thumb|Maleri af Hellig Anders' Kors, et monument rejst på Vårby Bakke mellem Korsør og Slagelse til minde om legenden om Hellig Anders' rejse fra Jerusalem til Slagelse. Hellig Anders var en dansk præst ved Skt. Peders kirke i Slagelse omkring 1200-tallet."Hellig Anders" i Den Store Danske.
Han er kendt for en legende, hvori han, efter at have være kommet for sent til det skib der skulle have taget ham fra Jerusalem, hvor han havde været på pilgrimsrejse, til Danmark, møder en mand, der spørger, om han vil tilbage til sit hjemland.Stina Ørregaard Andersen, "Her vågnede Hellig Anders". Kristeligt Dagblad 18. juli 2017. Herefter vågner han på Vårby Bakke (Hvilehøj) uden for Slagelse.
I dag står der et kors, hvor Anders skulle være vågnet. Det er fra 1952, men er en kopi af et ældre kors fra 1762.Historisk Atlas
Hellig Anders' Levned
Helgenskriftet fra Skt. Peder Hellig Anders' Levned er en af de mest udførlige skriftlige beskrivelser af hans mirakler. Den er på latin. Værket hang sammen med liturgiske stykker, men de var delvist nedbrudt, da de blev fundet.
Man har altså holdt årlige messer for ham i kirken, og derfor har historien om hans mirakler nok været vigtig. Det kan også være, skriftet blev brugt til at opføre kirkespil, ligesom der er fundet passionsspil om Knud Lavards død.
Man kan ikke vide, hvornår levnedet blev skrevet, men der står i starten af det, at man har skrevet det, for at nutidens mennesker kan huske forfædrenes fortællinger. Altså kan man forvente, at det er skrevet mindst 50 år efter begivenhederne – måske fra midten af 1200-tallet, i 1300-tallet eller i 1400-tallet.Hans Olrik: Danske Helgeneres Levned, s. 323
Man kan naturligvis formode, at det er skrevet af en gejstlig, da teksten er på latin og rummer mange citater fra Salmernes bog, Johannesevangeliet og Lukasevangeliet.
Fundet af teksten Kilden er en afskrift af et stykke papir fundet af en kapellan ved Skt. Mikkels Kirke ved navn Jakob Mosle. Mosle skriver selv på latin, at han fandt skriftet i Skt. Peders Kirke, hvor Hellig Anders skulle have været præst.
Det er uklart, hvornår skriftet blev fundet, men Mosle nævner, at han er kapellan ved Skt. Anna Kapel i kirkens sydside. Det blev først bygget i starten af 1500-tallet. Hans Olrik ser det som en selvfølge, at Mosle ikke skrev i katolsk tid, og at han heller ikke kendte Hellig Anders, og derved daterer han Mosles tekst og fundet af helgenlevnedet til tidligst år 1600.Hans Olrik: Danske Helgeneres Levned S. 322
Historien om himmelridtet Historien beretter, at præsten Anders tog til Det hellige land sammen med 12 Slagelse-borgere. Da der var en god vind, ville hans medrejsende udnytte dette og tage direkte hjem. Men Anders nægtede, da det var påskedag, og tog i stedet til messe i Gravkirken. Da han var færdig, fik han at vide, at de andre slagelsianere var taget hjem uden ham. Han begyndte at tage den lange vej hjem alene, og kastede sig ned og bad en bøn på hjemrejsen. Under bønnen faldt han i søvn og så i et syn en hest med en rytter, der sagde: "Stig op hos mig, så skal jeg føre dig".
Da han vågnede, befandt han sig på en høj, og fandt ud af, at det var Danmark, da han hørte kvæghyrder tale dansk. Han nåede hjem til Slagelse inden aftensangtid og holdt således messe i Jerusalem og Slagelse på samme dag. Dagen efter rejste han videre til Sankt Jakobs Grav i Santiago de Compostela og derefter til Sankt Olav i Nidaros.
Anders blev så berømt, at han mødte kong Valdemar Sejr. Kongens hirdmænd hånede Anders på grund af hans bondske tøj, men kongen lovede ham at give, hvad han ønskede. På Anders' ønsker gav kongen ham en mark til fælles græsning for hele byen og en kilde til brygning.Hans Olrik: Danske Helgeneres Levned S. 323-325
Helbredelsen af en krøbling Skriftet beretter videre, at en krøbling blev optaget i Anders' hus. En dag opdagede Anders, at krøblingen ikke havde været i kirke og spurgte hvorfor. Da fik han at vide, at han ikke kunne klare turen derhen. Anders greb hans hånd og råbte: "Rejs dig i Jesu Kristi navn og gå i kirken!".
