Danmarks ambassade i Beijing er Danmarks diplomatiske repræsentation i Folkerepublikken Kina. Ambassaden er beliggende på 1 Dong Wu Jie, San li Tun, i Chaoyang-distriktet i Beijing.
Danmark anerkendte Folkerepublikken Kina den 9. januar 1950, og diplomatiske forbindelser mellem Danmark og Folkerepublikken Kina blev oprettet den 11. maj 1950. Danmark var det første vestlige land, der anerkendte Folkerepublikken Kina. Den nuværende ambassadebygning blev færdig i juni 1974 og er designet af den berømte danske arkitekt, Gehrdt Bornebusch. Den indeholder ambassadørens bolig samt kontorer for de mere end 60 ansatte beliggende i ambassaden.
Den Kongelige Danske Ambassade i Beijing er den største danske diplomatiske mission i verden med mere end 60 ansatte. Ambassadens primære opgaver er:
At sikre, at de dansk-kinesiske diplomatiske forbindelser opretholdes og optimeres. At yde bistand til at optimere Danmarks kommercielle interesser i Kina (se Trade Council). At øge bevidstheden om dansk kultur samt sikre, at de uddannelses- og karrieremuligheder, som Danmark giver, formidles til den kinesiske befolkning (se Public Diplomacy events). At yde visum og konsulære tjenester for kinesiske borgere samt yde hurtig og effektiv bistand til danskere i Kina.
Trade Council Fremmelsen af danske kommercielle interesser i Kina sker gennem ambassadens handelsråd (Trade Council). Handelsrådets opgave er at styrke den danske eksportindsats og fremme investeringsaktiviteter mellem Danmark og Kina. Handelsrådet bistår virksomheder med alt fra strategisk planlægning til juridisk rådgivning, markedsundersøgelser, besøgsprogrammer og offentlige anliggender og fungerer som virksomheders bro mellem Danmark og Kina.
Offentlige begivenheder For at kunne formidle dansk kultur til Kina og for at gøre opmærksom på muligheder, som Danmark giver til kinesiske borgere i forbindelse med uddannelse og karrierer, afholder den danske ambassade forskellige offentlige begivenheder. Eksempler på disse åbne begivenheder er Open Denmark Day, hvor mere end 3.800 kinesiske borgere og journalister blev inviteret til ambassaden for at opleve forskellige sider af dansk kultur, et Climate Race, et cykelløb gennem Beijing for at promovere den danske cykel- og bæredygtighedskultur. Climate Race og Open Denmark Day har begge været nomineret til en PR Asia-pris.
Liste over danske ambassadører til Kina
1912-1920: Preben F. Ahlefeldt-Laurvig 1921-1923: Janus F. Øiesen 1924-1932: Henrik Kauffmann 1932-1939: Oscar O'Neill Oxholm (diplomat) 1940-1946: Hialmar Collin 1946-1953: Alex Mørch 1953-1959: Aage Gregersen 1959-1962: Hans Bertelsen 1962-1965: Anker Svart 1965-1968: Troels Oldenburg 1968-1972: Jørn Stenbæk Hansen 1972-1976: Janus A.W. Paludan 1976-1980: Kjeld Vilhelm Mortensen 1980-1983: Rudolph A. Thorning Petersen 1983-1986: Flemming Hedegaard 1986-1991: Arne Belling 1991-1994: William Friis-Møller 1995-2001: Christopher Bo Bramsen 2001-2004: Ole Lønsmann Poulsen 2004-2007: Laurids Mikaelsen 2007-2010: Jeppe Tranholm-Mikkelsen 2010-2015: Friis Arne Petersen 2015-2020: Anders Carsten Damsgaard 2020-2024: Thomas Østrup Møller 2024-nu: Michael Starbæk Christensen
Andre danske repræsentationer i Kina og Taiwan
Det Kongelige Generalkonsulat i Guangzhou Det Kongelige Generalkonsulat i Shanghai Innovationscenter Danmark i Shanghai Danmarks Handelsråd i Taipei
Se også
Kongeriget Danmarks ambassader
Referencer
Beijing Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg i Beijing Kategori:Etableret i 1974