John Clifford, 9. baron Clifford

John Clifford, 9. baron Clifford, 9. Lord of Skipton (8. april 1435 – 28. marts 1461) var en hærfører for Lancaster-sagen under Rosekrigene i England. Familien Clifford var en af de mest fremtrædende familier i den engelske adel i nord i det 15. århundrede, og gennem sine søstre ægteskab havde John Clifford forbindelser til nogle meget vigtige familier som jarlerne af Devon. Han blev forældreløs i en alder af tyve år, da hans far blev dræbt af Huset Yorks partisaner i Rosekrigenes første slag, Slaget ved St Albans i 1455. Det var sandsynligvis pga. hans fars død dér, at Clifford blev en af de stærkeste støtter af dronning Margrete af Anjou, kong Henrik 6., der endte som den reelle leder af Lancaster-fraktionen.

Clifford havde allerede opnået en fremtrædende position i nord, hvor han som allieret med jarlen af Northumberlands søn deltog i en fejde mod Neville-familien, Percys naturlige rivaler i Yorkshire. Det var væbnede angreb, overfald, træfninger og omfattede et bagholdsangreb på en af de yngre Neville-sønners bryllupsfest i 1453. Historikere har set en direkte sammenhæng mellem hans involvering i den lokale fejde i nord med Neville-familien og den nationale kamp mod hertugen af York, som Neville-slægten var tæt allieret med i slutningen af 1450'erne. Selvom det på papiret var en periode med midlertidig fred mellem fraktionerne, ser Clifford og hans allierede ud til at have gjort adskillige forsøg på at angribe Neville- og Yorkist-herrerne i baghold.

Væbnede konflikter brød ud igen i 1459, og igen fandt Clifford sig på kongen og dronningens side. Clifford deltog i parlamentet, der fratog York-lederne, der nu var i eksil ære, liv og gods, og han tog en del af overskuddet fra deres besiddelser, såvel som han blev udnævnt til embeder, der traditionelt havde været deres. York-lederne vendte tilbage fra eksil i juni 1460 og besejrede en kongelig hær i Northampton. Som resultat af det kongelige partis nederlag blev Clifford beordret til at give de slotte og embeder, som han havde overtaget fra Neville-slægten tilbage til dem, skønt det er usandsynligt, at han gjorde det. Faktisk begyndte han og hans kollegaer, de andre Lancaster-støtter i nord, blot en ødelæggelsesfeltog mod Neville-slægtens og York-slægtens godser og fæsteres boliger i en sådan grad, at hertugen af York og hans nære allierede, jarlen af Salisbury, i december 1460 rejste en hær og satte kurs mod nord for at knuse Lancaster-oprøret. Dette vinterfelttog kulminerede i Slaget ved Wakefield omring årets sidste dage og blev en afgørende sejr for Lancaster-hæren, hvor Clifford nu var en vigtig hærfører. Slaget endte i både Yorks og Salisburys død, men var sandsynligvis mest berygtet for Cliffords drab på Edmund, jarl af Rutland, Yorks 17 år gamle anden søn og yngre bror til den senere kong Edvard 4. Det kan have resulteret i, at Clifford fik tilnavnet 'Butcher Clifford', skønt historikere er uenige om, hvor udbredt brugen af det udtryk var i samtiden.

Clifford ledsagede den kongelige hær på dens march sydpå næste år, hvor han, selvom han var såret, spillede en ledende rolle i det andet slag ved St Albans og derefter tog med dronningen mod nord. York-hæren, nu under ledelse af Edvard af York og Richard, jarl af Warwick, forfulgte Lancaster-hæren til Yorkshire og besejrede den i slaget ved Towton den 29. marts 1461. Clifford deltog ikke. Han var blevet dræbt i en træfning med en York-rekognosceringsdeling den foregående dag. Efter kroningen af den sejrrige Edvard 4. blev han frataget ære, liv og gods og hans landbesiddelser blev konfiskeret af kronen.

Baggrund, ungdom, ægteskab og familie left|thumb|200x200px| Skipton Castle, sæde for familien Clifford. Craven er blevet beskrevet som "vildt, økonomisk bagudstående og kronisk lovløst."Dockray, K. R., 'Richard III and the Yorkshire Gentry', in P. W. Hammond (ed.), Richard III: Lordship, Loyalty and Law (Gloucester, 1986), 48. Familien Clifford er blevet beskrevet som en af de største familier fra det 15. århundrede, "der aldrig modtog et jarldømme."Given-Wilson, C., The English Nobility in the Late Middle Ages (Trowbridge, 1996), 64. John Clifford blev født og døbt på Conisborough Castle den 8. april 1435,Cockayne, G.E. & V.E. Gibbs (ed.), The Complete Peerage of England Scotland Ireland and the United Kingdom Extant Extinct or Dormant III (2nd ed, London, 1913), 293. søn af Thomas Clifford, 8. baron Clifford (1414-1455) og hans hustru Joan Dacre (før 1424 – før 1455). Hun var datter af Thomas de Dacre, 6. baron Dacre af Gilsland og Philippa de Neville, datter af Ralph Neville, 1. jarl af Westmorland. En af hans faddere var hans grandtante Maud Clifford, grevinde af Cambridge, hvis livgeding var Coningsburgh Castle. Da hun døde i 1446, efterlod hun ham adskillige sølvtallerkener i sit testamente. Hun havde været enke efter Richard af Conisburgh, 3. jarl af Cambridge, henrettet den 5. august 1415 for sin medvirken i Southampton sammensværgelsen,Richardson, D., Magna Carta Ancestry: A Study in Colonial and Medieval Families I, eds Kimball G. Everingham (2nd ed., Salt Lake City, 2011), 508. og hun siges at have boet "i stor pragt" på slottet.Cokayne, G.E., Complete Peerage of England, Scotland, Ireland, Great Britain and the United Kingdom, Extant, Extinct or Dormant II, ed. V.Gibbs (2nd ed., London, 1912), 495 n.

