upright|thumb|Olof Celsius den ældre upright|thumb|Emanuel Swedenborg Svensk filosofi er filosofi fra Sverigehttps://www.filosofer.se/svenska-filosofer.html, der er en del af den vestlige filosofiGreatest Swedish Philosophers | Pantheon. Den svenske filosofi har især udviklet sig siden det 17. århundrede, selv om den går helt tilbage til middelalderenNygård, S. & Sträng, J. (2006)(red). Mellan idealism och analytisk filosofi. Den moderna filosofin i Finland och Sverige.Svenska LitteratursällskapetLagerlund, H. (1999). Svensk filosofi från Rydelius till Hedenius..
Der er de senere år udgivet flere bøger og artikler om svensk filosofis historie, og ved Stockholms Universitet arbejdes der særligt på at synliggøre svensk filosofiWide 2019Svensk filosofi - Filosofiska institutionen
Renæssance til nyere tid Der var tidligt en interesse for filosofi i Sverige, og den franske filosof Rene Descartes døde under et besøg, som han var inviteret til i landetHow did René Descartes die? | Britannica. En tidlig svensk filosof, der var inspireret af Descartes, var Andreas Rydelius (1671–1738)Insikt och Handling 2. Han var fra Uppsala og skrev det vigtige hovedværk Nödvändiga förnuftsövningar för all slags studerande ungdom som vill hava sunda tankar . Rydelius regnes gerne for den svenske filosofihistories egentlige begyndelse og dermed som den første betydningsfulde svenske filosof. Han var uddannet teolog og kendetegnet ved, at han ud fra et cartesiansk perspektiv forsøgte at skabe en forening af tro og videnAndreas Rydelius. En anden tidlig svensk filosof var Olof Celsius den ældre, der levede 1670-1756Olof Celsius Biography | Pantheon. Han beskæftigede sig både med filosofi og østerlandske sproghttps://denstoredanske.lex.dk/Olof_Celsius_d.%C3%A6..
Samuel Grubbe (1786-1853) fulgte lidt senere, og han lagde sig først i sporet af Schelling, men forsøgte senere selv at begrunde en opfattelse, ifølge hvilken Gud er en absolut personlighed uden for tid og rum, hos hvem de endelige bevidstheder er evige ideerCullberg, John (1926). Samuel Grubbe : en studie i transcendental religionsfilosofi. Uppsala universitets årsskrift, 0372-4654 ; 1926 : Filosofi...; 5. Uppsala. Samuel Grubbe - Svenskt Biografiskt Lexikon. De endelige bevidstheders leven i tiden er kun et skin, der skyldes den sanselige opfattelsesforms ejendommeligheder. Thomas Thorild (1759-1808) var en svensk repræsentant for Sturm und Drang bevægelsen, og han formulerede en særlig panteistisk opfattelse af livetThomas Thorild | lex.dk – Den Store Danske. Han så herunder kunst og natur som ligedannede, så kunsten udtrykte naturenThomas Thorild | Romanticism, Poetry, Enlightenment | Britannica.
Historiens mest internationalt kendte svenske filosof blev den næsten samtidige Emanuel SwedenborgEmanuel Swedenborg | Swedish philosopher | Britannica. Han var særlig kendt for en meget spirituel filosofi, kaldet spiritualisme. Herunder var Swedenborg mystiker og meget optaget af den åndelige verden. Hans bog Drømmebogen er oversat til danskSwedenborg 2019. Den kan forstås som et religiøst og dybdepsykologisk studie. Swedenborg fik blandt andet en vigtig betydning for Immanuel Kant. Immanuel Kant skrev en bog om Swedenborg, som han både kritiserede og lod sig inspirere af.Kant, Immanuel. "Kant on Swedenborg: Dreams of a Spirit-Seer & Other Writings." (2002).Johnson, G. R. (1999). Did Kant Dissemble His Interest in Swedenborg?’. The New Philosophy, 102, 529-560.Johnson, Gregory. "The kinship of Kant and Swedenborg." The New Philosophy 99 (1996): 407-423.
