Morten Peter Meldal (født 16. januar 1954 i Danmark) er en dansk kemiker og professor i kemi på Københavns Universitet i København. Han er kendt for at have udviklet den kobberkatalyserede azid-alkyn cykloadditionsreaktion (CuAAC-click reaktionen), der revolutionerede klikkemien, en enkel metode til at syntetisere nye kemiske molekyler.Tornøe, C.W. and Meldal, M., Peptidotriazoles: Copper(I)-catalyzed 1,3-dipolar cycloadditions on solid-phase. In: Lebl, M., Houghten, R.A. (Eds.), American Peptide Society and Kluwer Academic Publishers, San Diego, 2001, pp. 263-264. and Meldal, M., Peptidotriazoles on solid-phase. I 2022 blev han tildelt Nobelprisen i kemi sammen med Carolyn R. Bertozzi og K. Barry Sharpless "for udviklingen af klikkemi og bioortogonal kemi".Nobelpriset i kemi 2022: Det säger bara klick – sedan sitter molekylerna ihop. Kungliga Vetenskapsakademien, 5. oktober 2022. Hentet 5. oktober 2022.The Nobel Committee for Chemistry (2022) Scientifc Background on the Nobel Prize in Chemistry 2022 CLICK CHEMISTRY AND BIOORTHOGONAL CHEMISTRY . Kungliga Vetenskapsakademien, 5. oktober 2022. Hentet 5. oktober 2022.
Uddannelse og karriere Meldal blev bachelor og senere Ph.d. i kemiteknik fra Danmarks Tekniske Universitet. Hans Ph.d. omhandlede syntetisk kemi i oligosakkarider. Fra 1983-1988 var han uafhængig forsker i organisk kemi på DTU og Københavns Universitet. I 1985 og 1986 læste han en postdoc på Cambridge University; han var postdoc forsker på Medical Research Council Center, Laboratory of Molecular Biology. I 1996 blev han udnævnt til adjungeret professor på DTU. Fra 1998 - 2011 ledede han en gruppe for organisk kemi på Carlsberg Laboratorium og i 2011 blev han udnævnt til professor på Københavns Universitet.
Klikkemi Barry Sharpless havde omkring 2000 lagt grunden til den såkaldte klikkemi, der baserer sig på at etablere heteroatom bindinger (C-X-C) mellem mindre kemiske enheder og hermed opnå større veldefinerede molekyler. Ideen var, at man med nogle få kemiske reaktioner ville kunne syntetisere meget diverse molekyler uden uønskede biprodukter.Kolb HC, Finn MG, Sharpless KB (2001) Click Chemistry: Diverse Chemical Function from a Few Good Reactions. Angewandte_Chemie_Int_Ed_Engl. 40: 2004-2021. PMID 11433435. Den første klikkemi baserede sig på anvendelsen af azider, der kan eksplodere og derfor må behandles med stor forsigtighed, af hvilken grund metoden ikke vakte stor interesse.
Situationen ændrede sig, da Morten Meldal og Barry Sharpless udviklede den metode, som skulle give klikkemien vinger: den kobberkatalyserede azid-alkyn cykloadditionsreaktion. Morten Meldal og Christian W. Tornøe opdagede at Cuᴵ katalyserer en cycloadditionsreaktion mellem azider og terminale alkyner og præsenterede denne copper-catalysed azide-alkyne cycloaddition (CuAAC) ved en konference i San Diego i 2001. Et par måneder senere publicerede de en mere detaljeret beskrivelse af den kobber-katalyserede proces.Tornøe CW, Christensen C, Meldal M (2002) Peptidotriazoles on solid phase: [1,2,3]-triazoles by regiospecific copper(i)-catalyzed 1,3-dipolar cycloadditions of terminal alkynes to azides. Journal of Organic Chemistry 67: 3057-64. doi: 10.1021/jo011148j. PMID 11975567 Uafhængigt af dette fund publicerede Sharpless sammen med Valery V. Fokin og medarbejdere, at de havde identificeret Cuᴵ som katalysator for 1,3-cycloadditionsreaktionen.Rostovtsev VV, Green LG, Fokin VV, Sharpless KB (2002) A stepwise huisgen cycloaddition process: copper(I)-catalyzed regioselective "ligation" of azides and terminal alkynes. Angewandte_Chemie_Int_Ed_Engl. 41: 2596-9. PMID 12203546. Klikkemi baseret på CuACC er en effektiv og enkel kemisk reaktion som nu har fået stor udbredelse bl.a. indenfor udviklingen af specifikke nye lægemidler.
Referencer
Kategori:Professorer fra Københavns Universitet Kategori:Kemikere fra Danmark Kategori:Nobelprismodtagere fra Danmark Kategori:Personer fra København Kategori:Personer i Kraks Blå Bog