Clifford havde tre yngre brødre og fem søstre.Richardson, D., Magna Carta Ancestry: A Study in Colonial and Medieval Families I, eds Kimball G. Everingham (2nd ed., Salt Lake City, 2011), 508–9. Sir Roger Clifford, der blev gift med Joan Courtenay (født ca. 1447), den ældste datter af Thomas de Courtenay, 5. jarl af Devon, af Margaret Beaufort, datter af John Beaufort, 1. jarl af Somerset. Hun giftede sig for anden gang med sir William Knyvet af Buckenham, Norfolk.Richardson, D., Magna Carta Ancestry: A Study in Colonial and Medieval Families IV, eds Kimball G. Everingham (2nd ed., Salt Lake City, 2011), 41–2. Dernæst var sir Robert Clifford, der til sidst involverede sig i Perkin Warbeck-sammensværgelsen mod Henrik 7. John Cliffords yngste bror var sir Thomas Clifford, og hans nærmeste søster var Elizabeth. Hun giftede sig først med sir William Plumpton (1435–1461),Richardson, D., Magna Carta Ancestry: A Study in Colonial and Medieval Families IV, eds Kimball G. Everingham (2nd ed., Salt Lake City, 2011), 41. som sandsynligvis blev dræbt i Slaget ved Towton i 1461, og anden gang med John Hamerton.Richardson, D., Magna Carta Ancestry: A Study in Colonial and Medieval Families I, eds Kimball G. Everingham (2nd ed., Salt Lake City, 2011), 508. En anden søster var Maud, der først blev gift med sir John Harrington, og anden gang med Sir Edmund Sutton. Der var også Anne Clifford, der først blev gift med Sir William Tempest og anden gang med William Conyers. John Cliffords yngste søstre var Joan (som blev gift med sir Simon Musgrave) og Margaret (som blev gift med Robert Carr).

I 1454 blev John Clifford gift med Margaret Bromflete (1443 – 12. april 1493), som var datter og arving til Henry, lord Vescy og hans anden hustru Eleanor Fitz Hugh. Med hende fik Clifford to sønner og en datter,Richardson, D., Magna Carta Ancestry: A Study in Colonial and Medieval Families I, eds Kimball G. Everingham (2nd ed., Salt Lake City, 2011), 508–9.Cockayne, G.E. & V.E. Gibbs (ed.), The Complete Peerage of England Scotland Ireland and the United Kingdom Extant Extinct or Dormant III (2nd ed, London, 1913), 294.Richardson, D., Magna Carta Ancestry: A Study in Colonial and Medieval Families IV, eds Kimball G. Everingham (2nd ed., Salt Lake City, 2011), 97–8. hans arving, Henry, den 10. baron, en yngre søn Richard og en datter Elizabeth. Elizabeth var senere hustru til sir Robert Aske (d. 21. februar 1531) af Aughton, Yorkshire.Richardson, D., Magna Carta Ancestry: A Study in Colonial and Medieval Families I, eds Kimball G. Everingham (2nd ed., Salt Lake City, 2011), 52, 509. Margaret Clifford overlevede sin mand og havde på et tidspunkt inden den 14. maj 1467 giftet sig igen med sir Lancelot Threlkeld. Historikeren Henry Summerson har beskrevet hans ægteskab, i hvilket han modtog Clifford-godserne, som han skriver det, "i dele af nord relativt fri for Neville-slægtens herredømme.""John Clifford". www.oxforddnb.com. Retrieved 27 May 2017.

Tidlige karriere Man ved ikke meget om Cliffords tidlige liv og karriere, før han optræder på optegnelserne fra den 24. august 1453 som støtte for sin families traditionelle allierede, Percy-familien. Percy-familien var på det tidspunkt involveret i en bitter fejde med deres rivaler om magten i Yorkshire, Huset Neville. På denne dag sluttede Clifford sig til Thomas Percy, Lord Egremont og sir Richard Percy, sønner af jarlen af Northumberland, ved Heworth Moor i deres forsøg på at angribe Thomas Nevilles bryllupsfest i et baghold."John Clifford". www.oxforddnb.com. Retrieved 27 May 2017.

Cliffords karriere blev forandret, da hans far den 22. maj 1455 blev dræbt, kæmpende mod Richard, hertug af York og Yorks Neville-allierede, jarlerne af Salisbury og Warwick i Det 1. slag ved St Albans. John Clifford var stadig umyndig på det tidspunkt og kunne ikke få lov til at overtage sine landbesiddelsers liberi før den 16. juni 1456.Cockayne, G.E. & V.E. Gibbs (ed.), The Complete Peerage of England Scotland Ireland and the United Kingdom Extant Extinct or Dormant III (2nd ed, London, 1913), 293. Han modtog sin arv mindre end en måned senere og blev udnævnt fredsdommer i Westmorland."John Clifford". www.oxforddnb.com. Retrieved 27 May 2017. Clifford arvede baroniet Clifford, familiesædet på Skipton Castle og embedet High Sheriff af Westmorland. Han blev indkaldt til parlamentet den 30. juli 1460.Richardson, D., Magna Carta Ancestry: A Study in Colonial and Medieval Families I, eds Kimball G. Everingham (2nd ed., Salt Lake City, 2011), 509.