Rumænien ( ) er en suveræn stat i det sydøstlige Europa. Landet grænser op til Sortehavet, Bulgarien, Ukraine, Ungarn, Serbien og Moldova. Landet har et areal på 238.397 km² (landareal 230.080 km²) og et tempereret-fastlandsklima. Arealmæssigt er Rumænien det niendestørste medlem af EU. Hovedstaden og den største by, Bukarest, er med sine 1.713.832 (1. januar 2026) indbyggere den ottendestørste by i EU.
Floden Donau, Europas næstlængste flod, strækker sig fra Tyskland i sydøstlig retning 2.857 km, hvor den løber gennem ti lande før den tømmes i Rumæniens Donaudelta. Karpaterbjergkæden, som krydser Rumænien fra nord til sydvest, markeres ved et af de højeste punkter, Moldoveanu, der er 2.544 meter.
Det moderne Rumænien voksede ud af territorierne i den antikke romerske provins Dacia, og blev dannet i 1859 gennem en personalunion, ofte kaldet De Forenede Fyrstendømmer, mellem de to Donaufyrstendømmer Moldavien og Valakiet. Den nye stat, der officielt blev døbt Rumænien i 1866, blev uafhængig fra det Osmanniske Rige i 1877. Ved enden på første verdenskrig forenedes Transsylvanien, Bukovina og Bessarabien med det suveræne kongerige Rumænien. Under anden verdenskrig var Rumænien allieret med Nazityskland mod Sovjetunionen, og kæmpede på Aksemagternes side frem til 1944, da landet i stedet gik over til De Allierede og efterfølgende blev besat af den Røde Hær. Rumænien mistede under krigen flere territorier, hvoraf Nordtranssylvanien blev returneret til landet efter krigens afslutning. Efter krigen blev Rumænien omdannet til den Socialistiske Republik Rumænien og blev medlem af Warszawapagten. Efter den rumænske revolution i 1989 begyndte landet en overgang til demokrati og kapitalistisk markedsøkonomi.
Efter en hastig økonomisk vækst i årene 2001-2008 og i 2017 har Rumænien i dag en økonomi, der hovedsageligt er baseret på tjenesteydelser, og er en producent og nettoeksportør af maskiner og elektrisk energi via firmaer såsom Automobile Dacia og OMV Petrom. Landet har været medlem af NATO siden 2004, og en del af EU siden 2007, herunder Schengen-området fra 2024. Et stort flertal af befolkningen identificerer sig som østligt-ortodokse kristne og taler rumænsk, et af de romanske sprog, der nedstammer fra det vulgærlatin, der blev benyttet af Romerrigets soldater.
Etymologi Navnet Rumænien stammer fra det latinske ord romanus, der betyder "borger af Rom". Den første kendte brug af benævnelsen blev set i det 16. århundrede, hvor det blev anvendt af italienske humanister, der rejste i Transsylvanien, Moldavien og Valakiet. thumb|left|Neacșus brev fra 1521, det ældste overlevende dokument skrevet på rumænsk. Det ældste kendte overlevende dokument skrevet på rumænsk, et brev fra 1521 kendt som "Neacșu fra Câmpulungs brev",Ion Rotaru, Literatura română veche, "The Letter of Neacșu from Câmpulung", București, 1981, pp. 62–65 er også kendt for at inkludere det første dokumenterede tilfælde af landets navn: Valakiet omtales som Țeara Rumânească (gammel stavemåde for "Det Rumænske Land"; țeara fra Latin terra, "land"; nuværende stavemåde: Țara Românească).