Mens Swedenborg fik stor betydning uden for Sverige, var den mest betydningsfulde filosof inden for landets egne grænser Christopher Jacob Boström (1797-1866), der gav ophav til den Boströmske skole. Han udviklede således en særlig filosofi, som kaldes "rationel idealisme". Her gav han en fortolkning af tilværelsen ud fra "det AbsolutteBoström, Christopher Jacob (1797–1866) | Encyclopedia.com”. Han endte med at betragte "det Absolutte" som identisk med selve verdensudviklingenC.J. Boström | lex.dk – Den Store DanskeBoström, Kristoffer Jakob i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1915). Carl Pontus Wikner (1837-1888) var til at begynde inspireret af den Boströmske filosofi, men han endte med at formulere en meget mere teistisk filosofiPontus Wikner | lex.dk – Den Store Danske. Hele hans egen filosofi er da også båret af en religiøs interesse, og han har særligt fokus på kristendommenWikner, Carl Pontus i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1928). Andre vigtige efterfølgere af den Boströmske skole var den vigtige svensk filosof Johan Vitalis Abraham Norström (1856-1916) samt svenskeren Carl Yngve SahlinPersson, Mats. “Hans Larsson och Vitalis Norström: Om förnuftsidealismen i det svenska sekelskiftet (Hans Larsson and Vitalis Norström: On the Idealism of Reason in Fin-de-siècle Sweden).” (1997).Karl Yngve Sahlin | lex.dk – Den Store Danske. Sahlins filosofi har et formelt og abstrakt præg; men den har øvet stor indflydelse ved sin videnskabelige alvor og logiske skarphedSahlin, Karl Yngve i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1926).
Andre vigtige filosoffer fra den tid var Benjamin Höijer (1767–1812), Fredrik Georg Afzelius (1812-1896), Peter August Gödecke (1840-1890) og Martin Birger Natanael Ekenberg (1870-1910), som stod bag en serie bombeattentaterhttps://www.wiki-data.de-de.nina.az/Martin_Ekenberg.html.
Uppsala-filosofien Positivismen har haft en vigtig betydning for den svenske fagfilosofi. Den dominerende retning i svensk filosofi i første del af 1900-tallet kom fra Uppsala, og har givet ophav til betegnelsen Uppsala-filosofiUppsalafilosofi | lex.dk – Den Store Danske. En af grundlæggerne var Axel Hägerström, der var en vigtig filosof i det 20. århundredeAxel Hägerström', Filosofiskt lexikon, ed Alfred Ahlberg, Natur & Kultur, Third edition, 1951, der i værket Om moraliska föreställningars sanning fra 1911 fremlagde et nihilistisk syn på værdier. Han blev ophavsmand til den positivistiske Uppsalafilosofi sammen med filosoffen Adolf PhalénAxel Hägerström | lex.dk – Den Store Danske. Denne skole var kendetegnet ved at være meget akademisk og lægge meget vægt på modstand mod metafysikken. Ingemar Hedenius (1908–1982) var også en vigtig repræsentant for den såkaldte Uppsala-filosofiIngemar Hedenius | lex.dk – Den Store Danske. Han blev kendt for sin religionskritik og herunder især for sine angreb på kristendommen og de kristne kirker1949 – Tro och vetande (da. Tro og viden, 1960).
Senmoderne tid Inden for moderne svensk fagfilosofi stod tjekkisk-svenske Gerard Radnitzky for en liberalistisk filosofi, mens Torbjörn Tännsjö har stået for en utilitaristisk tilgang til medicinsk etikHedonistic Utilitarianism (Edinburgh: Edinburgh University Press, 1998). Der findes idag flere betydningsfulde svenske filosoffer, der har en international relevans. En af det nutidige svenske filosoffer fra det 21. århundrede er Martin HägglundGlædelig jul! Svensk stjernefilosof vil afskaffe Gud og kapitalismen, der blandt andet har beskæftiget sig med spiritualitet og frihedSvensk stjernefilosof: Drop idéen om evigheden. Menneskets skrøbelighed giver livet værdi | Kristeligt Dagblad. Herunder har han været meget interesseret i at forstå betydningen af den menneskelige intuitionHägglund 2002Hägglund 2019. Han udfordrer tanken om, at der er liv efter døden, og Dagbladet Information i Danmark omtalte ham om som en af nutidens vigtigste tænkere .
Den nutidige svenske filosof Henrik Lagerlund har blandt andet skrevet bogen Matens filosofiLagerlund 2021. Her opfordrer han til en etisk omgang med mad, som er central for den måde det moderne menneske forholder sig til tilværelsenAnmeldelse: Det er på tide at gøre op med GMO-skepsissen, siger svensk filosof i ny bog | Information. Lagerlund har desuden skrevet en indføring i den vigtigste svenske filosofi.
