen af strikvarer på øen nåede en sådan skala, at det truede øens evne til at producere sin egen mad, så der blev vedtaget love, der regulerede hvem der kunne strikke med hvem og hvornår. Navnet "Jersey" blev synonymt med en sweater, viser hanbdelsaftalens betydning. Øboerne blev også involveret i Newfoundlands fiskeri på dette tidspunkt. Bådene forlod øen i februar/marts efter en gudstjenste i St Brelades kirke, og de vendte ikke tilbage igen før til september/oktober. Kolonier fra Jersey blev etableret i Newfoundland.
Borgerkrig, interregnum og restaurering I 1640'erne blev England, Irland og Skotland kastet i krig. Borgerkrigen delte også Jersey, og mens øboernes sympati lå hos Parlamentet, holdt de Carterets (se Sir George Carteret og Sir Philippe de Carteret II) øen for kongen.