Derefter blev krøblingen helbredt og græd af glæde. Anders sagde: "Ti og tak Gud og den hellige apostel Peder!"Hans Olrik: Danske Helgeneres Levned S. 326
Helbredelsen af en blind kvinde En anden gang skulle der bages brød i en ovn, og da der ikke var nogen, der kunne tænde ild i ovnen, tilkaldte han en blind gammel kone. Han bad konen puste, og da hun pustede, sagde han: "I Jesu Kristi navn byder jeg dig at optænde ilden i denne ovn". Mens hun pustede til ilden, fik hun pludseligt synet igen, og Anders sagde på ny: "Ti og tak Gud og den hellige apostel Peder".Hans Olrik: Danske Helgeneres Levned S. 326-327
Miraklet om brødet Det fortælles, at Hellig Anders læste de kanoniske tider og gav mange almisser til de fattige. En dag kom der en fattig mand og kunne ikke få en almisse, da præsten kun havde sin egen mad tilbage. Anders sagde da til sin husholder: "Gå (...) i Jesu Kristi navn og giv de brød til de fattige. Jeg fortrøster mig til Herren, som sagde: "Giver, og der skal gives Eder", at han vil forsyne os rigeligt".
Da husholderen vendte tilbage, var huset pludselig fyldt med brød, og da Anders hørte dette, sagde han for sidste gang: "Takket være Gud og den hellige apostel Peder", hvorefter han døde.Hans Olrik: Danske Helgeneres Levned S. 326-328
Betydning for egnen
Digt og folkevise Hellig Anders har gjort et stærkt indtryk på Slagelsesegnen, men har haft minimal indflydelse uden for området. Den ældre Erik Pontoppidan, der var præst i Antvorskov i 1649-1665, nævner ham i et digt om Slagelse: "...Her dyrkes fed og frugtbar jord/ slet intet fattes til mit bord/ mig land og vand begaver/ Ved Hellig Anders fik jeg gavn/ hos mig ej glemmes skal hans navn/ jeg haver trende marke".Gunnar Knudsen: Hellig Anders. Aarbog for historisk samfund for Sorø Amts 1912. S. 11
I slutningen af middelalderen og i renæssancen blev der også nedskrevet en folkevise om Hellig Anders; den findes i Rentzels håndskrift.En Merckelig gamel Viise om Hellig Anders i Slagelse, hans underlige Reise fra den Hellige Graf, og til sit eget hiem Salmen blev bearbejdet af Peder Syv senere. Ovenover den oprindelige står der at den skal synges ligesom "Dies est latitiæ", som er den samme salme "Glæden hun er født i dag" er lavet over. Visen gengiver meget fra Hellig Anders Levned og slutter: "Hellig Anders med din bøn/ lad os i himmerig få god løn/ lad os der med dig blive"Gunnar Knudsen: Hellig Anders. Aarbog for historisk samfund for Sorø Amts 1912. S. 22-26
Minder i Skt. Peders Kirke På Huidtfeldt tid var der stadigvæk en tavle foran kirken, hvor Hellig Anders' gerninger stod, og tidligst 1419 har der været et Hellig Anders' kapel, som bl.a. Dronning Margrete 1. gav gaver til. Det siges, at han døde i 1205, og at han ligger begravet i Skt. Peders Kirke.http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/Soroe_0219-0235.pdf s. 219
Det beskrives ligeledes af sognepræst Christian Ørsted og Peder Syv, der skrev en kommentar til folkevisen om Anders, at der i Skt. Peders nordre kapel lå et træbillede af præsten, med kalk og disk i hånd, omgivet af et "stakitte-værk". Der beskrives også andre træbilleder af lokalhelgenen, men det er uvist om der er blot er tale om træfiguren af Sankt Dionysius, der stadig er i kirken.Gunnar Knudsen: Hellig Anders. Aarbog for historisk samfund for Sorø Amts 1912. S. 30-35 De tidlig-gotiske udvidelser af kirken i 1300-tallet har måske også været økonomiske mulige pga. valfart til kirken.
Hellig Anders' Kors Det er uvist hvornår det oprindelige middelalderlige kors blev bygget, men det er ikke usandsynligt at det allerede blev rejst i 1200-tallet eller 1300-tallet.
