Angus Stanley King Jr. (født d. 31. marts 1944) er en amerikansk politiker, som har været senator for delstaten Maine siden 2013. Han var guvernør for staten i perioden 1995-2003. King har været politisk løsgænger siden 1993, hvor at han forlod Demokraterne. Han sidder dog sammen med Demokraterne i Senatet.

Baggrund King blev født i Alexandria, Virginia. Han flyttede fra Virginia til Maine kort efter han færdiggjorde sin uddannelse."Angus King (I) of Brunswick" CNN. Hentet 25. marts 2023. Han har en uddannelse i jura fra University of Virginia School of Law."Gov. Angus S. King" National Governors Association. Hentet 16. oktober 2021.

Politiske karriere

Guvernør i Maine

Guvernørvalget i 1994 I 1993 annoncerede King, at han ville være kandidat til Guvernør i Maine. Dette var kort efter, at King havde forladt Demokraterne. Han vandt et meget tæt valg, da han fik 35% af stemmerne, imens Demokraternes kandidat Joseph E. Brennan fik 34%, Republikaneren fik 23% og kandidaten fra det Grønne Parti fik 6%. Maines valglov kræver ikke en majoritet, men en pluralitet, for at vinde, og King blev dermed valgt til guvernør."ME Governor 1994" Our Campaigns. Hentet 16. oktober 2021.

Guvernørvalget i 1998 King blev genvalgt i 1998, denne gang med 59% af stemmerne."MAINE Race Summary" CNN. Hentet 25. marts 2023. Han var guvernør frem til Januar 2003, men kunne ikke søge genvalg, da Maine kun tillader at side i to valgperioder."The end of the King era" Bangor Daily News. 3. februar 2003. Hentet 16. oktober 2021.

Senatet

Senatvalget i 2012 Efter næsten et årti udenfor politik, så vendte King tilbage, denne gang som kandidat til senatet, da den siddende senator Olympia Snow ikke ville søge genvalg.Riskind, Jonathan. (5. marts 2012) "Former Gov. King announces he’ll run for U.S. Senate" Press Herald. Hentet 16. oktober 2021. King vandt valget med 51% af stemmerne.Malone, Scott. (7. november 2012) "Independent Angus King wins three-way Maine Senate race" Reuters. Hentet 25. marts 2023. Kort efter valget, annoncerede King, at han ville 'caucus' med Demokraterne, altså side med dem i senatet og i kongresudvalg.Miller, Kevin. (14. november 2012) "King says Senate Democrats his best bet for success" Central Maine. Hentet 16. oktober 2021.

Senatvalget i 2018 King blev genvalgt med 54% af stemmerne ved valget i 2018."Angus King re-elected to US Senate" WGME. 7. november 2018. Hentet 16. oktober 2021.

Referencer

Eksterne henvisninger

Angus King - Senate Website

Kategori:Personer fra Virginia Kategori:Politikere fra USA Kategori:Guvernører i Maine Kategori:Medlemmer af Senatet i USA