thumb|Den afsatte Aung San Suu Kyi og militærlederen Min Aung Hlaing. Militærkuppet i Myanmar 2021 var et kup, der begyndte om morgenen den 1. februar, da den demokratisk valgte kansler Aung San Suu Kyi, præsident Win Myint og andre ledere fa regeringspartiet blev arresteret og tilbageholdt af Tatmadaw, landets militær. Få timer senere deklarerede Myanmars hær en år-lang undtagelsestilstand og annoncerede at magten var blevet overdraget til lederen for de bevæbnede styrker, Min Aung Hlaing, der mente, at han kunne beholde magten i yderligere seks måneder, før der skulle udskrives nyvalg. Den 1. august 2022 forlængedes undtagelsestilstanden med seks måneder, hvorved militæret kan beholde magten i en længere periode, og igen senere til 1. august 2023. Her annoncerede militæret, at "når man holder et valg, som skal være frit og fair og uden frygt, så er der behov for sikkerhedsforanstaltninger, og derfor er det påkrævet at forlænge undtagelsestilstanden", der dermed atter blev forlænget med seks måneder.
Militærjuntaen forsvarede sig med, at de ikke havde foretaget et statskup eller afsat en civil regering, men derimod bekæmpet valgsvindel indtil der kunne afholdes et nyt valg, hvor vinderen får overladt regeringsmagten.
thumb|Kampvogn og folk der protesterer for Centralbanken i Yangon. Vedvarende eskalerende protester mod kuppet medførte, at sikkerhedsstyrker blev indsat og skød med skarpt mod demonstranter ved adskillige aktioner. FN's generalsekretær fordømte militærets fortsatte brutale vold. Antal dræbte civile oversteg i slutningen marts 400, inklusive flere børn. Blandt andre EU, Japan og USA fordømte drabene. EU suspenderede støtte til udviklingsprojekter og USA indførte handelssanktioner.
Den 24. april afholdt ASEAN krisemøde i Jakarta, Indonesien, med deltagelse af juntachef Min Aung Hlaing. På mødet forpligtede Myanmars militærjunta sig uventet til at "ophøre med vold" mod civile og engagere sig i "konstruktiv dialog med alle parter." Derudover accepterede juntaen ASEAN's mæglingsintervention og tillod en særlig udsending at besøge Myanmar, for at mødes med alle berørte parter.
1.388 demonstranter er blevet dræbt af militæret pr. december 2022 – flere end 46 af de dræbte er børn – og 16.540 personer er tilbageholdt af militæret. Mindst 20, der er blevet dødsdømt, skjuler sig.
Ifølge statslige medier i Myanmar, blev Aung San Suu Kyi benådet den 1. august 2023, Det var uklart, om det betød, at hun blev løsladt.
I 2024 steg modstanden mod militærregimet fra rebeller og oprørsalliance, som synes at udvikle sig til en regulær borgerkrig.
Den 31. juli 2025 ophævede militærjuntaen undtagelsestilstanden, som forberedelse til afholdelse af parlamentsvalg med flerparti-demokrati. Valget havde været under forberedelse i nogle måneder. I februar måned havde det Internationale Institut for Demokrati og Valgassistance, IDEA, sammen med andre valgorganisationer, udtrykt kritik af valgplanerne. Juntaleder, Min Aung Hlaing, der stod i spidsen for militærkuppet, blev i april 2026 valgt af parlamentet som præsident.
Flere end 100.000 personer havde mistede livet i konfliktrelateret vold, der involverede alle parter, siden militærkuppet i 2021 og frem til 1. juli 2026, ifølge ACLED, som er forkortelse for Armed Conflict Location & Event Data, en uafhængig international non-profit organisation, der indsamler, analyserer og kortlægger data om politisk vold og protester.
Baggrund for militærkuppet Den 4. februar erklærede næsten 300 valgte lovgivere fra Aung San Suu Kyis parti, National League for Democracy (forkortet NLD, dansk: Nationalligaen for demokrati), sig som de eneste legitime repræsentanter for folket og bad om international anerkendelse som Myanmars regering. De skulle have taget plads den 1. februar i en ny session i parlamentet efter valget i november 2020, dagen hvor militæret meddelte, at de overtog magten i et år. Ved valget i november 2020 havde NLD opnået 83 procent af stemmerne, mens militærets parti, USDO, blot fik syv procent.
