Sysslebäck er et byområde i Torsby kommun i Värmlands län i Sverige. Byen ligger ved Klarälven i kommunens nordlige del, og gennemløbes af riksväg 62.
Historie I 1952 blev tre mindre kommuner slået sammen, hvorved Finnskoga-Dalby kommun blev dannet. Sysslebäck blev da hovedby i den nye kommune, og en ny kommunal virksomhed blev etableret og byen voksede. Efter at Finnskoga-Dalby kommun i 1974 blev en del af Torsby kommun beholdt Sysslebäck karakteren af hovedby i området.
Natten mellem den 20. og 21. juli 1973 styrtede den 2,5 meter høje dam nedstrøms Näckån, og cirka 12.000 m³ vand styrtede ned gennem Näckådalen. Vandmasserne blandet med jordmasser ødelagde 8 boliger på vejen ned mod Klarälven. I øvrigt skete der ingen større materielle skader ud over at en lille del af vejen langs Klarälven. En 47-årig kvinde blev taget med af vandmasserne og omkom. Hun blev fundet en uge senere i Vingängsjön 8 km syd for rastepladsen, hvortil hun var blevet ført af Klarälven.
Bebyggelsen Sysslebäck er hovedby for den nordlige del af Torsby kommun. En stor del af den offentlige service er i grunden forlagt til et kontor hvor Försäkringskassan, Arbetsförmedlingen og et lokalt kommunekontor inklusiv bibliotek er samlet. Anden kommunal virksomhed i byen tæller børnehave, grundskole, badeanstalt og plejehjem. Byen rummer desuden landstingsvirksomhed i form af Folktandvården, mens ambulatoriet ligger i den 15 kilometer sydligere beliggende naboby Likenäs.
I Sysslebäck findes lokal service for området: dagligvarebutik, bank, tøjbutik, elektronikbutik m.v. Der findes også hotel og restauranter samt en folkepark.
Forbindelser Sysslebäck betjenes af to buslinjer, en mod Torsby og en mod Värnäs (krydset mellem riksväg 62 og E16).
Erhvervsliv Samhalls fabrik i Sysslebäck som producerede senge for Ikea har længe været byens største arbejdsplads. I april 2014 meddelte Samhall dog at virksomheden skulle nedlægges, hvilket berørte 90 ansatte. Siden 2015 har der ikke længere været nogen sengeproduktion i byen.
Andet vigtigt erhverv i området omkring Sysslebäck er skovarbejde samt Branäs skidanläggning (cirka 10 kilometer sydpå) og Långbergets sporthotell och längdskidcenter (cirka 10 kilometer nordpå).
I Sysslebäck ligger en velrenommeret chokoladefabrik i en gammel skolebygning.
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Byer i Torsby kommun