Der findes også praktisk anvendt filosofi I Sverige, hvor især den filosofisk baserede eksistentielle terapi fået en større indflydelse end i resten af Skandinavien. Vigtigste repræsentanter her er blandt andre Dan StiwneStiwne 2017, Elisabeth SerranderSerrander 2019 og Ted SchroderSchroder 2003. Litteratur
Ahnfelt, V. (2018). Traditioner och gränsdragning. Två perspektiv på filosofi i Sverige under senare hälften av 1900-talet. Goteburg Universitet Bengtsson, J. (1992): The phenomenological movement in Swedish philosophy. Husserl Stud9, 1–29 Bengtsson, J. (2005): Fenomenologi i svensk filosofi under 1900-talets första hälft: I: Nygård, S. & Sträng, J. (red). Mellan idealism och analytisk filosofi. Den moderna filosofin i Finland och Sverige, 143-167 Block, M. (1938). Moral Sense-Skolan och Des Inflytande på Svensk Filosofi. The Journal of Philosophy, 35(18), 498-498. Cassirer, Ernst (2005): Axel Hägerström - en studie i samtida svensk filosofi. Thales Cullberg, John (1926). Samuel Grubbe : en studie i transcendental religionsfilosofi. Uppsala universitets årsskrift, 0372-4654 Hägerström, Axel (1893): Aristoteles etiska grundtankar och deras teoretiska förutsättningar, Uppsala, Akamemiska boktrykeriet, E. Berling Hägglund, Martin (2002): Kronofobi: Essäer om tid och ändlighet. Stockholm/Stehag: Brutus Östlings Bokförlag Symposion Hägglund, Martin (2019): This Life: Secular Faith and Spiritual Freedom, Pantheon Book Hedenius, Ingemar (1949): Tro och vetande. Bonnier Kant, Immanuel. "Kant on Swedenborg: Dreams of a Spirit-Seer & Other Writings." (2002). Lagercrantz, Olof (2001): Digtningen om livet på den anden side : en bog om Emanuel Swedenborg. Baltzer og Co. Lagerlund, Henrik (1999). Svensk filosofi från Rydelius till Hedenius. Lagerlund, Henrik (2021): Matens filosofi: Hur du blir en filosofisk foodie. Fri Tank Lundberg, Henrik (2015). “Upplysning Och Gränsdragning: En Filosofisociologisk Studie Av Den Första Generationen Analytiska Filosofer i Sverige.” Sociologisk Forskning, vol. 52, no. 3, pp. 209–33. Lundberg, Henrik (2020). Arne Næss och Ingemar Hedenius som dramatiska intellektuella: Ett förslag till en gemensam plattform för kunskapssociologi och kunskapshistoria. Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, (81), 115–131. Nordin, S. (2004). Ingemar Hedenius: En filosof och hans tid. Uddevalla: Natur och kultur. Norlin, M. (2011). Uppsalaskolans inflytande på svensk rättsvetenskap och rättstillämpning–en betraktelse. Juridisk Publikation, 2, 282. Nygård, S. & Sträng, J. (2006)(red). Mellan idealism och analytisk filosofi. Den moderna filosofin i Finland och Sverige. Svenska Litteratursällskapet Persson, Mats. “Hans Larsson och Vitalis Norström: Om förnuftsidealismen i det svenska sekelskiftet (Hans Larsson and Vitalis Norström: On the Idealism of Reason in Fin-de-siècle Sweden).” (1997). Schröder, Ted (2003). Det omedvetna: en dröm om det äkta. Brutus Östlings bokförlag Symposion Serrander, Elisabeth & Ann Lagerstrom (2019): “Existentiell coaching”. Sverige: Studentlitteratur Stiwne , Dan (2017): Existens och psykisk hälsa: om hur liv och levnad förhåller sig till hälsa och ohälsa. Stockholm: Studentlitteratur Strang, Johan. "Georg Henrik von Wright och Ingemar Hedenius: rollen som intellektuell och analytisk filosof i Finland och Sverige." Tankens utåtvändhet (2016). Swedenborg, Emmanuel (2019): Drømmebogen. Hans Reitzels Forlag Tannsjo, Thorbjorn: Hedonistic Utilitarianism (Edinburgh: Edinburgh University Press, 1998) Toksvig, Stine (1977): Emanuel Swedenborg - videnskabsmand og mystiker. Visdomsbøgerne Wide, Sverre. "Sverige och filosoferna: Svensk 1900-talsfilosofi i sociologisk belysning." (2019): 319-322.
Kilder
Kategori:Vesterlandsk filosofi