Ruslands-undersøgelsen, eller fra maj 2017 også kendt som Mueller-undersøgelsen (engelsk: "Special Counsel investigation"), var en undersøgelse af russisk indblanding i præsidentvalget i USA i 2016 og mistænkelige forbindelser mellem Trump-associerede og russiske embedsmænd. Undersøgelsen blev også omtalt som "Russiagate", mens Trump selv – herunder også hans tilhængere – omtalte undersøgelsen som "Russia hoax" (dansk: Ruslands fupnummeret) eller "Russian Witch Hunt (Hoax)" (dansk: Ruslands heksejagten).
Mueller-undersøgelsen blev officielt igangsat af den daværende vicejustitsminister Rod Rosenstein 17. maj 2017. Her havde fyringen af den daværende FBI-direktør James Comey 9. maj 2017 været en medvirkende faktor til, at man valgte at udpege en såkaldt specialanklager (engelsk: Special Counsel), hvor valget af specialanklager var faldet på den tidligere FBI-direktør Robert Mueller.
Undersøgen overtog denne den eksisterende FBI-undersøgelse, Crossfire Hurricane, som siden 31. juli 2016 dels havde efterforsket forbindelse mellem Trump-medarbejdere og russiske embedsmænd og spioner, og dels "hvorvidt enkeltpersoner med tilknytning til [Trumps] præsidentkampagnen koordinerede, bevidst eller ubevidst, med den russiske regerings bestræbelser på at blande sig i 2016 USA's præsidentvalg". Trump var ikke personligt under efterforskning før efter fyringen af FBI-direktør James Comey i maj 2017.
Mueller-undersøgen blev afsluttet 22. marts 2019, da Robert Mueller indleverede sin rapport til den amerikanske justitsminister, William Barr.Breuninger, Kevin (22 marts, 2019). "Mueller Probe Ends: Special counsel submits Russia report to Attorney General William Barr". CNBC. Hentet d. 10. maj 2020. En overstreget udgave af Mueller-rapporten blev efterfølgende offentliggjort 18. april 2019.Sopel, Jon (d. 18. april, 2019). "Mueller report: A president saved from himself". BBC. Hentet d. 10. maj 2020. Undersøgelsen identificerede flere links mellem den russiske regering og Trump-kampagnen og konkluderede, at Trump-kampagnen forventede, at den ville gavne valgmæssigt af Ruslands forsøg på at hacke demokraternes server. I sidste ende fandt undersøgelse dog ikke evidens for, at nogen i Trump-kampagnen konspirerede eller koordinerede med den russiske regering i dens forsøg på at påvirke det amerikanske valg.Politico Magazine (d. 19. april, 2019). "The Surprises in the Mueller Reports". Politico. Hentet d. 10. maj 2020.
I et separat spørgsmålet om hvorvidt præsidenten, Donald Trump, havde hindret retsvæsenets arbejde ("obstruction of Judges") kom Mueller-undersøgelsen ikke frem til en egentlig konklusion.AFP (d. 18. april, 2019). "Main points of Mueller report". AFP. Hentet d. 10. maj 2020.Mueller, Robert S. (marts, 2019): "Mueller Report". Justice.gov. Hentet. d. 10. maj, 2020 Således understregede rapporten, at den hverken anklagede eller frifandt præsidenten for at have hindret retsvæsenets arbejde. I stedet citerede Mueller-rapporten en juridisk mening fra 2000 udformet af det amerikanske justitsministerium som påpegede, at man ikke kunne anklage en siddende præsident.Day, Chad & Gresko, Jessica (d. 19. april, 2019). "How Mueller made his no-call on Trump and obstruction". Associated Press. Hentet d. 10. maj 2020.Office of Legal Counsel (d. 16. oktober 2000): "A Sitting President's Amenability to Indictment and Criminal Prosecution". Hentet d. 10. maj 2020 Mueller-rapporten beskrev efterfølgende ti episoder med præsidenten, som – i henhold til rapporten – potentielt kan anses som hindring af retsvæsenets arbejde, men rapporten tilkendegiver samtidig, at det måtte være op til den amerikanske kongres at afgøre.
Den amerikanske justitsminister, William Barr, og den assisterende justitsminister, Rod Rosenstein, konkluderede 24. marts 2019, at de beskrevne episoder var utilstrækkelige til at fastlægge, at præsidenten havde hindret retsvæsenets arbejde.Kruzel, John (d. 24. marts, 2019). "Read Attorney General William Barr's summary of Special Counsel Robert Mueller's report". PolitiFact. Hentet d. 10. maj 2020.
