Broholmskatten eller Broholm skattefund er et stort depotfund af guld fra germansk jernalder, der blev fundet på en mark ved herregården Broholm på Fyn i 1833.Skatte af guld og sølv. Nationalmuseet. Hentet 6/2-2020Danefæ: Skatte fra den danske muld. Nationalmuseet Gyldendal. s. 115-116. . Hentet 24/1-2020

Fundet bestod af adskillige arm- og fingerringe, tre store halsringe, ni brakteater, sværddele, guldbarrer og to romerske solidi: i alt 71 guldgenstande,Møde med fortiden på Broholm Slot. Jyllands-Posten. Hentet 6/2-2020 der vejede sammenlagt over 4,5 kg. Det er det største guldfund fra Danmark fra jernalderen efter guldhornene.Forhistoriens penge og de første mønter i Danmark . Nationalbanken. S. 84. Hentet 6/2-2020 Fundet er dateret til begyndelsen af 500-tallet på baggrund af de to romerske mønter, der blev slået under Valentinian 3. (425-455) og Zeno (474-491).Axboe, Morten: Die Goldbrakteaten der Völkerwanderungszeit - Herstellungsprobleme und Chronologie. De Gruyter (2004). . s. 252

Der er muligvis tale om to fund af genstande, som har tilhørt en mand (bl.a. sværddele og armringe) og en kvinde (brakteater og fingerringe). Skatten skal ses i sammenhæng med det store rigdomscenter, der befandt sig i Gudme i jernalderen. Her er der fundet en lang række genstande i ædelmetal.

Skatten blev fundet under pløjning af marken Enemærket ved Lundeborg.Skatten i jorden Lars-Henrik Olsen (2009) . s. 118 Broholms arving Niels Frederik Bernhard Sehested oplevede fundet. Det vakte hans interesse for arkæologi. Han indsamlede siden over 70.000 flintredskaber, som er udstillet på Broholm og varetages af Svendborg Museum.Arkæologien rundt: Broholm. DK4. Hentet 6/2-2020Oldsagssamlingen på Broholm . Svendborg Museum. Hentet 6/2-2020

Broholmskatten er udstillet på Nationalmuseet i København.

Se også Gudme jernalderfund Møntfund fra Danmark

Referencer

Litteratur

Kategori:Arkæologiske fund fra Danmark Kategori:Oldsager fra skandinavisk jernalder Kategori:Depotfund Kategori:Genstande i Nationalmuseet Kategori:Genstande i guld