Hellig Anders forblev stadigvæk populær og mindet efter reformationen, og hans kors på Vårby bakke fik lov at stå. Det blev tidligst nævnt i Resens danske Atlas fra 1677, og Erik Pontoppidan fortæller i 1739, at der skulle have været en latinsk indskrift på det: "Til minde om Hellig Anders, der faldt i søvn i Joppe og vågnede på dette sted (In memoriam Divi Andreæ quiescentis Joppæ & heie loci expergefacti)"Gunnar Knudsen: Hellig Anders. Aarbog for historisk samfund for Sorø Amts 1912. S. 38
Han fortæller videre at da korset begyndte at forfalde blev egnen ramt af kvægpest, nok omkring 1730-40. Kvægpesten stoppede først, da man rejste et nyt kors i samme år.
Efter pest og dårligdom rejste man på ny et kors i 1762, på bøndernes egen bekostning. Sognepræsten Hans Bastholm i Skt. Peders Kirke i 1840-1846 skrev med stor frustration om bøndernes overtro: "Det er en ussel Antikvitet og af ingen Vigtighed, eller rettere: det er ingen Antikvitet, da Krucifixet er nyt og vedligeholdes ved Bøndernes Overtro. Det er fra Kunstens Side et sandt makværk" Gunnar Knudsen: Hellig Anders. Aarbog for historisk samfund for Sorø Amts 1912. S. 41
Højen blev fredet i 1875 og det ældre krucifiks blev sendt til Nationalmuseet i 1900, derefter istandsat og hængt op igenGunnar Knudsen: Hellig Anders. Aarbog for historisk samfund for Sorø Amts 1912. S. 42-43. Men i 1952 tog man det gamle ned og hængte en kopi af 1762-korset op. Den stadig står på Hvilehøj i dag.
Da H.C. Andersen gik i Slagelse latinskole tog han ofte ud til korset på Hvilehøj (Vårby Bakke). Han skrev i sin dagbog:
”På den ene side af byen var “Hvilehøj”, hvor sagnet fortalte at “Hellig Anders” vågnede op, efter at være falden i søvn i Joppe ved Jerusalem. På højen stod et trækors med kristusbilledet på. Dette havde mig et fremmed, et katolsk udseende, jeg spadserede derfor tit herud, så ud over bæltet til Fyn, og havde mange underlige tanker om min fremtid, om livet og verden. I det mindste tænkte jeg da, at gengangeren Hertz flere år derefter skulle spottevis opkalde mig efter helgenen med navnet “Hellig Andersen”, men han kendte mig ikke bedre, end jeg kendte den salig sognepræst Anders.”
Oehlenschläger skrev et vers om korset på Hvilehøj i starten af 1800-tallet, nogenlunde samtidig med Bastholms vredeudbrud:
"Hist, hvor Akset Jorden dølger/ Hist, hvor Øjet blidt forfølger/ Agrens tunge, gule Bølger/ Sort et Kors paa Højen staar/ Hellig Anders rejst til Ære/ At hans Aand kan altid være/ Egnen nær, og Omsorg bære/ For sin Ager, Aar for Aar/ Hver Gang Blomsten Engen spætter,/ Hver Gang unge Lov sig fletter/ Huldt i Maj, da først sig sætter/ Nattengalen der, og slaar"Gunnar Knudsen: Hellig Anders. Aarbog for historisk samfund for Sorø Amts 1912. S. 43
Andre historier Gennem tiden har der opstået talløse sagn, myter og overleveringer om Hellig Anders. Nogle af de mere folkelige overleveringer såsom landridtet, Hellig Anders solstråler og hans helligkilde var nedskrevet af Erik Pontoppidan, som selv var overbevist om at Anders var en helgenGunnar Knudsen: Hellig Anders. Aarbog for historisk samfund for Sorø Amts 1912. S. 26-28.
Detaljer Det fortælles i nogle overleveringer at det var en hvid hest, der tog Anders til Slagelse, eller at det specifikt var en engel, selvom skriftet ikke nævner det direkte. Der har også været en tradition for at sige at han var i Jaffa (Jobbe/Joppe) i Israel, da han ved himmelridtet kom hjem igen.
En overlevering siger han var Johanitermunk i Antvorskov Kloster. Johaniterne ankom til klosteret omkring 1170, så det er en mulighedSlagelse Bys historie (Middelalderbyen) af Jørgen Mikkelsen s. 25. Men det er svært at forestille sig at han både var munk i Antvorskov og præst i Skt. Peders Kirke.
Bi-bogen