thumb|Demonstration ved Bangkoks Democracy Monument (Demokratimonumentet) den 16. august 2020. Thailands demonstrationer i 2020 begyndte i juli måned med studenterdemonstrationer, der forlanger et mere demokratisk styre end det militærdominerede parlament indført ved valget i 2019, som overgang til civilt styre og afløsning militærdiktaturet siden statskuppet i 2014. Desuden rejstes der kritik af kong Vajiralongkorn, som hovedsageligt opholder sig Tyskland, med krav om, at kongen skal have mindre politisk indflydelse. At stille krav til kongehuset er uden tidligere sidestykke og med risiko for op til 15 års fængsel, i henhold til nationens strenge lèse-majesté-lov (majestætsfornærmelse). Protesterne eskalerede hen over sommeren og kulminerede ved en massedemonstration i Bangkok den 19. og 20. september, hvor thailændere synkront demonstrerede i 19 byer over hele verden, blandt også andet i København. Protesterne eskalerede yderligere i oktober, hvor regeringen erklærede nødret og den 16. oktober indsatte vandkanoner, for at sprede demonstranterne. Protesterne fortsatte den følgende måned med flere konfrontationer med politiet, der blandt andet blev kritiseret for voldsomt brug af vandkanoner og tåregaskemikalier. Protesterne blev mindre og ebbede ud i løbet af november, og i begyndelsen af december satte protestlederne demonstrationer i bero indtil 2021.
Studenterprotester i juli 2020 thumb|Protest demonstration i Bangkok ved Democracy Monument i juli 2020, deltagerne viser trefinger-tegnet fra Hunger Games som protest med diktatoren. I juli begyndte studerende at demonstrerede for et mere demokratisk styre og mod kongen, startende med online SoMe-protester under hashtaget "#มีกษัตริย์ไว้ทําไม #whydoweneedaking?" (dansk: hvorfor har vi brug for en konge), som blev delt mere end en million gange i protest mod, at kong Vajiralongkorn tilbragte mere tid i udlandet, end i Thailand.
Beslutningen tidligere på året om, at opløse det dynamiske ny politiske parti, Future Forward, der havde tiltrukket sig støtte fra mange yngre vælgere, gav dem fornemmelsen af, at det militærdominerede politiske system nægtede dem en stemme. Dette blev forstærket af bortførelsen af, og formodet mord på, en thailandske aktivist i Cambodja, Wanchalearm Satsaksit, samt sagen med at droppe alle anklager mod Red Bull-arvingen, Vorayuth "Boss" Yoovidhya, i forbindelse med et trafikuheld i 2012, hvor en politimand blev dræbt i forbindelse med for høj fart og kørsel i påvirket tilstand fra spiritus eller kokain. Yoovidhya-familien er en af Thailands rigeste familier.
Arnon Nampa thumb|Menneskerettighedsadvokat Arnon Nampa, der talte ved mange af demonstrationerne. ». En af de markante skikkelser i protesterne var den 36 årige menneskerettighedsadvokat Arnon Nampa (staves også Anon Nampa), der talte ved mange af demonstrationerne. »Vi har alvorligt brug for at diskutere monarkiets rolle i den thailandske politik,« var hans budskab, vel vidende at han kunne blive anklaget for lèse-majesté (majestætsfornærmelse) med op til 15 års fængsel.
