Prag (tjekkisk: Praha) er hovedstaden og den største by i Tjekkiet med placering på bredden af floden Moldau (Vltava), hvor denne slår nogle skarpe sving. Byen har indbyggere.
Prags borg blev grundlagt i det 9. århundrede, og omkring denne opstod der et samfund, der hurtigt udviklede sig til byen Prag. Som et vigtigt handelsknudepunkt blev byen tidligt et mødested for kulturer, og den udviklede sig til en betydelig europæisk kulturby. Prag blomstrede ikke mindst i det 14. og det 16. århundrede, hvor byen var hovedstad i det tysk-romerske rige. Især byens midte har været udsat for skiftende kulturelle påvirkninger, der blandt andet har efterladt en usædvanlig række af bevaringsværdige bygningsværker opført i varierende arkitektoniske stilarter. Dette forhold har givet byen en plads på UNESCOs Verdensarvsliste fra 1992.
Blandt Prags bemærkelsesværdige seværdigheder ud over borgen kan nævnes Karlsuniversitetet, der blev grundlagt i 1348, Karlsbroen, flere kirker og torvet i Staré Město, den gamle bydel. Byen har et stort og varieret kulturliv, der inkluderer det verdenskendte teaterkompagni, Laterna magika, den årlige musikfestival "Prager-foråret" samt minder om byens kendte forfatter Franz Kafka. Verdens næststørste stadion, Strahov-stadion, anvendes ikke længere til idrætsbegivenheder, men til koncerter med store internationale musiknavne.
Historie
Området ved bredden af Moldau, hvor Prag nu ligger, har været beboet siden ældste stenalder. Mange rejsende har passeret området på vejen mellem nord og syd, og det første kendte folkeslag, der bosatte sig her, var en keltisk stamme kaldet boier. Fra denne stamme kommer navnet Bøhmen. Boierne blev delvist fortrængt af germanere, og i det 6. århundrede kom også vestslaver til. Et par århundreder senere fulgte så en tjekkisk-slavisk stamme, der med Čech ifølge legenden grundlagde den tjekkiske nation.
En anden legende fortæller, at en prinsesse Libuše gift med bonden Přemysl grundlagde et kongeligt dynasti på slot Libusin. Prinsessen skulle have været synsk og spåede på den baggrund byen Prags blomstring. Arkæologiske undersøgelser har fundet beviser for et slot på flodens højre side fra det 9. århundrede. I den periode kom den første bøhmiske hersker, som historikerne er sikre på, Bořivoj 1., til magten, og han flyttede sit sæde til det sted, der senere er blevet kendt som Prags borg. Stedet har siden været hjemsted for de fleste tjekkiske regenter.
I det 10. århundrede var området omkring Prags borg kendt som et vigtigt handelsknudepunkt, og i 973 blev borgen centrum for et bispedømme i Bøhmen. Kong Vladislav 1. blev i 1158 konge af Bøhmen, og under hans regering blev en række klostre og kirker opført sammen med den første bro over Moldau. Ottokar 1., konge fra 1212, var tæt knyttet til den tyske Frederik 2., og i hans regeringstid blev tyske håndværkere og købmænd inviteret til at bosætte sig i Bøhmen og Mähren. Den tyske befolkningsgruppe skulle senere blive en markant politisk og kulturel faktor i Prag.
thumb|left|Hradčany med Karlsbroen i forgrunden. Der var i det 13. århundrede efterhånden tre byer omkring borgen: Malá Strana, Hradčany og Staré Město. Med den øgede befolkning voksede de sammen til én samlet by, Prag, og i det 14. århundrede oplevede den en blomstringsperiode under Karl 4. Han udvirkede, at bispedømmet blev hævet til ærkebispedømme, og han grundlagde det nordlige og østlige Europas første universitet, Karlsuniversitetet i 1344 samt bydelen Nové Město og ikke mindst Karlsbroen som afløser for den første bro. Karl blev kronet som kejser af det tysk-romerske rige i 1355 og gjorde Prag til rigets hovedstad.
Tiden omkring 1400 var præget af religiøse reformationstanker, og rektor ved Prags Universitet, Jan Hus, var en af fortalerne herfor. Henrettelsen af Hus i 1415 gav ufred og borgerkrig og mundede ud i slaget ved Vítkov i 1420, hvor general Jan Žižka som anfører for hussitterne gav store problemer for katolikkerne. Efter Žižkas død blev hussitterne imidlertid splittet, og katolikkerne kunne igen overtage magten.