29. maj 2019 afsluttede Robert Mueller sin undersøgelse og afgav i den forbindelse en kortfattet udtalelse om undersøgelsen.Smith, David (d. 29. maj, 2019). "Robert Mueller breaks silence to insist he did not exonerate Trump". The Guardian. Hentet d. 10. maj 2020. Efter at være stævnet, vidnede Robert Mueller offentligt 24. juli 2019 overfor to demokratisk ledet komitéer i Repræsentanternes Hus.Desiderio, Andrew & Cheney, Kyle (d. 24. juli, 2019). "'Not a witch hunt': Mueller defends Russia probe from Trump's attacks". Politico. Hentet d. 10. maj 2020.
I april 2019 meddelte justitsminister William Barr, at han havde iværksat en gennemgang af oprindelsen af FBI's undersøgelse af russisk indblanding i valget i USA i 2016 (Crossfire Hurricane). Det blev rapporteret i maj 2019, at han havde udpeget den mangeårig føderale anklager John Durham til at lede denne undersøgelse. I december 2020 afslørede Barr for Kongressen, at han den 19. oktober i hemmelighed havde udpeget Durham som specialanklager, hvilket gav ham mulighed for at fortsætte efterforskningen efter Trump-administrationens afslutning. Den 15. maj 2023 indleverede Durham sin endelige rapport. Durham-rapporten konkluderede, at FBI aldrig skulle have igangsat en fuld undersøgelse af forbindelserne mellem Trumps kampagne og Rusland i forbindelse med præsidentvalget i 2016, herunder kritiserede rapporten FBI for at have brugt "rå, uanalyseret og ubekræftet intelligens" til at retfærdiggøre igangsættelsen af undersøgelsen (Crossfire Hurricane). Ligeledes konkluderede rapporten, at FBI havde anvendt en anden standard, da de afvejede bekymringer hvad angik Hillary Clintons kampagne.Cohen, Zachary et al. (16. maj 2023): "Special counsel John Durham concludes FBI never should have launched full Trump-Russia probe". CNN. Hentet 18-05-2023
Baggrund
Russisk indblanding i præsidentvalget i USA 2016 Der er fremsat forskellige anklager om, at den russiske regering aktivt blandede sig i det amerikanske præsidentvalg i 2016, hvilket angiveligt skulle have haft til formål at skade Hillary Clintons kampagne, styrke Donald Trumps kandidatur og øge politisk og social splid i USA.
Hacking af DNC-server og Podesta email I marts 2016 blev John Podestas personlige Gmail-konto, kompromitteret i et databrud, der blev opnået via et spear-phishing-angreb. Nogle af hans e-mails, mange heraf arbejdsrelaterede, blev derfor hacket. Podesta var en tidligere stabschef i Det Hvide Hus (under Bill Clinton) og var formand for Hillary Clintons amerikanske præsidentkampagne i 2016. Et privat internetsikkerhedsfirma såvel som USA's regering tilskrev ansvaret for bruddet til den russiske hacker-gruppe Fancy Bear, som angiveligt havde relationer til den russiske militær efterretningstjeneste.Perlroth, Nicole & Shear, Michael D. (d. 20. oktober 2016): "Private Security Group Says Russia Was Behind John Podesta’s Email Hack". The New York Times. Hentet 18-05-2023 thumb|225x225px|Julian Assange, grundlægger af WikiLeaks, i 2014. WikiLeaks begyndte at publicerede emails fra DNC's server i juli 2016. Demokraternes Nationale Komité (DNC) hyrede 30. april 2016 en amerikansk cybersikkerhedsvirksomhed, CrowdStrike, til at undersøge et formodet databrud og en formodning om, at deres netværk var blevet kompromitteret. I henhold til CrowdStrike konkluderede de i maj 2016, at DNC's netværk var blevet kompromitteret af at to separate russiske hacker-grupper med relationer til den russiske efterretning: Cozy Bear havde siden summeren 2015 haft adgang til DNC's netværk, mens Fancy Bear havde kompromitteret netværket i april 2016.CrowdStrike Editorial Team (5. juni 2020): "CrowdStrike’s work with the Democratic National Committee: Setting the record straight". CrowdStrike.com. Hentet 18-05-2023
