Slaget ved Çeşme var et søslag, der fandt sted den 5.-7. juli 1770 under Den russisk-tyrkiske krig (1768-1774) nær og i bugten ved Çeşme, et område mellem den vestlige spids af Anatolien og øen Chios. Slaget havde tilknytning til Orlovoprøret i 1770 og blev en forløber til den græske uafhængighedskrig (1821–29), og var det første af en række søslag mellem Det russiske kejserrige og Det Osmanniske Rige, der alle endte katastrofalt for tyrkerne.

Optakt

Den russisk-tyrkiske krig (1768-1774) var brudt ud i 1768 og Rusland sendte flere eskadrer fra sin flåde i Østersøen til Middelhavet for at trække osmannernes opmærksomhed væk fra den russiske sortehavsflåde, der på daværende tidspunkt var nyligt etableret og alene bestod af seks linjeskibe. To russiske eskadrer blev sendt ud for at lede efter den osmanniske flåde. Eskadrerne var under kommando af admiral Grigorij Spiridov og den britiske admiral og rådgiver for russerne, John Elphinstone,John Elphinston, Papers Relating to the Russo-Turkish War samt den russiske admiral med overordnet ansvar for missionen, Aleksej Orlov, øverstbefalende for Den kejserlige russiske flåde.

Den 5. juli 1770 lokaliserede den russiske flåde den osmanniske styrke, der var beliggende ved Çeşme bugten i det vestlige Anatolien øst for øen Chios. Den osmanniske styrke bestod af omkring 14 linjeskibe samt omkring seks fregatter, seks chebekker, 13 galejer og 32 mindre skibe med i alt 1.300 kanoner. Osmannerne var under kommando af Kapudan Pasha Mandalzade Hüsameddin.

Slaget Slaget begyndte, da osmannerne åbnede ild kl. 11:45. Ilden blev bevaret af russerne kort efter. Det lykkekdes russerne af beskadige flere af osmannernes skibe, hvoraf flere brød i brand, og omkring kl. 14 ophørte skydningen og osmannerne trak sig sydpå i en defensiv position.

Efter midnat den 7. juli følgende dag beskød russerne resterne af den osmanniske flåde og mål på land. Flere af de osmanniske skibe, herunder linjeskibene, brød i brand og adskillige blev beskadiget eller sænket. Kl. 4 om morgenen var det meste af den osmanniske flåde ødelagt. De få skibe, der havde undgået ødelæggelse blev erobret af russerne. Kampene ophrte kl. 8 om morgenen.

De russiske tab var minimale. Den 5. juli omkom 14 personer samt 636 mand på Sviatoi Evstafii, der som det eneste russiske linjeskib blev ødelagt. Den 7. juli omkom 11 mand. De osmanniske tab var langt højere.

Betydning thumb|Çeşme-søjlen i Katharinaparken i Tsarskoe Selo. Slaget ved Çeşme var det største nederlag for den osmanniske flåde siden Søslaget ved Lepanto i 1571. Den russiske sejr gav den russiske flåde stor prestige og gav russerne kontrol med Ægæerhavet i de følgende år. Det osmanniske nederlag første også til en række oprør i Det osmanniske rige, særlig i de ortodokse områder på Balkan.Jelavich, Barbara. History of the Balkans. Cambridge University Press, 1983. Page 69.

Det osmanniske nederlag og det samtidige Orlovoprør medførte, at muslimske grupper udførte flere massakrer på grækere i Osmannerriget, herunder i Smyrna (Izmir), hvor 1.500 grækere blev myrdet.

Den russiske kejserinde Katarina den Store rejste fire monumenter til minde om sejren.

Deltagende russiske skibe

Battle lineKanonerTypeEvropa (a)66Slagskib (linjeskib)Sviatoi Evstafii (b)68Slagskib; sprang i luftenTri Svyatitelya66Slagskib Sviatoi Ianuarii66Slagskib Tri Ierarcha (c)66Slagskib Rostislav68Slagskib Ne Tron Menya66Slagskib Svyatoslav (d)84Slagskib Saratov66BattleshipAndre skibeKanonerTypeGrom12BombeskibSv. Nikolai26/38?FregatAfrika32FregatNadezhda32FregatSv. Pavel (e)8ForsyningsskibPotchtalyon (e)14ForsyningsskibGraf Tchernyshev (f)22Bevæbnet handelsskibGraf Panin (f)18Bevæbnet handelsskibGraf Orlov (f)18Bevæbnet handelsskibTabel 1: Russiske skibe. Slagskibe (linjeskibe) er angivet i den rækkefølge de kom i kamp. Orlovs eskadre er angivet med lyserød, Spiridovs med blå og Elphinstones med gul. Noter: (a) Kaptajn Klokatchev; (b) Spiridovs flagskib, kaptajn Kruse; (c) Orlovs flagskib, kaptajn Greig; (d) Elphinstones flagskib; (e) en eller begge til stede; (f) lejede engelske skibe, der støttede flåden

Referencer

Litteratur og kilder İsipek, Ali Rıza ve Oğuz Aydemir (2006) 1770 Çeşme Deniz Savaşı: 1768–1774 Osmanlı-Rus Savaşları, Istanbul:Denizler Kitabevi, Isipek Ali Rıza and Aydemir Oguz (2010) Battle of Çesme 1770. 1768-1774 Ottoman - Russian Wars, Istanbul, Denizler Kitabevi, Baş, Ersan: Çeşme, Navarin, Sinop Baskınları ve Sonuçları [Çeşme, Navarino, Sinop Raids and the Results]. Türk Deniz Harp Tarihinde İz Bırakan Gemiler, Olaylar ve Şahıslar. Piri Reis Araştırma Merkezi Yayını, Sayı: 8. İstanbul 2007, Deniz Basımevi,

Se også De russisk-tyrkiske krige

Kategori:Grækenlands historie Kategori:Osmanniske Rige Kategori:Rusland i 1700-tallet Kategori:Krige i 1700-tallet Kategori:Russisk-osmanniske krige Kategori:Begivenheder i 1770 Cesme