De to staveformer: român og rumân blev anvendt i flæng "am scris aceste sfente cărți de învățături, să fie popilor rumânesti ... să înțeleagă toți oamenii cine-s rumâni creștini" "Întrebare creștinească" (1559), Bibliografia românească veche, IV, 1944, p. 6. "... că văzum cum toate limbile au și înfluresc întru cuvintele slăvite a lui Dumnezeu numai noi românii pre limbă nu avem. Pentru aceia cu mare muncă scoasem de limba jidovească si grecească si srâbească pre limba românească 5 cărți ale lui Moisi prorocul si patru cărți și le dăruim voo frați rumâni și le-au scris în cheltuială multă ... și le-au dăruit voo fraților români, ... și le-au scris voo fraților români" Palia de la Orăștie (1581–1582), București, 1968. În Țara Ardealului nu lăcuiesc numai unguri, ce și sași peste seamă de mulți și români peste tot locul ..., Grigore Ureche, Letopisețul Țării Moldovei, p. 133–134. indtil sociolingvistiske udviklinger i det sene 17. århundrede førte til semantisk differentiering af de to former: rumân kom til at betyde "træl" (bogstaveligt talt "bondemand" ), mens român beholdt den oprindelige etnolingvistiske betydning. Efter afskaffelsen af livegenskabet i 1746 begyndte ordet rumân at glide ud af sproget, og stavningen blev stabiliseret i form af român.I sit velkendte litterære testamente skriver Ienăchiță Văcărescu: "Urmașilor mei Văcărești!/Las vouă moștenire:/Creșterea limbei românești/Ș-a patriei cinstire." I "Istoria faptelor lui Mavroghene-Vodă și a răzmeriței din timpul lui pe la 1790" skriver Pitar Hristache: "Încep după-a mea ideie/Cu vreo câteva condeie/Povestea mavroghenească/Dela Țara Românească. Tudor Vladimirescu, en revolutionær leder i det 19. århundrede, anvendte ordet Rumânia til at henvise eksklusivt til fyrstendømmet Valakiet."Goina, Călin. How the State Shaped the Nation: an Essay on the Making of the Romanian Nation in Regio – Minorities, Politics, Society.
Navnet Rumænien, som henvisning til det fælles hjemland for alle rumænere, blev i sin moderne betydning for første gang dokumenteret i starten af det 19. århundrede. Det er blevet anvendt officielt siden 11. december 1861.
Officielle navne 1859–1862: Forenede Fyrstendømmer 1862–1866: Forenede Rumænske Fyrstendømmer eller Rumænien 1866–1881: Fyrstendømmet Rumænien 1881–1947: Kongeriget Rumænien eller Rumænien 1947–1965: Rumænske Folkerepublik eller Rumænien 1965–December 1989: Socialistiske Republik Rumænien eller Rumænien December 1989–: Rumænien
Historie
Tidlig historie thumb|left|Den nyligt etablerede romerske provins Dacia Trajana og landene, der midlertidigt blev inkorporeret i provinsen Moesia i 110'erne e.Kr. thumb|left|Decebalus, konge af Dakien, som han er afbildet i Cartea omului matur (1919) Der er fundet jordiske rester af mennesker i Peștera cu Oase ("Hulen med knogler"), som har kunnet dateres til at være omkring 40.000 år gamle, hvilket dermed repræsenterer nogle af de ældste Homo sapiens i Europa.Europe Before Rome: A Site-by-Site Tour of the Stone, Bronze, and Iron Ages (T. Douglas Price) Cucuteni-området i det nordøstlige Rumænien var i den yngre stenalder den vestlige region af en af de tidligste kendte europæiske civilisationer, kendt som Cucuteni-kulturen.
Før den romerske erobring af Dakien blev territorierne mellem floderne Donau og Dniester beboet af diverse thrakiske folk, heriblandt dakierne og geterne. Herodot bemærker i sit værk Historier den religiøse forskel mellem geterne og andre thrakiere,Herodot. Historier, 4.93–4.97. men ifølge Strabo talte dakierne og geterne samme sprog. Dio Cassius pointerede de kulturelle ligheder mellem de to folk. Dette har resulteret i en akademisk uenighed omkring hvorvidt dakierne og geterne i realiteten var det samme folk. J. J. Wilkes mentions "the Getae of the Dobrudja, who were akin to the Dacians" (p. 562) See p. 364, n. 41: "If there is any justification for dividing the Thracian ethnic group, then, unlike V. Georgiev who suggests splitting it into the Thraco-Getae and the Daco-Mysi, I consider a division into the Thraco-Mysi and the Daco-Getae the more likely."
