Achille Mbembe (født 1957 i Otélé, Cameroun) er politisk teoretiker, filosof og offentlig intellektuel. Han er professor ved University of the Witwatersrand i Johannesburg, Sydafrika.Achille Mbembe Han bliver ofte beskrevet som en postkolonial teoretiker, men har selv afvist denne betegnelse.
Blandt Mbembes vigtigste værker er De la postcolonie. Essai sur l’imagination politique dans l’Afrique contemporaine (2000); Nekropolitik (2003, da. oversættelse 2019) og Critique de la raison nègre (2013). Centralt for disse værker er den europæiske forestilling om Afrika som en fantasi uden hold i den faktiske virkelighed, en pointe Mbembe videreudvikler fra Frantz Fanon. I Nekropolitik beskriver han med udgangspunkt i Michel Foucault og Giorgio Agambens begreb om biopolitik, hvordan magten til at slå ihjel stadig er en væsentlig form for magtudøvelse i dag, f.eks. i forhold til brugen af konfliktmineraler i mobiltelefoner.Rosa Skytt Burr, "»Vi er blevet det nye råmateriale«", Atlas Magasin, 17. august 2019 I hans seneste bog, Brutalisme (2020), skriver Mbembe mere direkte om aktuelle politiske emner såsom flygtninge og grænser, samt arkitektur og overvågningsteknologi.Dominique Routhier, "Achille Mbembe: Den brutale kapitalismes tænker", Eftertrykket, 31. august 2020
Mbembe er også politisk engageret, særligt for et større panafrikansk samarbejde.Niels Larsen, "Genopfind Afrika i skyggen af corona, opfordrer afrikanske intellektuelle", Globalnyt, 4. april 2020
I foråret 2020 blev Achille Mbembe beskyldt for at være antisemit på grund af hans kritik af staten Israel.Niels Ivar Larsen, "Afrikansk Israel-kritiker beskyldt for antisemitisme", Information, 16. maj 2020 Mere end 700 intellektuelle og kunstnere, heriblandt Judith Butler og Noam Chomsky, har dog forsvaret Mbembes kritik.Christian Johannes Idskov, "Antiracist i verden, antisemit i Tyskland", Vagant, 25. maj 2020
Den 14. marts 2024 blev Achille Mbembe tildelt Holbergprisen 2024, en international videnskabspris som tildeles for fremragende forskning indenfor humaniora, samfundsvidenskab, jura og teologi. Overrækkelsesceremonien finder sted den 6. juni 2024 på Universitetet i Bergen, Norge.LIVRES CAMEROUN L’historien Achille Mbembe reçoit le prix Holberg 2024, Jeune Afrique
Kilder og henvisninger
Kategori:Filosoffer