Hovedorganisationen for Personel af Reserven i Danmark (HPRD) er interesse- og fagorganisation for alt personel af reserven i det danske forsvar, inkl. Beredskabet og Hjemmeværnet.

Foreningen blev dannet i 1920 som Foreningen af Reservens Faste Officerer og har hjemsted i København. I dag har foreningen omtrent 1200 medlemmer hvoraf cirka én tredjedel er under 30. I 1960'erne var der mere end 3000 medlemmerLars Stevnsborg (2005), Kongeriget Danmarks Ordener, Medaljer og Hæderstegn, side 708 dalende til omkring 2500 i 2003.

Den 5. september, på Flagdag for Danmarks udsendte, 1944 blev Reserveofficersforeningens bestyrelse anholdt af Gestapo. Alle blev løsladt efter en måned undtagen sekretær løjtnant F. Castenskiold-Benzon, som først blev løsladt efter Danmarks befrielse. De fleste fortsatte deres nu illegale arbejde mod besættelsen.Hans Ch. Bjerg (1995), Til gavn for Danmarks forsvar, side 84 og side 85

Foreningen blev meddelt forhandlingsret den 20. april 1922 og har senest forhandlet overenskomst i 2021.HPRD og Forsvaret indgår OK 21 med ikrafttræden d. 1. april 2023.

https://www.hprd.dk/News/Show/hprd-og-forsvaret-indgaar-ok-21-med-ikrafttraeden-d-1-april-2023

Foreningens Protektor er siden april 2004 H.K.H. Prins Joachim.

Formål Foreningens selverklærede formål er at virke til gavn for Danmarks forsvar. Ved at virke for opretholdelsen af et effektivt korps af personel af reserven af den fornødne størrelse og kvalitet under Forsvarsministeriet er der en tråd tilbage til det der også var foreningens oprindelige formål, nemlig at organisere forholdene for de såkaldte faste reserveofficerer, modsat for de officerer der var en del af den altomfattende krigsreserve.

Foreningen ønsker at opretholde en relevant militær- og beredskabsmæssig kapacitet, der hviler på almindelig værnepligt, ligesom foreningen igennem kursusvirksomhed og faglige bidrag til den offentlige debat ønsker at virke for en troværdig dansk forsvars- og sikkerhedspolitik.

HPRD varetager medlemmernes faglige og kollegiale interesser gennem samarbejde med Forsvarsministeriets myndigheder om reservens vilkår, samt gennem samarbejde med andre personelorganisationer indenfor Forsvarsministeriets område og andre forsvarsvenlige organisationer i ind- og udland.

Foreningen ledes af en bestyrelse der fokuserer på strategi, politik, myndigheds- og internationalt samarbejde og er organiseret i 9 kredse, der især varetager det lokalt orienterede arbejde.

HPRD har en holdning til de tjeneste-, uddannelses-, karriere- og lønvilkår, der skal gælde for alt personel af reserven, men er kun berettiget til at forhandle løn for officerer af reserven. Organisationen er bl.a. repræsenteret i de såkaldte Personel af Reserven Udvalg (PARU) som findes ved alle Forsvarets myndigheder. Her mødes arbejdsgiver og arbejdstager for at drøfte forhold vedrørende den relevante myndighed, f.eks. i kommandoerne.;

FPS - Forsvarsministeriets Personalestyrelse HKO - Hærkommandoen SVK - Søværnskommandoen FLK - Flyverkommandoen FSK - Forsvarets Sanitetskommando FAK - Forsvarsakademiet

Internationalt samarbejde

Lignende organisationer findes i USA (Reserve Officers Association), Storbritannien (Reserve Forces and Cadets Association), Frankrig, Belgien m.fl. og er organiseret i en international sammenslutning af reserveofficerer kaldet CIOR - Interallied Confederation of Reserve Officers som HPRD også er medlem af.

Medlemsbladet RESERVEN

HPRD udgiver fire gange om året medlemsbladet RESERVEN . Bladet har et oplag på 2.500 eksemplarer og behandler udelukkende emner der har at gøre med Forsvaret og tjenestegørende reservisters rolle heri. Det første danske reserveofficersblad, "Militær Tidende", blev udgivet hver fjortende dag fra 1891 til 1903 af "Foreningen af Officerer uden for aktiv Tjeneste"FOUAT – Endnu en WordPress-website, som ligeledes er den ældste reserveofficersforening i Danmark. Bladet behandlede ligesom RESERVEN udelukkende emner der vedrørte danske reserveofficerer.Arne Hoff og Anton Hvidt (1967), Den danske reserveofficer 1842 - 1967, side 41

Feltsport

Foreningen var i de tidlige år initiativtager til et styrket idrætssamarbejde med Norge, Finland og særligt Sverige, og bragte således orienteringsløbet og stationær kortlæsning til Danmark. Feltsport spiller den dag i dag en vigtig rolle i foreningen.