I 101-102 samt 105-106 e.Kr. førte romerske invasioner til at halvdelen af kongeriget Dakien blev en provins i Romerriget kaldet "Dacia Felix". Det romerske overherredømme varede i 165 år. I denne periode var provinsen fuldt integreret i Romerriget, og en betragtelig del af befolkningen var nytilkomne kolonister fra andre romerske provinser, og introducerede Latin til området. Ifølge fortalere for den såkaldte "kontinuitetsteori" førte den intense romanisering til det protorumænske sprog. Provinsen var rig på malmforekomster (især guld og sølv i områder såsom Alburnus Maior). De romerske tropper trak sig ud af Dacia omkring 271 e.Kr., og efterlod området til goterne.Eutropius, Abridgment of Roman History BOOK IX. Territoriet blev senere invaderet af flere migrerende folkeslag.
Burebista, Decebalus og Trajan betragtes indenfor rumænsk historiografi som rumænernes stamfædre.
Middelalderen thumb|left|De tre fyrstendømmer Valakiet, Moldavien og Transsylvanien under Michael den tapre.
I Middelalderen levede rumænerne i tre rumænske fyrstendømmer: Valakiet ( – "Det Rumænske Land"), Moldavien () og Transsylvanien. I Gesta Hungarorum nævnes at der eksisterede uafhængige rumænske voivodskaber i Transsylvanien helt tilbage til det 9. århundrede, men ved det 11. århundrede var Transsylvanien blevet en mere eller mindre autonom del af kongeriget Ungarn. I de andre dele udviklede der sig mange mindre, lokale stater med forskellige grader af uafhængighed, men det var først i det 14. århundrede at de større fyrstendømmer Valakiet og Moldavien opstod under hhv. Basarab 1. og Bogdan 1. for at bekæmpe truslen fra det Osmanniske Rige.
thumb|upright|Skrift, der indikerer osmannisk sejr, udstedt 14. oktober 1465 af Radu cel Frumos.
Pr. 1541 var Moldavien, Valakiet og Transsylvanien, såvel som hele Balkanhalvøen og størstedelen af Ungarn, blevet underlagt osmannisk overherredømme, hvor de frem til midten af det 19. århundrede bevarede delvis eller fuld intern autonomi (Transsylvanien indtil 1711). I denne periode regerede flere kendte fyrster, heriblandt Stefan den store, Vasile Lupu, Alexander den gode og Dimitrie Cantemir i Moldavien; Vlad Dracula, Mircea den ældre, Matei Basarab, Neagoe Basarab og Constantin Brâncoveanu i Valakiet; og Gabriel Bethlen i Transsylvanien, såvel som János Hunyadi og Matthias Corvinus i Transsylvania, da det stadig var en del af kongeriget Ungarn. I 1600 blev alle tre fyrstendømmer regeret af den valakiske fyrste Michael den tapre (Mihai Viteazul), som senere blev betragtet som forløber for det moderne Rumænien og blev et centralt omdrejningspunkt for rumænske nationalister såvel som en katalysator for oprettelsen af en samlet rumænsk stat.Giurescu, p. 211–13.
Uafhængighed og monarki
thumb|Ændringer i Rumæniens territorium siden 1859. thumb|left|Kong Carol 1. af Rumænien Under perioden med østrig-ungarsk styre i Transsylvanien og osmannisk overherredømme over Valakiet og Moldavien havde de fleste rumænere meget få rettighederDavid Prodan, Supplex Libellus Valachorum, Bukarest, 1948. i et territorium hvor de ellers udgjorde befolkningsmajoriteten. Under det valakiske oprør i 1821 og ved revolutionerne i Valakiet og i Moldavien i 1848 blev nationalistiske temaer et centralt omdrejningspunkt. De valakiske revolutionære vedtog at anvende et trefarvet flag med horisontale linjer i blå-gul-rød (med blå øverst, i henhold til betydningen "Frihed, Retfærdighed, Broderskab"),Gazeta de Transilvania, year XI, no. 34 of 26 April 1848, p. 140. mens rumænske studerende i Paris hyldede den nye regering med det samme flag "som et symbol på forening mellem moldaviere og valakiere".Dogaru (1978), p. 862.Căzănișteanu (1967), p. 36. Det samme flag, med de tre farver påsat vertikalt i stedet for horisontalt, blev senere vedtaget som Rumæniens flag.Năsturel (1900/1901), p. 257. Năsturel, Petre Vasiliu, Steagul, stema română, însemnele domnești, trofee, Bukarest, 1903.