Den næste gyldne periode i Prags historie indtraf, da Rudolf 2. blev tysk-romersk kejser i 1576. Hans hof tiltrak en række kunstnere og videnskabsmænd fra det meste af Europa, heriblandt Tycho Brahe og Johannes Kepler. Han var samtidig åben for andre religiøse retninger og udstedte et dekret om religiøs frihed. En sådan frihed var enestående for tiden og trak en række tyske protestanter til byen.
thumb|Udsmidningen af katolikker fra rådhuset i 1618. Freden mellem de religiøse grupperinger holdt imidlertid ikke så længe, og da protestanterne i 1618 kastede byens katolske ledere ud af rådhusets vinduer, blev det indledningen til trediveårskrigen. I forbindelse hermed flyttede kejser Ferdinand 2. sit hof til Wien, og Prag oplevede i forbindelse med krigshandlingerne en nedgangsperiode, der også reducerede byens befolkning til en tredjedel.
I mange år havde jøder haft deres plads i byen, men det jødiske samfunds gyldne periode var det 17. århundrede, hvor befolkningsgruppen udgjorde henved 30 % af byens samlede befolkning. I midten af det 18. århundrede blev jøderne lagt for had og udvist på grund af påstået samarbejde med den preussiske fjende. Udvisningen blev dog ophævet igen, men jødernes andel af Prags befolkning nåede aldrig igen samme størrelse.
En storbrand havde hærget Prag i 1689, og den gav anledning til en fornyelse af byen. I det 18. århundrede oplevede byen endnu en økonomisk fremgangsperiode. Denne satte sig markante spor i byens udseende, da der blev opført en række paladser, kirker og parker i barokstil.
Den industrielle revolution mærkedes tydeligt i Prag i det 19. århundrede, da byen havde en god placering i forhold til forsyninger af kul og jern. Samtidig fik nationalismen vind i sejlene på det kulturelle og politiske plan. En bevægelse for tjekkisk selvstændighed fik betydelig gennemslagskraft, og i 1861 var der tjekkisk flertal i byrådet.
Efter Østrig-Ungarns nederlag i 1. verdenskrig blev Tjekkoslovakiet en selvstændig nation, der valgte Prag som hovedstad. Byen var i mellemkrigstiden en storby med 850.000 indbyggere i 1930 og en kulturelt betydningsfuld by i Europa.
thumb|Prags byvåben fra 1964-1991.
Den nazityske besættelse betød forfølgelse af både jøder og intellektuelle. Dele af byen blev ødelagt af allierede bombninger, og ved krigens afslutning blev byen og landet en del af den sovjetiske interessesfære. Prag var igen Tjekkoslovakiets hovedstad, og et kup i 1948 bragte kommunisterne til magten.
De intellektuelle i Prag led under det totalitære regime, og en modstand mod regimet blev opbygget, ikke mindst af forfattere. Det kom til en kortvarig opblødning i den stramme styring af landet og byen med foråret i Prag i 1968. Den blev imidlertid slået ned af Sovjetunionen og resten af Warszawapagten, der besatte byen og landet i august samme år og genindførte den stærkt Moskva-styrede ledelse af landet.
I 1989 faldt kommunismen i Østeuropa, og i Prag opstod fløjlsrevolutionen, hvorunder byens og landets befolkning befriede sig selv fra de kommunistiske magthavere. I 1993 deltes landet, og Prag blev nu hovedstad i det nye Tjekkiet.
Geografi Prag ligger i det vestlige Tjekkiet (det gamle landskab Bøhmen) på Moldaus bred og ligger lige som en stor del af det øvrige Bøhmen på en lav højslette, der med et overfladelag af löss er meget frugtbar. Byens centrum er beliggende i en højde på omkring 180 m over havet ved flodbredden, stigende op til 381 m på Det Hvide Bjerg (Bílá hora).
Moldau er en biflod til Elben og flyder fra syd og slår lige efter Karlsbroen en skarp kurve mod øst for ret kort efter at vende 180 grader og gå mod vest et lille stykke, inden den genfinder sin retning mod nord igen. De centrale dele af byen er beliggende lige op til Moldaus bred, men efterhånden som byen er vokset, er nye bydele opført først i de tilstødende dale og senere på højsletten i nærheden af centrum.
