En emergent virus (fremvoksende virus, en virus under udvikling, etablering) er en virus, der enten er nyligt opstået – især med øgende forekomst eller geografisk rækkevidde – eller har potentiale til at øge i den nærmeste fremtid. Emergente virusser er en førende årsag til nye smitsomme sygdomme og giver globalt udfordringer for folkesundheden i betragtning af deres potentiale til at forårsage sygdomsudbrud, der kan føre til epidemier og pandemier. Ud over at forårsage sygdom kan nye virus også have alvorlige økonomiske konsekvenser.
Nylige eksempler inkluderer SARS-relaterede coronavirus, som 2002-2004 forårsagede udbruddet af sygdommen SARS (forårsaget af coronavirussen 'SARS-CoV-1') og coronaviruspandemien 2019 med sygdommen COVID-19 (forårsaget af SARS-CoV-2). Andre eksempler indbefatter den humane immundefektvirus, der forårsager HIV/AIDS; de virusser, der er ansvarlige for ebola; influenzavirus H5N1, der er ansvarlig for fugleinfluenza og H1N1/09, som forårsagede pandemien med svineinfluenza i 2009 (en tidligere fremvoksende stamme af H1N1 forårsagede 1918 den spanske influenzapandemi, Den spanske syge)
Fremkomsten af ny virus ('viral emergence') hos mennesker er ofte en konsekvens af zoonose, som involverer at en virus krydser artsbarrieren ind i mennesker fra andre dyr. Da zoonotiske virusser findes i dyrebestande, er de meget sværere at udrydde og kan derfor etablere vedvarende infektioner hos mennesker.
Emergente virus bør ikke forveksles med genopdukkende virus eller nyligt opdagede virus. En virus der genopstår (re-emerging) anses generelt for at være en tidligere optrådt virus, der oplever/har en genopblussen for eksempel mæslinger.
En nyligt påvist virus er en tidligere ukendt virus, der har/havde cirkuleret i arten som endemiske eller epidemiske infektioner. En nyligt opdaget virus kan have undgået klassificering, fordi den ikke efterlod markante spor og/eller ikke kunne isoleres eller formeres i cellekultur. Eksempler inkluderer humant rhinovirus (en førende årsag til forkølelse, som først blev identificeret i 1956) hepatitis C (identificeret i 1989) og human metapneumovirus (HMPV, fra familien Paramyxoviridae, først beskrevet i 2001, men menes at have været i omløb siden 1800-tallet). Da opdagelsen af sådanne virus er drevet af teknologi, vil antallet af rapporterede sandsynligvis forøges.
Rerferencer
Eksterne henvisninger Emerging viruses – What is an emerging virus? Fra Microbiologysociety.org ('... as defined by the World Health Organization (WHO) ...)'
Kategori:Epidemiologi Kategori:Vira Kategori:Zoonoser Kategori:Virologi