Myanmars forfatning fra 2008, udarbejdet under militærstyre, giver generalerne veto i parlamentet og kontrol over flere ministerier og er for et føderalt system i en etnisk forskelligartet stat. Navneskiftet i 1989 fra tidligere Burma til Myanmar, blev foretaget, da det tidligere navn kun repræsenterede det etnisk burmesiske folk, og ikke alle nationens indbyggere. Der blev afholdt et valg i 2010, hvor det militærstøttede parti, Union Solidarity and Development Party (dansk: Det forende solidaritets- og udviklingsparti), fik størstedelen af stemmerne, men valget blev kritiseret at være præget af valgsvindel. Et efterfølgende valg i 2015 blev derfor anset, som Myanmars første demokratiske valg, hvor Aung San Suu Kyi og NLD vandt størstedelen af pladserne i parlamentet. Militæret havde dog sikret sig, at Aung San Suu Kyi ikke kunne stille op som præsident, hvorfor hun siden 2015 fungerede som "statsrådgiver". Militæret havde tillige sikret sig en vis andel af magten, så det altid ville sidde på en 25 procent af pladerne i parlamentet, og at det ikke kunne retsforfølges. Derfor har militæret og en civilregering i praksis delt magten mellem sig, det seneste tiår forud for kuppet.
Ifølge BBCs Sydøstasien-korrespondent, Jonathan Head, mente generalerne bag statskuppet, at de handlede korrekt ved at afsætte Aung San Suu Kyi, og advarede endda efterfølgende om, at det var demonstranterne, der truede demokratiet med deres "manglende disciplin", og ikke hærens kup. Militæret beskyldte Suu Kyi og hendes parti, for ikke at reagere på dets klager over, at valget i november var skæmmet af valgsvindel, skønt valgkommissionen sagde, at de ikke havde fundet noget bevis til støtte for påstandene. I New York lovede FN's generalsekretær, Antonio Guterres, at De Forenede Nationer (FN) ville gøre alt, hvad de kunne, for at forene det internationale samfund og skabe betingelser for, at militærkuppet i Myanmar kan vendes. Han sagde, at det er "absolut nødvendigt", at gennemføre Sikkerhedsrådets opfordringer til at vende tilbage til demokrati, i respekt for valgresultatet, og frigive alle mennesker, der blev tilbageholdt af militæret. Christine Schraner Burgener, FN's særlige udsending for Myanmar, havde en første kontakt med militæret siden kuppet og udtrykte FN's stærke modstand mod magtovertagelsen.
Før militærkuppet var Myanmars økonomi allerede hårdt ramt af Coronaviruspandemien, den militære overtagelse blev endnu et økonomisk slag, da virksomhedsinvesteringer og forbrug angiveligt ville være tilbageholdent i en ustabil periode. Tillige forventedes udenlandske investorer, at udsætte deres projekter på kort sigt, begrundet med politisk usikkerhed. De tre vigtigste udenlandske investorer i 2019 var Singapore (24,2 milliarder USD), Kina (21,6 milliarder USD) og Thailand (11,4 milliarder USD). I forvejen havde Myanmar tabt økonomisk investor-interesse, ifølge thailandske erhvervsbanker, delvist på grund af langsommelige økonomiske reformer. Landets fremtid afhang imidlertid også af, om USA og Europa ville genindføre sanktioner på grund af kuppet. EU havde ophævet sine tidlige handelsbegrænsninger så sent som i 2013, hvorefter eksporten til EU steg ti fold i løbet af seks år. Efter USA's sanktioner blev løftet steg eksporten fem fold siden 2016, tøj og tekstiler udgjorde 60 procent. Desuden ville situationen få indflydelse på den normalt livlige grænsehandel med nabolandet Thailand, samt muligvis begrænsning i antallet af gæstearbejdere (der var anslået omkring en million burmesiske migrantarbejdere i Thailand).