Floden falder omkring 15 meter under sit løb gennem Prag, og dens dybde er op til 10,5 m. Der er 7 småøer i floden.
Klima Byen har tempereret fastlandsklima, men med relativ kort afstand til Atlanterhavet er den karakteriseret ved et trods alt ret mildt klima. Middeltemperaturen på årsbasis er 8 °C med udsving fra -17 °C til 35 °C. Der falder mest nedbør i sommerhalvåret med 77 mm på en måned som det statistisk set højeste, mens der i den tørreste måned blot falder 23 mm nedbør.
Demografi
+ Befolkningstallets udvikling i perioden 1230–20071230137016001804183718501880190019251950198019912007 4.000 40.000 60.000 90.000 105.500 118.000 162.000 201.600 718.300 931.5001.182.8001.214.1741.204.897
Tallene fra 1230 medregner kun Staré Město. Tallene fra 1370 og 1600 omfatter Staré Město, Nové Město, Malá Strana og Hradčany (den indre by).
I det 19. århundrede var en af følgerne af den industrielle revolution i lighed med andre steder i Europa, at mange mennesker flyttede fra de små landsamfund til de store byer, hvilket for Prag kan ses af, at indbyggertallet steg med en tredjedel på et halvt århundrede (1850-1900). Tendensen fortsatte i endnu højere grad i den første del af det 20. århundrede, hvor byens forstæder for alvor blev etableret. 2. verdenskrig satte til dels en stopper for udviklingen, og i kølvandet på krigen blev en stor del af den tyske befolkningsgruppe fordrevet.
I den indre by bor blot ca. 40.000 mennesker, mens det store flertal bor i kvartererne udenom samt forstæderne.
I Prag bor lidt over 100.000 personer, der ikke stammer fra Tjekkiet, heraf ca. en tredjedel med permanent bopæl i byen (inklusiv flygtninge), mens den resterende del opholder sig i byen på midlertidig basis. Af ikke-tjekkerne stammer ca. 28.000 fra EU og de øvrige fra resten af verden. De tre talrigeste nationaliteter er ukrainere med ca. 35.000, slovakker med ca. 16.000 og russere med ca. 10.000. Fordelingen er en smule anderledes end i hele landet, hvor vietnamesere udgør en betydeligt større gruppe end russere og polakker en næsten lige så stor gruppe (i Prag er der fem gange så mange russere som polakker).
Aldersgennemsnittet var i 2006 på 41,8 år mod 39,3 i 1993, og da såvel andelen af børn (op til 14 år) og ældre (over 65 år) er faldende, antyder det, at gruppen af personer i den erhvervsaktive alder er blevet ældre over perioden, samt at fertiliteten er faldende.
Administration National administration Som hovedstad i Tjekkiet er Prag hjemsted for en række nationale institutioner. Landets præsident har residens i Prags borg. Tilsvarende har landets parlament og regering sæde i byen sammen med Prags børs og nationalbanken samt det uafhængige kontrolorgan for landet (en instans til kontrol af statens styre og budget). Derimod har højesteret og forfatningsdomstolen hjemsted i Brno.
Prag er endvidere hovedstad i Centralbøhmiske Region, en af landets fjorten regioner, samtidig med at selve byen udgør sin egen region.
Lokal administration
Prag styres af et byråd (Zastupitelstvo hlavního města Prahy) på 70 folkevalgte medlemmer. Byrådet vælger en magistrat (Rada) på 11 rådmænd, der igen vælger borgmesteren (Primátor). Den siddende borgmester siden 2002 er Pavel Bém, valgt for ODS - Demokratisk Folkeparti. Magistraten har blandt sine ansvarsområder offentlig transport, renovation, byens politi, brandvæsen og ambulancetjeneste. Derudover er der en række kulturelle områder, der hører under magistraten, som Prag Zoo og beskyttelse af historiske mindesmærker.
Siden en forvaltningsreform i 2000 har Prag fungeret som en af Tjekkiets 14 regioner, og borgmesteren har i den forbindelse samme funktion som de øvrige regioners politiske ledere. Byen er opdelt i 57 bydele og 22 forvaltningsområder. I bydelene har man ansvaret for parker og miljøbeskyttelse, skoleudstyr, dele af sociale foranstaltninger, kirkegårde, mens forvaltningsområderne dækker områderne mellem de to øvrige niveauer.