thumb|260px|Her ved Jomfruhalvøen er der gjort fund som antages at kunne stamme fra Fresjeborgen - til venstre i billedet - mod selve Farris.
Fresjeborgen var et renæssanceanlæg som lå ved sydøst-bredden af Farrissøen i Larvik i Norge. Fresjeborgen bestod af to store murbygninger, begge udstyret med jomfrubur, tårn og jernspir og forbundet med et galleri. Borg-navnet kommer sandsynligvis på grund af bygningsmæssige ligheder med de danske "vandborge" samt placeringen lavt i landskabet og i vandfyldte omgivelser. Anlægget blev rejst i løbet af anden halvdel af 1500-tallet af de såkaldte Jernskægger, en indflyttet dansk adelsfamilie, der startede den virksomhed langs flodsystemet, der i dag lever videre under firmanavnet Treschow-Fritzøe.
Efter flere ugers vedvarende regnvejr skred Fresjeborgen ud i Farrissøen natten mellem 2. og 3. september i 1653. Samtidig brasede den første Farris-dæmning ved Farrisejdet sammen. Dette fik katastrofale følger for bebyggelser og anlæg længere nede omkring Farrisåen. Der er gjort mange arkæologiske fund efter Fresjeborgen, og disse er nok til at kunne fastslå med nøjagtighed, hvor borgen skred ud. Fra år 2000 har interessegruppen Fresjeborgens Venner udgravet en mængde af genstande fra bakken. Disse er dateret til 1500-1600-tallet af Norsk Institutt for Kulturminneforskning (NIKU).
Gården Fresje eller Fritsø thumb|"Peder Ifversø. til Fridsø" - gravplade i Hedrum kirke Fresje var en gammel gård i den sydlige ende af Farris. Den lå i området hvor Farrissøen løber ud i den forholdsvis korte Farrisåen og videre ud i Larviksfjorden. I året 1399 ejede Olavsklostret i Tønsberg gården Fresje – eller Flæsiom, som det står i Rødeboken – biskop Eysteins jordebok. Klosteret ejede også "Nannar aanæ allæ med fiski ok kuærnum". Det er dagens Farriså som dengang blev kaldt Nannarå.
Navnet Flæsiom skal komme af skær eller bjergklipper, som stikker op, ifølge Oluf Rygh i bogværket Norske gaardnavne:
Rygh nævner også følgende skrivemåde for gårdsnavnet: Frisse, Fresie, Ffresse, Fresjar og Fritsøe. På Peder Iversøns gravplade i Hedrum kirke står "til Fridsø". Biskop Jens Nielsøn skrev i 1593 både Fridsiø, Fridziø og Fridtziø. Senere er dette blevet til Fritzøe, jævnfør ifølge blandt andre Treschow-Fritzøe.
Referencer
Per Nyhus. Larvik A-Å. Østlandsposten 1999 (E-bok fra Bokhylla.no) Oscar Albert Johnsen. Larviks Historie 1. bind, 2. udgave 1962 Einar Nord og Gunnar Christie Wasberg, Ett med sin by, Larvik kirke 300 år, Udgivet af Larvik Menighetsråd 1976, S. 12 - 18. Einar Sørensen. Doktorafhandling Adelens norske hus Geirr I. Leistad. NST – Norsk Slektshistorisk Tidsskrift nr 30 1985 Odvar Schrøder Jensen. Jernskjeggene i Larvik Wasberg, Gunnar Christie, I takt med Europa, Oslo 1970. S. 34 - 44 Wasberg, Gunnar Christie, Larvik 300 år, Larvik 1971. S. 45 - 53 Wasberg, Gunnar Christie, En arv som forplikter, Larvik og Omegns Museumsforening 1916-1991, Udgivet af Foreningens styre, Larvik 1991, S. 15 - 19.
Eksterne henvisninger
Kategori:Herregårde i Norge Kategori:Larvik Kategori:Vestfolds historie