thumb|Harry Potter, Lord Voldemort-tema ved en demonstration i Bangkok den 3. august. Under kong Vajiralongkorns far, kong Bhumibols 70 år lange regeringsperiode, var udfordringer af kongehuset utroligt sjældne. I juli 2020 begyndte imidlertid åbenlyse demonstrationer med deltagelse af unge studenter rettet mod monarken. Demonstrationerne blev iklædt et Harry Potter, Lord Voldemort-tema med slagordet "Han-som-ikke-kan-nævnes" (“He-Who-Must-Not-Be-Named”), med reference til kongen. Ved demonstrationen om aftenen den 3. august var Nampa den første, der rejste sig og fra scenen ved Bangkoks Democracy Monument (dansk: Demokratimonumentet) og formulerede det, der nu er blevet bevægelsens mest brændende krav: at bremse kongehusets magt. På 30 minutter trodsede han gennemgribende selvcensur og hjalp med til, at starte den igangværende, offentlige debat om kongen. Officielt er Thailand et konstitutionelt monarki, hvor kongen betragtes som hævet over politik, men gennem årtier med politisk omvæltning, har den kongelige institution haft enorm indflydelse. Ikke alle inden for protestbevægelsen bringer monarkiets rolle i tvivl, da nogle frygter, at kontroversen kan bringe de andre mål i fare, nemlig en revision af det politiske system og nyt valg, under en revideret forfatning (grundlov). Ingen andre demokratiske lande tillader kongen at have så meget magt over militæret,« fortalte han til 200 demonstranter, med politiet stående ved side af, mens han talte. »Dette øger risikoen for, at et monarki i et demokrati kan blive et absolut monarki.«
thumb|upright=0.5||Arnon Nampa bliver anholdt den 7. august. Protester mod kongen var vokset fra en håndfuld fredelige, online-organiserede flash mobs, mest på universitetscampusser, til snesevis af gade-demonstrationer i hele Thailand. Millioner af thailændere følger online hashtags som #FreeYouth. Den 7. august blev Arnon Nampa blev taget i forvaring og sigtet for flere lovovertrædelser i forbindelse med en tidligere separat protest den 18. juli, herunder "at rejse uro og utilbørlighed blandt folket", som har en maksimumsstraf på syv år. Nampa benægtede alle anklager og blev løsladt mod kaution dagen efter.
Den 16. august, to uger efter Nampa trodsede tabuet, deltog flere end 10.000 i et møde – det største siden en militærjunta væltede den sidste demokratisk valgte regering i 2014. En anden stor samling blev planlagt til den 19. september. Disse møder var ikke de største protester i Thailands historie – der er fyldt med oprør og myndighedernes nedkæmpelse af disse – men ambitionerne med krav til kongehuset er uden tidligere sidestykke.
I september 2023 blev Arnon Nampa idømt fire års fængsel for at have sagt, at det thailandske kongehus skal reformeres.
Skoleprotester i august 2020 I begyndelsen af august eskalerede demonstrationerne med et manifest indeholdende et 10-punkts krav til kongehuset, hvilket udfordrede Thailands strenge lèse-majesté-lov, der kan medføre op til 15 års fængsel. Regeringen var dog bekymret for at skride ind mod studenterdemonstrationer, med risiko for en gentagelse af massakren ved studenterurolighederne i oktober 1976.
thumb|Demonstration ved Democracy Monument den 16. august, med trefinger-symbolet fra Hunger Games mod diktatoren. Avisen Khaosod skrev i sin lederartikel den 16. august, mindre end et døgn efter premierminister Prayuth Chan-o-cha sagde, at man ikke skulle betragte anti-regerings demonstranter som fjender, at landet synes delt i to parallelle thailande på vej mod kollision. Det ene "land" er befolket af to studentergrupper med unge ned til 15-års alder, henholdsvis Thammasat University-studenterne, med et 10-punkt reformkrav om kongehuset – avisen afstod fra at gengive kravene af hensyn til landets lèse-majesté-lov – og "Free Youth", der forlanger regeringen træder tilbage, nyvalg og en ny forfatning. Det andet "land" er befolket af de ældre generationer, der mener at studerende er naive og bliver manipuleret, og brugt af nogle politiske grupper til deres politiske mål. Selv nogle af de voksne, der er sympatiske overfor studenternes krav, er bekymrede over en mulig gentagelse af en voldelig tragisk fortid, som 1976-massakren, efterfulgt af endnu et militærkup. Ved mørkets frembrud var flere end 10.000 studenterdemonstranter forsamlet ved Bangkoks Democracy Monument (Demokratimonument), med krav om regeringens afgang, den største demonstration siden militærkuppet i 2014. Politiet anslog at der var 12.000 demonstranter, mens arrangørerne mente, at 20.000 var mødt frem. Studenternes krav om en reform af forfatningen blev mødt af oppositionen, der under ledelse af Pheu Thai-partiet fremlagde et fælles ændringsforslag af 2017-forfatningen i parlamentet.