Hvor omverdenen i mange år troede, at Myanmar var på vej i en mere demokratisk retning, tyder noget på, at Tatmadaw, Mianmars militær, nøje havde planlagt statskuppet den 1. februar. Tatmadaw var igennem flere år indirekte blevet støttet af udenlandske investeringer i landet og havde sørget for at opruste, herunder med overvågningsudstyr fra vestlige teknologivirksomheder. Tatmadaw var aldrig været bange for international isolation. Burma, nægtede i sin tid at slutte sig til britisk Commonwealth og militæret, hvis officerskorps er en burmansk domineret "elite", har længe set sin mission, som at sikre etnisk burmansk overherredømme og skabe en national enhed. Og militæret er langt mere, end bare et militær. Tatmadaw ejer også to store konglomerater, Myanma Economic Holdings Ltd. og Myanmar Economic Corporation, der er blandt nationens største skatteydere til et forsvarsbudget, der i 2020 udgjorde tre milliarder dollars, svarende til omkring 19 milliarder kroner.
Tidligt om morgenen den 1. februar kom to ledende hærofficerer trådte ind i den 69-årige præsident Win Myints værelse "og opfordrede ham til at trække sig fra sin post som præsident med dårligt helbred som begrundelse. Præsidenten afslog deres forslag og sagde, at han var ved godt helbred. Officererne advarede ham om, at benægtelse ville forårsage ham meget skade, men præsidenten svarede, at han hellere ville dø end at samtykke," fortalte hans advokat Khin Maung Zaw senere. Win Myint og andre ledere fra regeringspartiet blev arresteret og tilbageholdt af militæret, et militærkup var en realitet.
Anklager mod Aung San Suu Kyi thumb|upright=0.5|Aung San Suu Kyi, 2019. Aung San Suu Kyi blev anklaget for, at hun havde "illegalt importeret kommunikationsudstyr" efter sin anholdelse og militærets magtovertagelse. Det drejede sig om seks Walkie-talkies. Senere blev hun også anklaget for overtrædelse af coronavirus-protokoller og yderligere blev der den 22. februar tilføjet to anklager, dels fra en straffelov i kolonitiden (1896-1948), der forbyder offentliggørelse af oplysninger, der kan "forårsage frygt eller alarm", og dels fra en telekommunikationslov, der vedrørende licenser til udstyr.
thumb|En demonstrant med et billede af Aung San Suu Kyi og teksten "Befri vor leder". Den 11. marts beskyldte militæret tillige Suu Kyi for, at have modtaget bestikkelse i form af 600.000 dollars (cirka 3,7 millioner kroner) i ulovlige betalinger, samt at have modtaget 11 kilo guld. Beskyldningen er den mest alvorlige, som hidtil er blevet fremsat af styret mod Suu Kyi og kan medføre en hård straf, hvis hun bliver dømt. »Disse beskyldninger er den mest latterlige joke,« skrev Suu Kyis advokat, Khin Maung Zaw, i en meddelelse på sociale medier ifølge nyhedsbureauet Reuters. Anklagerne kunne sikre, at Suu Kyi aldrig ville være i stand til at vende tilbage til politik.
Den 1. april blev Suu Kyi, Ifølge hendes advokat, også anklaget for at krænke sit lands officielle lov, mod at dele statslige hemmeligheder med andre.
Den 10. juni afgjorde Myanmars Antikorruptionskommission, at Aung San Suu Kyi accepterede bestikkelse og misbrugte sin autoritet til at opnå fordelagtige vilkår i ejendomshandler, hvilket hendes advokater benægtede. Hvis Suu Kyi bliver dømt, kan hun forbydes at deltage i det næste valg, som juntaen har hævdet, at den vil afholde inden for det næste eller to år.
Retssagen Retssagen mod Aung San Suu Kyi begyndte i midten af juni, men er lukket for presse og offentlighed. Suu Kyi er anklaget for oprør, der kan give op til to års fængsel for enhver, der bliver fundet skyldig i at have forårsaget frygt eller alarm, som kan medføre en lovovertrædelse mod staten eller offentlig ro. Anklage for oprør har været muligt ved lov siden Myanmar var en britisk koloni med navnet Burma. Loven er blevet kritiseret som værende en overordnet statut, der krænker ytringsfriheden og bruges til politisk undertrykkelse. Den afsatte præsident Win Myint og den tidligere borgmester i Naypyidaw, Myo Aung, som er hendes nære politiske allierede og medtiltalte, var også i retten.