Nordea Bank Abp er en finsk bank- og finanskoncern med betydelig tilstedeværelse i de nordiske lande og Østersøregionen. Hovedsædet var oprindeligt i Stockholm, men er siden blevet flyttet til Helsinki, Den blev oprettet i 2000 gennem sammenlægning af MeritaNordbanken, Unibank og Christiania Bank og Kreditkasse. Virksomheden beskæftiger sig med aktiviteter inden for tre forretningsområder: Retail Banking, Corporate and Institutional Banking og Asset Management & Life. Frank Vang-Jensen tiltrådte som koncernchef i september 2019. I oktober 2019 har Nordea ca. 29.500 ansatte.Bankansatte: Fyringer er forkert middel til at udvikle Nordea | fyens.dk

Nordea fortsætter med at låne milliarder til olieselskaber, der søger nye oliekilder, hvilket går imod internationale anbefalinger og Paris-aftalens målsætninger.https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/danmarks-stoerste-bank-har-nu-droppet-sorte-laan-men-en-populaer-bank-laaner Siden 2017 har banken lånt over 26 milliarder kroner ud til denne sektor, herunder til det norske selskab Aker BP, som borer efter olie i Arktis. Dette står i kontrast til Danske Bank, der har stoppet lån til olieselskaber og tilpasset sig klimavidenskabens anbefalinger.

Historie Selskabet blev grundlagt i 1998 ved fusion af finske Merita Bank og svenske Nordbanken under navnet MeritaNordbanken. I marts 2000 annonceredes fusionen med danske Unibanks moderselskab, Unidanmark. Senere i 2000 fusioneres også med norske Christiania Bank. Selskabet havde i en overgangsperiode navnet Nordic Baltic Holding, indtil det nuværende navn, Nordea, blev valgt i oktober 2000. Navnet Nordea er en sammentrækning af Nordic Ideas.Our history | Nordea

Den danske bankforretning, Nordea Bank Danmark A/S, købte i august 2009 den sunde del af Fionia Bank af det statsejede Finansiel Stabilitet for 900 mio. kr.Pressemeddelelse: Nordea køber Fionia Bank

I en svensk hackingsag fra 2013 hvor Gottfrid Svartholm var tiltalt, havde gerningsmænd brudt ind i Nordeas hovedcomputer i Danmark og overført penge fra konti ejet af Odense Kommune, fagforbundet BUPL og et af Nets datterselskaber. I 2017 meddelte Nordea, at banken vil indføre en chatrobot, der skal tale med kunder.Ny robot skal overtage de simple samtaler med kunderne i Nordea

Danmark Nordea gik ind på det danske marked i år 2000 ved en fusion mellem Unibank og MeritaNordbanken. I flere år drev de virksomhed igennem datterselskabet Nordea Bank Danmark. Siden 2001 har de benyttet navnet Nordea og i dag driver de bank igennem filialen Nordea Danmark.

Eksterne henvisninger

Bankens danske websted Koncernens internationale websted

Referencer

Kategori:Finansielle servicevirksomheder fra Finland Kategori:Christianshavn Kategori:Etableret i 1997 Kategori:Virksomheder i København Kategori:Virksomheder i Helsinki