De ældre skoleelever begyndte at protestere ved at pigerne brugte hvide hårbånd som "protest mod diktatur", i stedet for de tilladte farver, blå og sort, samt at eleverne viste tre-fingersymbolet fra Hunger Games ved faneceremonien om morgenen. Den 19. august meddelte regeringens PR-afdeling, at OBEC (Office of the Basic Education Commission, dansk: Grundskolekommissionens Kontor) havde beordret undervisningsinstitutioner til, "at give studerende mulighed for frit at udtrykke deres politiske meninger, men at det skal være under de principper, der er fastsat i loven". Yderligere sagde OBEC, at "skolerne bør prioritere ytringsfriheden og elevernes sikkerhed, ved ikke at tillade udenforstående i at deltage i elevernes samling". I begyndelsen af september demonstrerede gymnasieelever under navnet "Bad Students" (dansk: Dårlige elever), en aktivistgruppe fra 50 skoler over hele landet, der krævede, at ministeriet reformerer uddannelse. Undervisningsminister Nataphol Teepsuwan sagde, at ministeriet havde kategoriseret de studerendes krav som blandt andre, frisurer (Thailand har skrappe regler om skolelevers frisure), påklædningsreglement (der er krav om skoleuniformer), forældede indlæringsmetoder, kanaler til at udtrykke meninger (ytringsfrihed), seksuel chikane i skolen (der havde været sager i medierne om overgreb) og seksuel mangfoldighed i skolen (adskillige thailændere føler sig som andet end heteroseksuel), samt forøgelse af sprogkurser i engelsk og tredjesprog. Undervisningsministeren lovede, at ministeriet ville arbejde hårdere for at få landets 150.000 lærere til at forstå skolernes retningslinjer, før de håndhæves overfor studerende. Ministeren tilføjede, at de 15 lærere, der havde begået seksuelle lovovertrædelser, var afskediget.
Panusaya Sithijirawattankul thumb|Panusaya "Rung" Sithijirawattankul. Den 21. årige Thammasat universitets-studine Panusaya Sithijirawattankul, kendt under kælenavnet Rung, blev ansigtet på ungdommens protester. Med budskabet om, at hun ikke forsøger at vælte monarkiet, men mener, at det bør reformeres, besluttede hun at tale, »for hvis vi ikke taler om det, vil ændringer aldrig ske«. Det var Rung der oplæste 10-punkt manifestet rettet mod reform af Thailands politisk magtfulde monarki.
Efter loftet over acceptabel kritik af kongehuset blev sprængt, fik sproget en særligt ladet politisk magt. Man kunne nu tale offentligt til kongen, uden at gemme sig bag de typiske omskrivninger og vage udtryk. Mest interessant i denne forbindelse, var det direkte sprogbrug, som Panusaya Sithijirawattanakul brugte i sin tale med 10-punkt manifestet. I et markant ceremonielt sprogbrug – høfligt og sarkastisk i lige mål – advarede hun kongen om de konsekvenser, det ville medføre, hvis han nægtede at overveje kravene. Efter at have åbnet med Hans Majestæts fulde navn, som det tog hende næsten tyve sekunder at fremsige, undlod hun den vanlige form for underdanig tale til kongen, symbolsk via det laveste punkt i hans krop – "Under støvet, under sålen på Deres Majestæts fødder" (tai fa la-ong thulee phra bat) – og henviste i stedet generisk til ham som "phra ong" (ordet "phra" refererer til "munk" eller "gud", og "ong" refererer til Buddha-billede), hvilket var et minimum af respekt for kongelig status.
Selv om enevældet ophørte i 1932, forblev monarkiet højt æret som guddommeligt symbol, der beskytter landet og den buddhistiske religion. En thailandsk konge er ifølge Brahman-doktrinen en avatar af de tre mægtige guder, Brahma, Shiva og Vishnu. Eftersom ordet Ramathibodi forekommer i kong Vajiralongkorns fulde navn, er kongen avatar af Vishnu eller Narayana (det højeste absolutte væsen i hinduismen og betragtet som den højeste guddom i vaishnavisme).