Den 12. juni 2016 annoncerede Julian Assange, grundlægger af WikiLeaks, i et interview til det britiske medie ITV, at "Vi har nogle kommende afsløringer i forhold til Hillary Clinton … Vi har e-mails, der afventer offentliggørelse, det er korrekt".Tran, Mark (d. 12. juni 2016): "WikiLeaks to publish more Hillary Clinton emails - Julian Assange". The Guardian. Hentet 18-05-2023 To dage senere, 14. juni 2016, annoncerede DNC og CrowdStrike offentligt, at DNC's server var blev kompromitteret af de to føromtalte hacker-grupper, Cozy Bear og Fancy Bear.Strauss, Daniel (d. 14. juni 2016): "Russian government hackers broke into DNC servers, stole Trump oppo". Politico. Hentet 18-05-2023 Den 22. juli 2016 hævdede en person eller enhed med navnet "Guccifer 2.0" på en internet-blog at have udført hacket (alene) på DNC. Guccifer 2.0 hævdede samtidig også at have sendt betydelige mængder stjålne elektroniske DNC-dokumenter til WikiLeaks. Forskellige linkede Guccifer 2.0 til Rusland grundet personens brug af hovedsageligt russiske VPN-adresser.Joe Uchill, Evidence mounts linking DNC email hacker to Russia , The Hill (July 26, 2016). Guccifer 2.0 hævdede selv, at han ikke havde nogle relationer til den russiske regering og efterretningstjeneste. Wikileaks publicerede efterfølgende diverse e-mails i to faser – den første den 22. juli 2016 og den anden den 6. november 2016. De publicerede e-mails etablerede, at DNC havde favoriserede Clinton frem for hendes rival Bernie Sanders under de demokratiske primærvalg. thumb|220x220px|Bernie Sanders i 2015. De offentliggjorte dokumenter og emails fra DNC's server viste, at DNC favoriserede Clinton på bekostning af Sanders.
CrowdStrike's præsident, Shawn Henry, erkendte under ed i forbindelse med en høring i efterretningsudvalget i Repræsentanternes Hus i december 2017, at selskabet ikke havde konkrete og endegyldige beviser for, at russiske hackere skulle have hacket og stjålet emails fra DNC-serven. I henhold til Henry havde de bl.a. ikke haft "konkrete beviser for, at dataene blev eksfiltreret [flyttet elektronisk som følge af et hack] fra DNC, men vi har indikatorer på, at de blev eksfiltreret" og "Der er indicier, men ingen beviser for, at de rent faktisk blev eksfiltreret". CrowdStrike var de eneste, der undersøgte DNC-serveren, hvorfor bl.a. FBI's vurderingen var baseret på CrowdStrike's rapportering. FBI berettigede overfor CNN 5. januar 2017, at de havde forsøgt at række ud til DNC og få mulighed for at undersøge serveren fysisk, men at DNC havde "afvist" denne anmodning. En talsmand for DNC havde dog forinden udtalt sig modstridende, idet denne talsmand havde udtalt, at FBI aldrig havde anmodet om serven.Perez, Evan & Diaz, Daniella (d. 5. januar 2017): "FBI: DNC rebuffed request to examine computer servers". CNN. Hentet 20-05-2023 Den daværende FBI-direktør James Comey erkendte efterfølgende, at han ikke havde valgt at tage besiddelse af DNC-serven, til trods for at han erkendte, at dette havde været udtryk for den "bedste praksis". I stedet forsvarede Comey valget om udelukkende at forlade sig på CrowdStrike's rapporting med, at der bl.a. var tale om et "højt respekteret privat selskab".Schultheis, Emily (d. 10. januar 2017): "FBI Director Comey: Agency requested access to DNC servers". ABC News. 20-05-2023McGovern, Ray (d. 17. juni 2019): "FBI Never Saw CrowdStrike Unredacted or Final Report on Alleged Russian Hacking Because None was Produced". Consortium News. Hentet 20-05-2023 Flere kritikere har dog anfægtet CrowdStrike's objektivitet og uafhængighed og benævnt selskabet som værende "kontroversielt". Dette skyldes dels selskabets forbindelser til den amerikanske efterretningstjeneste, og dels påstået partiskhed i forhold til Rusland (anti-russisk).
Kampagne på sociale medier thumb|220x220px|Internet Research Agency-bygningen, undertiden også benævnt den russiske "troll farm", i Sankt Petersborg