John Beaumont, 1. viscount Beaumont KG (ca. 1409 – 10. juli 1460) var en engelsk adelsmand og stormand fra Folkingham, Lincolnshire. Han var rådgiver for kong Henrik 6. og blev belønnet for sine tjenester og blev et førende medlem af adelen i East Anglia. Beaumont holdt adskillige embeder for kronen og blev ophøjet til højeadelen og blev den første mand med rang af viscount. Han samlede også enorm personlig rigdom, erhvervet gennem arv, ægteskab og kongelig protektion.

Beaumont var til stede i nogle af de mest betydningsfulde begivenheder i Henrik 6.'s regeringstid. Han var til stede ved arrestationen af Humphrey, hertug af Gloucester i 1447, hjalp med at forsvare kongen mod Jack Cades oprør i 1450 og hjalp med at slå Richard, hertug af Yorks oprør ned i 1452. Mens York og hans allierede endte med at kæmpe mod kongen, forblev Beaumont loyal over for Lancaster-kronen i 1450'erne, som så begyndelsen på Rosekrigene. Hans personlige loyalitet over for Henrik 6. kostede ham til sidst livet. Han blev dræbt i det han personligt beskyttede kongen i Slaget ved Northampton i 1460. Beaumonts søn, William Beaumont, fortsatte kampen mod York-fraktionen.

Opvækst Født på Folkingham Castle, som den ældste søn af Henry Beaumont, 5. baron Beaumont, og forældreløs i en alder af fire år,Cockayne, G.E., The Complete Peerage II, ed. H.E. Doubleday (London, 1912), 62. blev Beaumont Henrik 5.'s myndling, og han blev hurtigt anbragt under Henry Beaufort, biskop af Winchesters formynderskab. Den 24. juli 1425 blev hans ægteskabsrettigheder tildelt af rådet til Sir John Radcliffe som delbetaling for gæld, som kronen skyldte ham.Griffiths, R.A., The Reign of Henry VI (Berkeley, 1981) Han blev først indkaldt til parlamentet som Lord Beaumont i 1431, og på et tidspunkt mellem 1425 og 1436 blev han gift med Elizabeth Phelip. Hun var datter og arving til Sir William Phelip, en ridder af Hosebåndsordenen, der var blevet anerkendt som sjette Lord Bardolf Ved hans død i 1441 overgik hans store gods i East Anglia til hans datter og dermed til viscount Beaumont. Dette gjorde ham til en førende skikkelse i regionen. Kombineret med hans egen arv i Leicestershire var han en person, der var værdig at være associeret med William de la Pole, jarl af Suffolk (død 1450) og derefter indtrådte i kong Henrik 6.'s husstand.Griffiths, R.A., The Reign of Henry VI (Berkeley, 1981), 190. I 1429 blev Beaumont slået til ridder af den syvårige konge lige inden hans kroningGrummitt, D., Henry VI (Oxford, 2013), 75. og var i Frankrig sammen med Henrik året efter.Griffiths, R.A., The Reign of Henry VI (Berkeley, 1981), p. 279 Dr. John Watts har antydet, at han som en kongelig myndling måske er blevet opdraget i kongens husstand som ung mand, og at hans senere generøse behandling var en konsekvens af dette. Watts bemærkede, at en rådslov fra 1425 bragte myndlinger af hans status 'permanent omkring kongen'.

I kongens tjeneste left|thumb| Alt hvad der er tilbage af Beaumonts fødested, Folkingham Castle, i dag Hans første store aktivitet på kongens vegne var i Frankrig med kongens onkel, hertugen af Gloucester i juni – juli 1436, som havde til formål at komme Calais til undsætning i et kort, skarpt felttog, omend ved hjælp af den største engelske hær set på fransk jord siden Henrik 5.'s felttog. Han forstærkede kortvarigt hertugen af Yorks styrker i Normandiet, men alle vendte tilbage til England i slutningen af juli 1437.Griffiths, R.A., The Reign of Henry VI (Berkeley, 1981), p. 204–5 For denne tjeneste blev han tildelt Grevskabet Boulogne i belønning. Han kom imidlertid aldrig til at vende tilbage, selvom jarlen af Warwick havde nævnt ham som en af de foretrukne adelsmænd til at følge ham tilbage til Frankrig det år for at komme York til undsætning.Griffiths, R.A., The Reign of Henry VI (Berkeley, 1981), p. 455 Den 5. januar det følgende år (nu en 'fremtrædende husstandstjener' ifølge Ralph Griffiths)Griffiths, R.A., The Reign of Henry VI (Berkeley, 1981), p. 238 blev han udnævnt til steward for Hertugdømmet Lancaster"John Beaumont". oxforddnb.com. 2004. doi:10.1093/ref:odnb/50239. Retrieved 14 September 2015. og forvalter af Leicester, Castle Donington og Higham Ferrers.Griffiths, R.A., The Reign of Henry VI (Berkeley, 1981), p. 233 I 1439 blev han en del af kongens råd, som effektivt styrede landet under kongens formynderskab,Castor, H., The King, the Crown, and the Duchy of Lancaster: Public Authority and Private Power, 1399–1461 (Oxford, 2000), p. 140 og i 1446 var han 'tæt involveret' i fredsforhandlinger med franskmændene.Griffiths, R.A., The Reign of Henry VI (Berkeley, 1981), p. 493 I 1445 blev han udnævnt til Rigskonstabel af England, en udsending til Frankrig samme år, hvor disse forhandlinger påbegyndtes, og fem år senere, til skotterne.Griffiths, R.A., The Reign of Henry VI (Berkeley, 1981), p. 762 n. 69