Hæderstegn thumb|Reserveofficersforeningen i Danmarks Hæderstegn 1950 Reserveofficersforeningen i Danmarks Hæderstegn (R.O.Ht.) er indstiftet den 27. april 1950 efter at have opnået Hans Majestæt Kong Frederik den IX's approbation den 22. februar 1950. Hæderstegnet må bæres til uniform uden særlig tilladelse.

Op til 1. april 1967 blev der uddelt blot 82 hæderstegnArne Hoff og Anton Hvidt (1967), Den danske reserveofficer 1842 - 1967, side 159, hvor der de senere år er blevet tildelt 5-10 om året. Pr. 31. december 1990 er der tildelt i 271 hæderstegn, og pr. 1. april 2020 er der tildelt i alt 347 hæderstegn. H.K.H Prins Henrik har i sin tid som protektor for foreningen ofte været den, som overrakte hæderstegnene til modtagerne.

Hæderstegnet uddeles årligt til personer der har gjort en særlig indsats for Reserven som helhed og HPRD i særdeleshed. Et af HPRD særligt nedsat honnørudvalg afgør hvem, der er værdige til at modtage hæderstegnet. Hæderstegnet tilbageleveres efter modtagerens død til foreningen, hvorefter de tilbageleverede tegn uddeles på ny. Hvert hæderstegn har med sit unikke matrikelnummer derfor også sin egen unikke proveniens.

Modtagere af hæderstegnet tæller foruden den første modtager af hæderstegnet, H.M. Kong Frederik 9., og vores tidligere regent H.M. Dronning Margrethe 2., generalløjtnant Bjørn Bisserup, general Knud Bartels, generalmajor , brigadegeneral-R Christian Herskind, generalløjtnant Per Ludvigsen, major-R Jeppe P. TrautnerJeppe Trautner — Aalborg Universitets forskningsportal, orlogskaptajn-R Michael Linden-Vørnle, major-R Hans Henrik Algreen-Ussing, Forsvarschef Hans Jesper Helsø, major René Jensen m.fl.

I 2022 modtog H.K.H Kronprinsesse Mary hæderstegnet.Mary smed uniformen

Hæderstegnet består af et 50 x 33 mm emaljeret tegn i forgyldt sølv, der er samlet af tre stykker, der herefter er loddet sammen. Tegnet fremstilles af kgl. hofjuvelererfirma Peter Hertz.

"Hæderstegnet fremtræder som et sværd, på hvis klinge en officersringkrave, model 1767, med “det danske våben”, som det er udformet og gengivet i værnsmærket, hviler. Sværd og ringkrave er omgivet af en krans af egeløv."

Tidligere Formænd Major-R Jesper Trommer Volf 2019 – 2023 Oberstløjtnant-R Jan Hjortshøj 2018 – 2019 Orlogskaptajn-R Maria Vang Knudsen 2015 – 2018 Oberstløjtnant-R Jan Hjortshøj 2013 – 2015 Oberstløjtnant-R Birger Kjer Hansen 2009 – 2013 Major-R Karsten Heiselberg 2003 – 2009 Stabslæge af 2. grad-R Bent Christensen 1996 – 2003 Oberstløjtnant-R Jens Sejer Sørensen 1991 – 1996 Major-R Sven A. Blomberg 1985 – 1991 Oberstløjtnant-R Henrik Wedell-Wedellsborg 1977 – 1985 Oberstløjtnant-R Ivan H. Hermansen 1968 – 1977 Oberstløjtnant-R C.C.B. Scavenius 1961 – 1968 Oberstløjtnant-R Robert Jørgensen 1947 – 1961 Kaptajn-R E. 1944 – 1947 Oberstløjtnant-R H.E.E. Koch 1932 – 1939 Oberstløjtnant-R O.H. Winkel 1926 – 1932 Oberstløjtnant-R F.E.C.E. Lantow 1923 – 1926 Oberstløjtnant-R J.V.V. Hermansen 1920 – 1923

Kilder

Kategori:Hjemmeværnet Kategori:Fagforbund i Danmark Kategori:Etableret i 1920