Nina Sten-Knudsen (født 2. december 1957) er en dansk maler. Hun deltog i 1982 på den skelsættende generationsudstilling Kniven på hovedet på Tranegården i Gentofte. Udstillingen markerede maleriets genkomst i dansk kunstCecil Bojsen Haarder: Erindringens arkiv, Museum Tusculanums Forlag, 2009. Nina Sten-Knudsen fik i 2000 Eckersberg Medaillen for sine monumentale landskabsmalerier, hvor kunsten har rod i hendes "ide og håndværksmæssig kunnen".Akademirådets hjemmeside Akademiraadet | Motivering Hun har siden 2007 boet i Berlin.Bonde, Lisbeth: "Nina Sten-Knudsen, senere", Weekendavisen 20. september 2010

Kunst Nina Sten-Knudsens kunst og forholdet til maleriet var i begyndelsen af hendes karriere påvirket af samtidens strømninger: konceptkunst, minimalisme og det unge, vilde maleriHornung, Peter Michael: "De vilde er endt på museum", Politiken, 25. juli 2012. I sin studietid på Det Kongelige Danske Kunstakademi 1977-82 lavede hun installationer og readymades med økser, pilespidser og andre arkæologiske objekter. I en periode, hvor man på kunstakademierne stort set ikke underviste i maleri, brugte hun disse fundne, mytiske objekter i sine værker til at fremmane en form for kollektiv erindring.Haarder, Cecil Bojsen, Erindringens arkiv, Museum Tusculanums Forlag, 2009. Skiftet til malerier kom med hendes folkelige gennembrud på udstillingen på Tranegården i 1982, hvor hun arbejdede med maleriet som udtryksform.

Nina Sten-Knudsens malerier fra denne periode forestiller arketypiske, mørke figurer, som en ørn, en kronhjort eller en ulv på en farvet baggrund. Erindring, historie og mytologi var stadig et gennemgående tema. I 1990’erne blev maleriernes figuration gradvist nedtonet. Hun indsatte en malet ramme om sit motiv for at understrege maleriets flade og tingslighed. Motiverne var stadig enkle, men små historier begyndte gradvist at tone frem med biler og mennesker på øde steder.

Med udstillingen Landskabet på Glyptoteket i 1998 vendte hun tilbage til maleriets fiktive univers. Væk er de isolerede, symbolske figurer, den monokrome ramme. Malerierne fra årtusindskiftet og frem er flere meter brede, og forestiller landskaber, interiører og bybilleder med inspiration fra både engelsk romantik og 1800-tallets franske kunst, især barbizonskolenvon Folsach, Birgitte "Som en drøm" i udstillingskataloget Love and Fear, 2010, hollandsk barok og italiensk renæssance. Udstillingen Love and Fear i 2010 udgør en fortælling, der med malerier, tekster og genstande berører både historiske, kunstneriske, filosofiske og dybt personlige temaer.

De store lærreder på op til 15 kvadratmeter er en slags collager med forskellige, overlappende motiver, der refererer både til hverdagens genstande og til arkæologiske fund. Alt sammen præsenteret i et mangfoldigt billedrum, der modsat centralperspektivet har et uendeligt antal forsvindingspunkter. Et malerisk rum, som Nina Sten-Knudsen betegner som polyfokalt.

Udstillinger Udvalgte separatudstillinger af Nina Sten-Knudsens værker.

2010 Nivaagaards Malerisamling, Nivå 2006 Kunstsammlungen Chemnitz, Tyskland 2004 Sophienholm, Kgs. Lyngby 2003 Randers Kunstmuseum 2002 DCA Gallery, New York 2000 Horsens Kunstmuseum 1987 Galleri Asbæk, København 1984 Tranegården, Gentofte

Kilder

Eksterne henvisninger Haarder, Cecil Bojsen, Erindringens arkiv, Museum Tusculanums Forlag, 2009. . Hjemmeside for Nina Sten-Knudsen Home - ninastenknudsen

Kategori:Malere fra Danmark Kategori:Kunstnere på finansloven Kategori:Modtagere af Eckersberg Medaillen Kategori:Danskere i 1900-tallet Kategori:Modtagere af Ole Haslunds Kunstnerfonds legat Kategori:Personer i Kraks Blå Bog Kategori:Personer fra Gentofte