Kvinder, Køn & Forskning er et dansk videnskabeligt tidsskrift som udgiver artikler med emner inden for kønsforskning og feministisk teori. Ansvarshavende redaktør er Michael Nebeling Petersen, mens indholdsredaktør er Mons Bissenbakker og administrerende redaktør er Bontu Lucie Guschke. Det beskrives som "det helt centrale kønsforskningstidsskrift i Danmark", og "Danmarks eneste videnskabelige tidsskrift for kønsforskning". Artiklerne er dobbelblindt fagfællebedømt, og indsendte artikler skal være på dansk, bokmål eller engelsk.
Tidsskriftet er digitalt tilgængeligt fra tidsskrift.dk.
Blandt tidsskriftets artikler der ifølge Google Scholar er citeret mere en 100 gange er "Interrogating intersectionality: Productive ways of theorising multiple positioning" fra 2006.
Kvinder, Køn & Forskning udgav i 2019 artiklen Attitudes to Sexism and Gender Equity at a Danish University, som rapporterede resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte ved et dansk universitet. Artiklen kom til at indgå i den offentlige debat efter at Torsten Skov kritiserede studiet i en artikel der først blev udgivet på hans egen blog og senere i april 2021 i mediet Kontrast. To af forfatterne på den oprindelige artikel, Lea og Joshua Skewes, tog til genmæle i en kommentar på videnskab.dk. Yderligere offentlig debat kom efter at tidsskriftet i februar 2021 udgav Signe Uldbjergs artikel "Writing Victimhood: A methodological manifesto for researching digital sexual assault" hvor hun skrev at hun med forskningen ville "kombinere aktivisme og forskning i undersøgelse af digitale seksuelle overgreb"Engelsk citat af resuméet: "With this methodology, I aim to combine activism and research in investigating DSA and actively supporting victims in constructing progressive stories of victimhood; stories that, as activism, work in opposition to oppressive discourses, and, as research, offer insights into complex experiences of victimhood.". Kombinationen af aktivisme og forskning blev kritiseret af Henrik Dahl i maj 2021 under en forespørgselsdebat i Folketinget. Forespørgslen var rettet mod uddannelses- og forskningsministeren og forespørgslen fra Henrik Dahl og Morten Messerschmidt havde lydt:
Henvisninger
Kategori:Tidsskrifter fra Danmark