I juni 1457 var han personligt ansvarlig for at gribe ind over for biskop Pecock, en ondskabsfulde anti-lollarders aktiviteter. Imidlertid førte hans ondskab til mistanke om kætteri, hvilket resulterede i Beaumonts tilskyndelse til en formel undersøgelse af biskoppens prædikener og skrifter. Pecock indvilligede i at afsværge og opgive sit kætteri i november 1457 og fratrådte sit bispedømme et år senere.Griffiths, R.A., The Reign of Henry VI (Berkeley, 1981), p. 796–7

I kongens gunst I 1440 var han fast i kongens gunst, idet han blev den første engelske viscount nogensinde som viscount Beaumont (1440),Goodwin, page 65 muligvis fordi på det tidspunkt var Boulogne faktisk var tabt for hamGriffiths, R.A., The Reign of Henry VI (Berkeley, 1981), p. 356 og derefter tildelt kongelige besiddelser i East Anglia, yderligere officielle stillinger på kongeborge, Lord Great Chamberlain, slået til ridder af Hosebåndsordenen og den feudale viscountcy i Beaumont i Frankrig. I 1445 blev han udpeget som fremmeste viscount og tildelt forrang over enhver anden - endnu ikke ophøjet viscount.Hicks, M.A., English Political Culture in the Fifteenth Century (London, 2002), p. 55 Disse konsekvente forfremmelser og favorisering er blevet genstand for en vis spekulation af historikere; John Watts har sat spørgsmålstegn ved, hvorfor han 'tiltrak en sådan ekstraordinær bunke af hædersbevisninger og frynsegoder fra kronen i disse år.' Han antyder, at som en mægtig adelsmand i East Anglia, med al den territoriale og regionale betydning, det betød, - var det nok til at gøre ham værdig til forfremmelse. Beaumont bestilte et samtidigt manuskript om ridderlighed, Knyghthode og Bataile, en bearbejdelse af Vegetius til præsentation for kongen,Harriss, G.L., Shaping the Nation: England 1360–1461 (Oxford, 2005), p. 118 og var også en stor velgører for Queens 'College, Cambridge, som kongen havde tildelt ved charter til sin hustru dronning Margrete i 1448.Griffiths, R.A., The Reign of Henry VI (Berkeley, 1981), p. 271 n. 135

Andet ægteskab Hans hustru døde i oktober 1441, inden for to år giftede han sig med Katherine Strangways, født Neville, som var enkehertuginde af Norfolk og adel i sin egen ret som søster til Richard Neville, jarl af Salisbury, og dermed hvad der ville have blevet betragtet som en stor ægteskabspræmie. Hun bragte ham yderligere territorial og økonomisk styrke.

Politisk karriere Beaumont var fuldt involveret i de politiske kriser, der prægede Henrik 6.'s regeringstid. Griffiths har stemplet ham som en del af 'en lille gruppe ligesindede mænd, ledet af Suffolk', der kunne arbejde for kongen, hvad enten det var i råd eller på kongelige rundrejser,Griffiths, R.A., The Reign of Henry VI (Berkeley, 1981), p. 282 skønt hans deltagelse i rådet ser ud til at være blevet mere sporadisk omkring 1443.Griffiths, R.A., The Reign of Henry VI (Berkeley, 1981), p. 292 n. 30 Som Steward of England Harriss, G.L., Shaping the Nation: England 1360–1461 (Oxford, 2005), p. 613 arresterede han personligt, dog var han bl.a. ledsaget af andre stormænd som hertugen af Buckingham og jarlen af SalisburyJacob, E.F., The Fifteenth Century, (Oxford, 1993), 483, Humphrey, hertug af Gloucester for forræderi, i Bury St Edmunds den 18. februar 1447. I løbet af den efterfølgende periode med katastrofer uden for landets grænser, der af samtiden kom til at symbolisere Suffolks regerings fiasko i slutningen af 1440'erne, støttede Beaumont ikke kun hertugens politik, men støttede ham under hans rigsret.Harriss, G.L., Shaping the Nation: England 1360–1461 (Oxford, 2005), p. 611 Med Suffolks fald i 1450 er det blevet beskrevet som 'temmelig overraskende', at Beaumont ikke faldt sammen med ham efter at have 'været involveret i nogle af regimets mest upopulære aktiviteter.' For eksempel var han en nær forbindelse og 'beskytter' Jacob, E.F., The Fifteenth Century, (Oxford, 1993), 494 af den 'egensindige' Sir William Tailboys (som Griffiths også kaldte 'hovedkæltring')Griffiths, R.A., The Reign of Henry VI (Berkeley, 1981), p. 580 da Tailboys forsøgte at myrde Lord Cromwell ved højlys dag i november 1449.Griffiths, R.A., The Reign of Henry VI (Berkeley, 1981), p. 286 Han havde også lidt et mindre angreb på sin herregård i Boston det foregående år, men det er sandsynligt, at han blev betragtet som mere upartisk på det tidspunkt, end han er blevet set siden. Faktisk, langt fra at lide af hans protektors fald, blev han udnævnt til Suffolks gamle stilling som Lord Chamberlain of England, dog kun for tre uger.Griffiths, R.A., The Reign of Henry VI (Berkeley, 1981), p. 288

Ved udbruddet af Jack Cades oprør fik han den 10. juni 1450 til opgave til at forstærke London,Griffiths, R.A., The Reign of Henry VI (Berkeley, 1981), p. 611 og han fulgte Henrik 6. tilbage til hovedstaden i juli.Griffiths, R.A., The Reign of Henry VI (Berkeley, 1981), p. 623 Senere forhandlede han med hertugen af Buckingham med oprørerne i Blackheath og tilbød dem kongens benådninger.Harriss, G.L., Shaping the Nation: England 1360–1461 (Oxford, 2005), p. 620